Nyhedsbrev

14. september 2022

Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler, Mikkel Haarder, underdirektør i DI, Hanne Wacher Kjærgaard & Mette Skovgaard Andersen, centerledere ved Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), Tomas Kepler, formand for GL, Johnny Laursen, dekan for Arts, Aarhus Universitet, Kirsten Busch Nielsen, dekan for humaniora, Københavns Universitetet, Camilla Gregersen, formand for DM, Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Det sproglige økosystem er ved at kollapse. Så kort kan det siges. I mange år har vi lullet os ind i den fejlagtige fortælling, at engelsk var nok. Og nu ser vi ind i de dystre konsekvenser.

Det er næsten umuligt at finde en folkeskole uden for de store byer, der udbyder fransk, og lærerstuderende på professionshøjskolerne går en bue udenom tysk og fransk, når de skal vælge undervisningsfag. Der er derfor for få uddannede sproglærere i folkeskolerne, som kan skabe fundamentet for sprogkompetencer hos kommende generationer.

Også antallet af elever, der vælger sprogfag på A-niveau i gymnasiet er stagneret på et meget lavt niveau. Universiteter og professionshøjskoler uddanner alt for få fremmedsprogslærere til at fylde hullerne efter de mange fransk og tysklærere, der i de kommende år skifter klasseværelset ud med pensionisttilværelsen. I 2021 dimitterede bare otte kandidater på landsplan med fransk som hovedfag. Mens der for tysks vedkommende var tale om 27 nyuddannede kandidater. Mennesker med gode sprogkundskaber finder dog ikke bare job i uddannelsessektoren, men er også i høj kurs i eksportvirksomhederne, i internationale organisationer og i diplomatiet, og så rækker et par håndfulde nyuddannede ikke langt.

DI udgav i oktober 2021 en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder af behovet for ansatte med sprogkompetencer og den viste, at også tysk og fransk er nødvendige sprog for mange danske virksomheder.

62 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de inden for de næste fem år får brug for medarbejdere, der taler tysk. For fransk er tallet 26 procent. Analysen understreger samtidig et stort behov for medarbejdere med dobbeltkompetencer – det kunne være it-konsulenten, der taler tysk, designeren, der taler fransk eller produktudvikleren, der taler kinesisk.

Retter man blikket mod EU, er sprogbarrierer en væsentlig årsag til, at danskere er underrepræsenteret i EU-systemet. Nøglen til en karriere i EU-systemet hedder concours – der bl.a. omfatter EU’s frygtede sprogprøve. Kun ca. to pct. af alle ansøgerne slipper igennem nåleøjet, men ser man særskilt på de danske ansøgere, så er det kun mellem en halv og en hel procent, der består. Derfor er der færre mennesker i EU-systemet med indsigt i særlige danske forhold, og det gør det sværere for Danmark at gøre opmærksom på særlige problemstillinger her i landet.

Et blik på antallet af potentielle fremtidige kandidater puster blot til pessimismen. Optaget på universitetsbacheloruddannelser i tysk er nemlig faldet med 56 pct. fra 2013 til 2022 viser Uddannelses- og Forskningsministeriets hovedtal fra den koordinerede tilmelding. For franskfaget, som i forvejen var væsentligt mindre, er der tale om et fald på 26 pct. Men optaget – som giver et fingerpeg om, hvor mange kandidater, der bliver færdige fem år senere – viser faktisk et fald inden for samtlige fremmedsprog i perioden. Samtidig er udbuddet blev markant mindre: Siden 2005 er det samlede antal sproguddannelser på universiteterne blevet halveret. Fra 97 til i dag 48.

Vi ser, at elever og studerende vælger sprogfagene fra, fordi der er opstået en ærgerlig myte om, at det er kedeligt og svært at lære sprog, og det samtidig er meget lidt prestigefyldt. Den manglende søgning til sprogfagene har ført til, at man rundt om på universiteterne har lukket og slukket flere sproguddannelser. I dag kan man derfor kun læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens fransk og spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer.

Vi står med andre ord i en situation, hvor sproguddannelsesområdet er ved at udvikle sig til en gold ørken. Det vil være en katastrofe for Danmark som land, for generationer af unge, for dansk erhvervsliv, for dansk indflydelse i verden, og for den danske selvforståelse som en nation af kompetente og globalt deltagende verdensborgere.

Derfor er vi – en bred kreds af organisationer, der dækker hele uddannelsesområdet og erhvervslivet – gået sammen om at arrangere en stor konference på Christiansborg i dag, hvor vi håber at sætte fokus på sprogområdet, finde gode løsninger, der kan styrke sprogfagene på alle niveauer i det sproglige økosystem, og ikke mindst forpligte politikerne til at handle, så vi får styrket sprogfagene fx efter samme model, som man har anvendt på de naturvidenskabelige fag.

Og det haster, hvis vi skal forhindre den sproglige ørkenspredning.

Indlægget blev bragt i Altinget