Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
I alt for mange år har politikerne været alt for optaget af at flytte elever fra de gymnasiale uddannelser over på erhvervsuddannelserne i stedet for at fokusere på de op mod 50.000 mellem 15 og 24 år, som hverken er i gang med en uddannelse, har gennemført en eller er i arbejde. Men nu ser det heldigvis ud til at fokus er ved at skifte til gavn og glæde for de unge – og for samfundet.
For det er et stort problem, at så mange unge ikke har noget at stå op til.
På de almene gymnasier har vi ikke en forkromet løsning på problemet, men vi har nogle nyttige erfaringer. Vi har nemlig igennem en årrække forsøgt at bidrage positivt til at nedbringe gruppen af unge, der af den ene eller anden grund ikke er kommet i gang eller er løbet sur i uddannelsessystemet.
Igennem de seneste ti år er andelen af unge, der søger ind på gymnasierne, vokset, men alligevel er frafaldet på stx ikke øget, og det bestyrker os i, at vi er gode til at løfte de unge fagligt og give dem de nødvendige faglige og personlige kompetencer til at komme godt videre i uddannelsessystemet.
Gennem målrettede uddannelsestilbud som ASF-klasser til unge med autisme-spektrum-forstyrrelser og treårige hf-klasser til sårbare unge med andre diagnoser har gymnasierne fx bidraget til at hjælpe en gruppe af elever, der tidligere strandede i uddannelsessystemet efter grundskolen.
Men da behovet langt fra er dækket med de nuværende tilbud, har Danske Gymnasier presset på for at få flere udbud af treårigt hf. Det er nemlig vores erfaring, at den støtte og ekstra tid, som særligt sårbare elever får ved at tage toårigt hf over tre år, i mange tilfælde er dét, der gør, at de er i stand til at fortsætte i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er vi også rigtig kede af, at Radikale Venstre under finanslovsforhandlinger, ikke formåede at komme igennem med deres forslag om at afsætte flere midler til treårigt hf. Men vi håber på, at det lykkes næste år.
Danske Gymnasier har været en af flere drivende kræfter i nytænkningen på uddannelsesområdet, og har for nylig i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne udviklet tre nye og mere praksisrettede studieretninger. De har fået navnene Grøn Omstilling, Digitalt Samfund og Sundhed og Life Science.
Tanken er, at de nye og mere praksisrettede studieretninger vil hjælpe gruppen af uafklarede studenter med at finde ud af, hvad de har lyst til at beskæftige sig med fremover. Vi arbejder på at få lov til at oprette studieretningerne som forsøgsordninger på en række af vores gymnasier, så vi kan høste brugbare erfaringer.
En del af stx-eleverne vil måske søge ind på en erhvervsuddannelse efter studentereksamen, og det er heldigvis blevet legitimt for Studievalg Danmark også at pege studenterne i den retning.
Gymnasiet er dog ikke nødvendigvis det rigtige uddannelsestilbud til alle unge, så derfor er det vigtigt, at alle ungdomsuddannelser i fællesskab bidrager til at løfte opgaven med at få unge i gang med en uddannelse. Uddannelserne skal hver især gøre det, de er gode til, og de skal styrke hinanden i det arbejde. Vi skal ikke bruge kræfter på at flytte elever fra en uddannelse til en anden, men hellere bredt samarbejde om at få så mange som muligt igennem en ungdomsuddannelse. For hvis vi samarbejder og tænker kreativt, kan vi nå langt.
Derfor støtter Danske Gymnasier også gerne op om både mere praksisundervisning i folkeskolens ældste klasser, bedre vilkår for FGU og frem for alt individuel vejledning til den enkelte elev. For endemålet må være at hjælpe så mange unge som muligt ind på og igennem den uddannelse, de brænder for og kan se sig selv i.
Indlægget blev bragt i Altinget Uddannelse
