Lærere, ledelser og elever har kastet sig over den virtuelle undervisning med stor entusiasme og opfindsomhed. Omstillingen er lettet af at mange har erfaringer med den type undervisning i forvejen.
Der arbejdes på livet løs hjemme i stuerne, og lærere og gymnasieelever tager den nye corona-dikterede undervisningssituation i stiv arm.
– Arbejdsdagen er bestemt ikke blevet kortere eller mindre arbejdsintens, men det er dejligt at blive udfordret og få brudt rutinen. Gamle hunde vil også gerne lære nye tricks, bare de får tiden til at indøve dem, og det er dét, vi får mulighed for nu, siger Anette Damm Scheuer, der er engelsk- og samfundsfagslærer på Virum Gymnasium.
Hun noterer sig, at eleverne opfører sig eksemplarisk under de nye arbejdsformer.
– De spiller med, er overbærende og medvirker til at løse de praktiske problemer, der opstår.
Nogenlunde samme meldinger kommer fra andre gymnasier, som Danske Gymnasier har været i kontakt med.
Gymnasieledelserne har håndteret krisen ansvarsfuldt og løsningsorienteret, og lærerne har taget opgaven på sig med stor entusiasme og kreativitet.
På Sankt Annæ Gymnasium i København har gymnasielærer Lars Andersen bl.a. sat elever i gang med at lave forsøg hjemme på køkkenbordet i faget naturgeografi.
– Jeg oplever en stor deltagelse fra elevernes side og har fået meget fine skriftlige besvarelser på de opgaver, jeg har stillet. Det er særligt interessant, at jeg får svar fra samtlige elever – det er ikke altid normalen i dagligdagens klasselokale, siger Lars Andersen.
Virtuelle erfaringer
Når gymnasierne har været så hurtige til at omstille sig til den virtuelle undervisning, skyldes det, at mange klasser allerede har erfaring med virtuelle moduler. Det gælder for eksempel på Odder Gymnasium, hvor det har været nødvendigt at indføre, for at lette arbejdspresset for lærere, der som en konsekvens af de senere års besparelser, har skullet undervise flere hold end tidligere.
– Vi indførte sidste år såkaldte elevstudietimer, som er et virtuelt modul, hvor eleverne arbejder selvstændigt eller i grupper med konkrete opgaver. Ofte er læreren ikke til stede i klasseværelset, siger pædagogisk leder Rasmus Pöckel og uddyber:
– Det var et godt redskab til at udjævne lærernes arbejdsbyrde, og det giver eleverne nogle gode og brugbare studiekompetencer. De lærer at arbejde selvstændigt, i grupper og digitalt, og det er færdigheder, som de får glæde af i deres videre uddannelse.
Det er noget andet
Rasmus Pöckel understreger dog, at man ikke bare kan overføre klasserumsundervisningen til det virtuelle rum en-til-en, men både skal sørge for, at det, der skal foregå, er mere konkret, end når der er en lærer til stede i rummet, og at der på forhånd er tænkt over, hvordan eleverne kan komme videre, hvis de går i stå i en opgave.
Online-undervisningen giver dog også eleverne muligheder for at få stoffet gennemgået flere gange, end man vil kunne i en almindelig undervisningstime.
– Tidligere på ugen fik jeg en tilbagemelding fra en elev, som havde deltaget i en time, hvor læreren i en video gennemgik et matematisk bevis. Hun skrev: Jeg så det tre gange i træk, og nu har jeg forstået det, smiler han.
I den aktuelle situation, hvor al undervisningen er omlagt til virtuel undervisning, har de fleste gymnasier gjort meget ud af at holde sig til de platforme, eleverne kender i forvejen for ikke at stresse dem med tekniske udfordringer. Det gælder også Odder Gymnasium.
– Og så har vi gjort et stort nummer ud af at fortælle lærerne, at eleverne jo allerede har mange af de digitale kompetencer fra elevstudietimerne, og minde dem om, at de ting, vi gør nu, er det samme, som vi gør i den almindelige virtuelle undervisning, siger Rasmus Pöckel.
For høje forventninger
Faktisk er der en tendens til, at lærerne i den uvante situation stiller for store krav til eleverne.
– Vores studievejledning er begyndt at melde om en stigning i antallet af pressede elever, siger Rasmus Pöckel. Han forklarer det med, at lærerne for at sikre, at alle elever deltager, stiller mange skriftlige opgaver.
– Hvor eleverne måske i en almindelig time vil kunne sidde og putte sig på bageste række, hvis de ikke har nået at læse op på dagens tekst, så er det ikke en mulighed, når det meste skal afleveres skriftligt, siger han.
En anden forklaring er, at fag som idræt, der normalt ikke er forbundet med lektielæsning, pludselig bliver det.
– Udover den virtuelle undervisning i idrætstimerne er flere af vores idrætselever også blevet opfordret til ekstra træning, som deres lektie til idrætstimerne, som de skal føre logbog over. Det kan fx være en løbetur, som de dokumenterer via appen Endomondo, siger Rasmus Pöckel, der mener, at der er en risiko for, at lærerne i første omgang er lidt for ambitiøse nu, hvor de ikke ser eleverne i klasseværelset.
De pressede elever kan man også nikke genkendende til på Virum Gymnasium.
– Fortsætter situationen også efter påske, er vi nødt til at nedjustere forventningerne, for ellers risikerer eleverne at brænde ud, siger Mette Kynemund, der er rektor på Virum Gymnasium.
