Af Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for DGS, og Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.
Unges mistrivsel er i stigning og har nået en højde, der vækker politisk bekymring. Vi er i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Gymnasier er glade for, at der er kommet politisk fokus på, hvad man kan gøre for at øge trivslen. Netop mistrivsel er også et vigtigt argument fra regeringen i dens udspil til et revideret optagelsessystem til de videregående uddannelser: Man vil gøre op med en ”usund perfekthedskultur og et stigende karakterræs”.
Men vi vurderer ikke, at regeringens forslag til nye optagelsesregler er den endegyldige løsning på problemet. Elevernes bekymringer forsvinder ikke, fordi man afskaffer adgangskvotienterne og erstatter dem med et karakterloft på 10. Der bliver jo ikke flere studiepladser på de populære uddannelser af den grund, og med et karakterloft skal uddannelserne finde andre måder at sortere i ansøgerne på. Og vi er bekymrede for, at regeringens forslag til nye måder at udvælge ansøgere ligefrem risikerer at bidrage til presset på gymnasieeleverne.
Ny forskning fra ROCKWOOL Fonden viser, at karaktergennemsnittet på ungdomsuddannelserne ikke er en afgørende faktor for de unges mentale helbred. Det er altså ikke – som det ellers tit påstås – de såkaldte 12-tals piger, der mistrives mest. Det kan vi, der har vores daglige gang på gymnasierne, også se: Både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever kan føle sig pressede over, hvordan det skal gå, og om de får et eksamensbevis, der kan åbne døren til den uddannelse, de brænder for. Og de fagligt udfordrede får ingen gavn af, at der indføres et karakterloft på 10. Vi har behov for et alsidigt syn på pres, der ikke blot tilgodeser elever med et snit omkring ti. Vi har brug for et fundamentalt opgør med præstationskulturen på vores institutioner. Det kræver et kritisk blik på alle aspekter af uddannelsessystemet, også optagelsessystemet, men det kræver også investeringer i uddannelse, der kan skabe mere plads og tid om den enkelte elev.
Dertil kommer, at regeringens forslag risikerer at have den modsatte effekt af intentionen: Man vil indføre et ekstra sæt adgangsgivende prøver, som for de elever, der søger direkte fra gymnasiet, ligger lige oveni et 3.g-forår, hvor de har travlt med at forberede sig til studentereksamen. På den måde får man to sæt adgangsgivende prøver samtidigt. Det sætter et endnu større pres på elever, i en periode, hvor de fleste ville være enige om, at de har nok at bekymre sig om. Vi risikerer i bedste tilfælde at en større andel af unge tager et sabbatår for at undgå den pressede periode. I værste tilfælde kan elever blive udsat for amerikanske tilstande, hvor testforberedelsesprogrammer, også skal presses ind i elevers hverdag. Det sidste ungdommen har brug for er en dansk version af Amerikas SATs.
Det virker altså både uhensigtsmæssigt og unødvendigt at indføre et ekstra sæt optagelsesprøver lige oven i et travlt 3.g-forår. Vi vil derfor opfordre partierne til at være opmærksomme på de uhensigtsmæssige konsekvenser, når de forhandler om regeringens udspil.
Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten 30. september 2022
