Uddannelsesverdenen har bestemt ikke mistet lysten til at diskutere dannelse, viser seks organisationers nye bud på dannelse, som for første gang præsenteres samlet på danskegymnasier.dk. Undervisningsminister Merete Riisager kalder det for ”opløftende læsning”.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) tager godt imod de seks nye bud på dannelse anno 2018, som præsenteres her på danskegymnasier.dk
– Det er positivt og opløftende at læse de seks bud på dannelse, for det var var præcis, hvad jeg håbede, ville ske, da vi satte dannelse på dagsordenen på sommerens Sorø-møde – nemlig, at uddannelsessektoren ville arbejde videre med at revitalisere dannelsesbegrebet. De her bud kommer godt rundt om dannelse og har mange vinkler på det klassiske dannelsesbegreb. Der er masser af guldkorn, og det er fantastisk skønt at se, siger ministeren.
Birgitte Vedersø: Fine udgaver
Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, glæder sig også over buddene.
– De viser, hvor bredt et felt, vi spænder over, når vi taler dannelse. Det er fine udgaver af, hvad dannelse er og skal være. Det, der går igen i bidragene, er, at dannelse dels handler om fælles færdselsregler og normer, dels handler det om at række ud over sig selv – at tage ansvar for noget, som er større end en selv, siger hun.
På skuldrene af fag
Konkret hæfter undervisningsminister Merete Riisager sig ved Birgitte Vedersø og dermed Danske Gymnasiers eget bud på en definition, hvor det siges, at dannelse står på skuldrene af fag, men rækker ud over faggrænser.
– Det synes jeg, er meget rigtigt og vigtigt. Dannelse er noget, som transcenderes gennem fagene og rækker ud over faggrænserne, siger ministeren, der også har bidt mærke i bidraget fra Lars Goldschmidt, der er formand for Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier – bestyrelserne.
– Jeg hæfter mig her især ved beskrivelsen af dannelse som deltagelse i det civile liv i et demokratisk samfund, og hans beskrivelse af professionsdannelse, siger Merete Riisager.
Hellere debatten
Lars Goldschmidt skriver også i sit indlæg, at ungdomsuddannelserne ”kæmper om almendannelsen som begreb. ” Hertil siger Birgitte Vedersø:
– Jeg synes, at vores initiativ med de seks bud på dannelse er et godt eksempel på, at vi netop ikke kæmper om almendannelsen, og at vi netop lytter til hinandens definitioner af dannelse. Og der er mange former for dannelse. F.eks. var det også en rigtig fornuftig måde at få sat et andet dannelsesbegreb på dagsordenen, da MF Matthias Tesfaye udgav sin bog ”Kloge hænder”, som jo er blevet et begreb, der også har defineret en form for dannelse, siger Birgitte Vedersø.
Dagligdagens dannelse
Merete Riisager mener ligesom Birgitte Vedersø, at de seks bud viser, at dannelse er noget, som tager form alt efter, hvilken uddannelse, der er tale om, og at der er fællestræk – eksempelvis den del, som omhandler dannelsen af unge til deltagelse i samfundslivet.
Blandt de øvrige ”guldkorn” fra indlæggene, fremhæver Merete Riisager Efterskoleforeningens betoning af, at dannelse ligger i daglige rutiner og forpligtelsen ved at være i et fællesskab, Skolelederforeningens understregning af at være et ”ordentligt menneske” og Danske Universiteters vægt på ”kritisk tænkning”.
Et lille savn
Undervisningsministeren savner tilsyneladende ikke noget i de seks bud. Heller ikke den ellers omdiskuterede digitale dannelse:
– Jeg savner det ikke. Buddene tager udgangspunkt i selve kernen af dannelsesbegrebet. Og hvis man så er et dannet menneske, ved man jo også noget om, hvordan man bl.a. opfører sig i de digitale rum. Hvis jeg skulle sige noget om, hvad jeg mangler, kunne det være noget om frihedsrettigheder, foreslår Merete Riisager.
– Demokratiet er en styreform. Men for mig er der en dybde i dannelsesbegrebet, som handler om, hvad det er for værdier og en kulturarv, som fører til, at demokratiet fungerer. Det er jo ikke kun det, at man har valg hvert fjerde år, som betyder noget, siger Merete Riisager, der derfor gerne ser, at man i debatten om dannelse og demokratisk dannelse også kan ”pudse” dette aspekt af i debatten.
Og debatten fortsætter…
Ministeren håber, at de seks nye bud på dannelse giver anledning til en debat helt ude på de enkelte uddannelsessteder – en debat, hun lægger op til med disse ord:
– Der ligger i dannelse en historik og en dybde, som vi skal sørge for at få med os i en foranderlig verden.
Birgitte Vedersø håber tilsvarende ministeren, at debatten kan fortsætte. Hun kaster gerne bolden op til en videreudvikling af sin egen definition på dannelse, som f.eks. kan handle om, at unge skal ”anstrenge sig og være vedholdende”.
– Når man lærer ved man, at man skal anstrenge sig og være vedholdende, for så kommer man videre. Det må være en ambition for det enkelte menneske, men måske også en ambition, som samfundet kan have, foreslår hun.
