Hjem Events Strategisk kommunikation og krisekommunikation

Strategisk kommunikation og krisekommunikation

FORMÅL OG INDHOLD

Lederne på gymnasieskolerne har ansvaret for mange kommunikationsopgaver, både i forhold til elever, lærere, forældre, bestyrelse, myndigheder, samarbejdspartnere og offentligheden. Der er mange målgrupper og mange kommunikationskanaler.

Udover den løbende kommunikation kan der pludselig opstå en krise, hvor ledelsens kommunikation er et afgørende redskab i krisestyringen.

Dette kursus handler for det første om, hvordan du som leder bliver mere bevidst om din kommunikation, og hvordan du kan kommunikere på en måde, så der er tydelighed om budskaber, rammer og værdier. For det andet handler det om, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du skal tilrettelægge din kommunikation, når krisen rammer.

Har du som gymnasieleder brug for inspiration til og træning i ledelsesmæssig kommunikation, er dette kursus noget for dig. På kurset sætter vi gennem teoretiske oplæg og praktiske øvelser fokus på både den interne og den eksterne kommunikation.

Kurset afvikles i efteråret 2022 med to kursusdage, +individuel feedback på hjemmeopgave, som kursisterne laver i kølvandet på kursusdagene.

 

MÅLGRUPPE OG KOMPETENCEFOKUS

Kurset henvender sig til ledere på gymnasieskolerne, der ønsker at få styrket grundlaget for den interne og eksterne kommunikation samt de personlige kommunikationskompetencer. Hvis ledelsen er ved at formulere en (ny) kommunikationsstrategi og -plan, kan det være hensigtsmæssigt, at der deltager flere fra samme skole. På kurset er der bl.a. fokus på følgende:

  • Strategi
    Kernefortælling og målretning af kommunikationen i forhold til de forskellige målgrupper og via forskellige kommunikationskanaler
  • Formidling
    Identificering af hovedbudskaber og den gode historie
  • Pressehåndtering
    Gode råd til den grundlæggende pressekontakt
  • Krisekommunikation
    Hvad skal man være opmærksom på, når krisen rammer?

 

PRIS OG TILMELDINGSFRIST

Prisen er 5.000 kr. – 7.500 kr. (afhænger af deltagerantal).

Tilmeldingsfristen er den 29. september 2022.

Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.

.

UNDERVISEREN

Anna Rørbæk har tidligere været kommunikationschef og en del af ledelsen på Roskilde Katedralskole. I dag arbejder hun som selvstændig kommunikationsrådgiver inden for bl.a. uddannelsesområdet, og hun har arbejdet med strategi, kommunikation og rekruttering på flere af landets gymnasier.
Tidligere har Anna Rørbæk været presse- og kampagneansvarlig for Radikale Venstre på Christiansborg, chef for kommunikation og public affairs i BØRNEfonden og pressetalsperson på vegne af Danmarks 12 største humanitære organisationer i forbindelse med den årlige Danmarks Indsamling på DR1 i 2017, 2018 og 2019.
Anna er uddannet Cand.mag. i Medievidenskab og Retorik fra Københavns Universitet i 2005, har flere lederuddannelser, og hun er medlem af Dansk Journalistforbunds ekspertudvalg om kommunikation- og journalistfagets fremtid.

ANNA RØRBÆK
Kommunikationsrådgiver
  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder

Tilmeld arrangement

Strategisk kommunikation og krisekommunikation - Efterår 2022

1 billet valgt.

Tilgængelige Billetter: 18

Billetten til Strategisk kommunikation og krisekommunikation - Efterår 2022 er udsolgt. Du kan prøve en anden billet eller en anden dato.

Dato

01 - 02 nov 2022

Tid

Hele dagen

Lokation

Comwell Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør
Kategorier
Tilmelding
QR Kode