Af Regitze Flannov, formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Birgitte Vedersø formand for Danske Gymnasier, Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, Anders Overgaard Bjarklev, formand for Danske Universiteter
Dansk uddannelsestradition, og Folkeskolelovens ord, forpligter os til at forberede kommende generationer til at deltage og tage medansvar i et samfund med frihed og folkestyre. Og samtidig arbejde for opfyldelse af overskriftens smukke ord.
Men der er tidspunkter, hvor gode viljer, lovens bogstav og pæne ord i skåltaler ikke rækker. Hvor der skal handling til, hvis ikke varige fremskridt skal tabes på gulvet. Det er dér, vi er lige nu.
Gennem det seneste års tid har COVID-19, forståeligt nok, skubbet andre dagsordener til side. Alle landets elever og studerende har været henvist til sig selv, deres computere og sporadiske møder med deres undervisere via en skærm, og de har i høj grad måttet tage hånd om egen læring.
De allerfleste har gjort det uden et kny, selv om forankringen i undervisningssituationen i klassen, der kunne give svar på de mange daglige spørgsmål, har været erstattet af et opslag på nettet. Men hvor på nettet skal de søge? Er det Google, der skal overtage ansvaret for opfyldelsen af lovens krav? Eller Wikipedia, som er god til noget, men ikke alt.
Elever, familier og undervisere har i fællesskab på fornem vis klaret udfordringerne med at sikre, at så meget som muligt af pensum blev nået, men alle har været henvist til selv at søge sig oplyst i et hav af budskaber og informationer, som man ikke altid ved, hvor kommer fra.
Vi skal lære eleverne og de studerende at opsøge viden og styrke deres kritiske sans. Vi skal give dem baggrund for at tage stilling og handle. Men hvad hvis man tager stilling på et uklart eller forkert grundlag? Danmark skal være et demokrati, hvor man tager stilling på et oplyst og faktuelt grundlag.
Viden og indsigt er forudsætningen for individuel eftertanke og stillingtagen, så kommende generationer ikke ukritisk overtager fortidens dogmer og ”sandheder”. Og det betyder virkelig noget, om det er skrevet på dansk og i en dansk kontekst eller oversat fra andre sprog. Ikke som udtryk for fremmedangst, men fordi det er vigtigt at kende sin egen kulturelle baggrund. Kun på den måde kan man ubange møde globalisering, internationalisering, andre kulturer og andres synspunkter. Så styrker vi dialog, inklusion, dannelse og uddannelse.
I løbet af det sidste år er det blevet lysende klart, at Danmark, der ønsker at se sig selv som digitalt foregangsland, ikke længere kan undvære en tidssvarende, autoritativ og opdateret samling af vores bedste viden om et givent emne. Danmarks bedste forskningsbaserede, autoritative viden om vores land, dets opbygning og virkemåde og verden set og beskrevet ud fra en dansk vinkel. Skrevet på solidt, forståeligt dansk.
I dag er Danmark uden et sådant værk og dermed i selskab med EU-lande som f.eks. Serbien, Montenegro, Malta, Slovakiet, Rumænien, Slovenien og Tyrkiet (på kanten af EU). Norge, Sverige, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Tyskland m.fl. har selvfølgelig nationale opslagsværker. I store lande mod betaling, i andre (herunder Norge) frit tilgængeligt for alle. I tråd med den danske tradition for uddannelse og demokrati skal Danmark selvsagt tilhøre den sidste kategori.
Et nationalt opslagsværk frit tilgængeligt for alle kan ikke eksistere på almindelige kommercielle betingelser i et lille sprogområde som det danske. Det har været grundigt afprøvet af dygtige fagfolk i årevis, og selv ikke et væld af distraherende annoncer og andet markedsgøgl og -skrigeri har kunnet skabe økonomisk bæredygtige rammer. Uafhængighed af økonomiske interesser er den bedste garant for redelighed og upartiskhed og for fri tilgængelighed.
Ligesom vi har en fri presse, der modtager mediestøtte fra staten, skal indholdet være hævet over den politiske dagsorden, hvorfor ansvaret for kvaliteten i indholdet bedst lægges i hænderne på universiteterne, øvrige forskningsinstitutioner og brugerne.
Folketinget har via Kulturministeriet for tre år siden givet en fireårig bevilling på tilsammen 23 mio. kr. til de første skridt i den rigtige retning. Det er langt fra nok, men det er vel udtryk for en erkendelse af problemet og behovet for en løsning. Hvis de to skridt frem, som bevillingen er udtryk for, i løbet af et år bliver til tre bagud, er vi ikke bare lige vidt. Så er pengene spildt.
Opgaven kan ikke løses ved en éngangsbevilling, da der hele tiden skabes og efterspørges ny viden og indsigt, så vi skal videre herfra. Lige nu gennemføres en nødtørftig opdatering af Den Store Danske Encyklopædi og en sammenkædning med andre, store værker af national betydning som Trap Danmark og Den Danske Ordbog på den digitale platform lex.dk, der er frit tilgængelig og uden reklamer. Derudover er der en række andre store værker på platformen, f.eks. Dansk Biografisk Leksikon, Weilbachs Kunstnerleksikon m.fl. Værker, der alle er en del af vores digitale kulturarv, men ligger hen som bedagede og mangelfulde.
Flere private fonde har erklæret sin interessere i at finansiere ajourføringen af ældre værker under den klare forudsætning, at staten påtager sig udgifterne til den løbende drift og vedligeholdelse af den digitale platform.
