Debatten om unges brug af skærme i skolen og i fritiden fylder mere og mere og ofte kobles det stigende skærmbrug sammen med unges stigende mistrivsel. Der er ingen tvivl om, at skærmbrug er en del af trivselsproblematikken. Men forskningen er ikke entydig; påvirkningen kan ske i både positiv og negativ retning.
Danske Gymnasier oplever, at skærmbrug er ét element blandt flere, der påvirker unges trivsel. Det betyder ikke, at regulering af skærmbrug og -tid alene skaber bedre trivsel, men det betyder noget, hvordan elever og lærere bruger mobiltelefoner, tablets og computere i løbet af skoledagen.
Derfor mener foreningen, at det er relevant at skelne mellem adgang til skærme som et distraherende element i løbet af skoledagen til fx sociale medier, shopping, streaming og spil og så brug af skærme som redskab i undervisningen.
Gymnasiet har en stor og vigtig opgave med at lære eleverne at anvende og forstå digitale teknologier. At Danske Gymnasier anbefaler en reflekteret tilgang til skærmbrug i gymnasiet, står ikke i modsætning til at eleverne skal undervises i brug af digital teknologi og om, hvordan algoritmer og kunstig intelligens kan påvirke demokrati og samfund.
Adgang til mobiltelefon og sociale medier i løbet af skoledagen
Det er Danske Gymnasiers holdning, at adgang til sociale medier og brug af skærme som distraherende element bør reguleres lokalt på det enkelte gymnasium af hensyn til elevernes læring og trivsel, fx gennem retningslinjer for brug af mobiltelefoner og internetadgang, der bliver udarbejdet med inddragelse af både lærere og elever.
Samtidig er det en forudsætning for elevernes læring i alle fag, at skærme ikke bliver et distraherende element, der svækker elevernes koncentration, fordybelsesevne og relationskompetencer.
Brug af skærm som redskab i undervisningen
Som udgangspunkt skelner Danske Gymnasier mellem læring med, læring uden og læring om digital teknologi, hvor læring om kan foregå både med og uden brug af skærme. Computere og tablets kan som redskab spille en rolle i udviklingen af elevernes digitale kompetencer og bliver i nogle sammenhænge en forudsætning for undervisningen. Det kan eksempelvis være i fag som informatik, eller når elever skal lære avanceret brug af tekstbehandlingsprogrammer, cloudbaserede samarbejdsværktøjer, regneark, CAS-værktøjer (avancerede lommeregnere), redigering af lyd og billede, eller hvordan man skriver prompts (kommandoer) til tekstgenereringsværktøjer baseret på kunstig intelligens. Endeligt kan brug af digitale redskaber i undervisningen være med til at understøtte elevernes almene dannelse, studieforberedelse og mulighed for at kunne begå sig i og forholde sig kritisk og reflekteret til et digitaliseret samfund.
Danske Gymnasier mener, at det er en opgave for alle rektorer, ledere, lærere og elever på landets gymnasier i samarbejde at forholde sig aktivt til, hvordan og i hvilken kontekst skærme anvendes i undervisningen. Skærme bør ud fra et fagligt og pædagogisk perspektiv bidrage positivt til elevernes læring og udvikling af kompetencer, deres relation til hinanden og relationen mellem lærere og elever.
Foreningen mener ikke, at man hverken kan eller skal sætte tal på, hvor meget computere og tablets som redskab skal fylde i de enkelte fag. Foreningen ønsker med dialogen på tværs af ledelse, lærere og elever at styrke klasserumsledelsen og skabe en fælles, kollektiv forpligtelse og bevidsthed om skærmbrug, så det bliver legitimt for den enkelte lærer at træffe et reelt valg om brug af skærme eller ej i undervisningen. På den måde mener foreningen, at læreren får det bedste rum til at tage aktiv stilling til, om analoge eller digitale læremidler ud fra et didaktisk og pædagogisk perspektiv bedst understøtter elevernes læring.
Danske Gymnasier anbefaler:
- At alle gymnasier udarbejder en digital strategi eller politik, der fx forholder sig til gymnasiets anvendelse af sociale medier og som minimum forholder sig til skærmbrug i relation til elevernes læring og dannelse samt udvikling af digitale kompetencer. Det kan eksempelvis udarbejdes som et selvstændigt dokument eller som en del af gymnasiets studie- og ordensregler og bør ske med inddragelse af både lærer- og elevrepræsentanter.
- At der på alle gymnasier er skærmfrie tidspunkter i løbet af skoledagen, og som gælder for både elever, lærere og ledere.
- At det overvejes, om gymnasiet skal blokere udvalgte hjemmesider og tjenester for at understøtte nærværende læringsrum og fællesskaber.
- At der i undervisningen tages aktivt stilling til anvendelsen af hhv. analoge og digitale arbejdsformer og læremidler, og at alle valg didaktisk begrundes. Der kan i den forbindelse være behov for efteruddannelse af lærere.
- At digital teknologiforståelse indføres som en obligatorisk faglighed i hele uddannelsessystemet – både på tværs og som enkelt fag – så børn og unge lærer om digital teknologi, herunder hvordan algoritmer fungerer, og hvordan skærmbrug og sociale medier påvirker hjernen. Gymnasiets opgave med at gøre eleverne digitalt myndige står således ikke i modsætning til en begrænsning af skærmbrug i undervisningen.
- At der etableres et forsøg med et obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på et antal gymnasier, og at alle fagenes lærerplaner gennemskrives med fokus på digital teknologi.