Statsinstitutioner som Slots- og Kulturstyrelsen, Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet og Nationalmuseet har gennem samarbejdet med Trap Danmark også tilgængeliggjort relevante datasamlinger på lex.dk. Uvurderlig viden, der har kostet formuer at bygge op gennem årene, og som man ikke har kunnet skaffe midler til at formidle til den interesserede elev, studerende eller almindelige borger. De får i lex.dk nyt liv og bliver tilgængeliggjort på en tidssvarende teknologi via PC eller mobiltelefon.
Bag lex.dk er samlet kræfter, der kan sikre både kvalitet, niveau og formidling. I spidsen for projektet står Danske Universiteter, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Gyldendal og G.E.C. Gads Fond, mens en række interesseorganisationer (se nedenfor), udover vore egne, støtter initiativet og tankerne bag.
Den indholdsmæssige kvalitet sikres overordnet af et videnskabeligt råd, som afgør, hvilke værker og datasamlinger der har tilstrækkelig kvalitet til at blive bragt på platformen lex.dk. Derudover sikrer redaktionen, at indholdet er forskningsbaseret, skrevet af vore bedste forskere og specialister, vurderet af fagfæller og redigeret af sprogkyndige for at sikre egalitet og tilgængelighed for alle.
Formanden for Det Videnskabelige Råd er professor Anja C. Andersen, Niels Bohr Instituttet, der sammen med 10 andre forskere, som til sammen repræsenterer alle landets otte universiteter og sektorforskningen, beslutter, hvilke værker og datasamlinger der kan komme gennem nåleøjet og ind på lex.dk. Alle udgivere kan indstille værker til optagelse på lex.dk og dermed sikre fremtidig adgang og opdatering.
I de værker, der gratis overdrages til projektet, er der investeret tæt på 1 mia. kr. af private virksomheder eller doneret af private fonde. Uden den grundstruktur og opbygning ville opgaven være økonomisk uoverskuelig, og problemet er, at det hele meget let kan tabes på gulvet. At samle det op senere er udelukket. Så er det forfra.
I endnu et år kæmper 5 årsværk for at nå så langt som muligt og samtidig sikre, at også nye ord kommer med. For man skal selvfølgelig kunne få en troværdig beskrivelse af COVID-19 (https://denstoredanske.lex.dk/COVID-19), af Århus Kommune (https://trap.lex.dk/Aarhus), en indføring i konspirationsteorier, (https://denstoredanske.lex.dk/konspirationsteori), eller læse hvordan Nationalmuseet og Københavns Universitet beskriver de tre Jellingsten (https://trap.lex.dk/Jellingstenen_1).
Men pengene rækker slet ikke til en fuldstændig ajourføring endsige en videreudvikling og fortsat vedligeholdelse og drift. Der skal flere hoveder og hænder til. I projektet bidrager mere end 1.400 danske forskere og specialister, når fagfolkene bag Trap Danmark regnes med, så der er utrolige mængder data at holde styr på.
Det er redaktionens opgave, med Det Videnskabelige Råd bag sig, at invitere, tidsmæssigt styre, tekstredigere, faktatjekke, fagfællevurdere, forsyne med illustrationer, tabeller, grafikker, ombryde, opmærke, lægge i databasen, publicere artiklerne og så betale forfatterne, selvfølgelig! Jo færre kræfter, der er at gøre godt med, jo længere tid tager det at nå i mål, for derefter straks at starte forfra med den løbende ajourføring.
Lex.dk bruges i dag i meget høj grad af elever og studerende samt deres undervisere som det ses af brugernedgangen i skoleferierne. Månedligt slår i gennemsnit ca. 1,2 mio. danskere ca. 3 mio. artikler op på sitet, der i dag rummer ca. 220.000 artikler. I Norge, har Store Norske Leksikon, som er lex.dk’s samarbejdspartner, eksisteret i 10 år. Her er tallene endnu højere: snl.no har månedligt i gennemsnit ca. 3 mio. brugere, der læser ca. 12 mio. artikler. Der er ingen grund til at antage, at tallene i Danmark ikke vil udvikle sig på samme måde og til samme niveau som de norske. Hvis lex.dk vel at mærke kan fortsætte med at eksistere.
Med udgangen af 2021 begynder så neddroslingen af lex.dk, hvis ikke der fra politisk hold besluttes noget andet. De specialiserede medarbejdere begynder sikkert inden da at søge andre græsgange med et tab af kompetencer til følge.
Vi ser det ikke som vores opgave at fortælle politikerne, hvordan dette skal finansieres. Det overlader vi trygt til regeringen og hele Folketinget. Vores ærinde er alene at sætte fokus på lex.dk som en vigtig brik i vores opgave med at leve op til de love, I har givet os, og som vi, naturligvis, bliver målt og vejet i forhold til.
Vi synes, det er problematisk at kalde sig en kulturnation, hvis man ikke sikrer bevarelsen af vores digitale kulturarv. At det er misvisende at kalde sig et demokrati, hvis man ikke giver sine borgere fri adgang til et forskningsbaseret nationalt opslagsværk til at danne sig deres egen mening. Det er for os vanskeligt, grænsende til umuligt, at forestille sig hvilke partier, der ville modsætte sig ideen om at give uddannelsessektoren og alle danskere fri og uhindret adgang til sikker viden om verden og omverden.
Kære Joy Mogensen, Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil: giv os nu den digitale rygrad, vi har brug for. Inden det er for sent!
Udover fra vores organisationer foreligger der støtteerklæringer til lex.dk fra:
Danmarks Biblioteksforening
Danske Medier
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Det Unge Akademi under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Sektorforskningens Direktørkollegium.
Indlægget er offentliggjort i Politiken.
