Hjem Events Sociale medier

Sociale medier

FORMÅL OG INDHOLD

Kan du det, du skal i arbejdet med sociale medier for at dit gymnasium kan tiltrække elever, vise omverdenen at netop I er et fantastisk sted og bruge sociale og digitale medier til at understøtte det I gør? Er du ansat til at arbejde med sociale medier, men mangler greb i værktøjskassen for at skabe resultater eller mangler du at binde det hele sammen i en ordentlig strategi, der flytter noget?
Danske Gymnasiers meget roste to-dages-kursus tager et skridt op i ambitionsniveau og bliver til tre dage – Så vi både kan dykke ned i hvert enkelt socialt medie, og så vi kan lære at skabe resultater ved at bruge medierne i sammenhæng. Vi bringer dig fra strategi til eksekvering – Tre dage med både strategi og teori, hvor vi primært opererer på strategisk og taktisk niveau, og med øvelser og værksteder, hvor du prøver tingene af med udgangspunkt i dit eget gymnasium og sammen med andre, der sidder med samme udfordringer og muligheder som dig.

Undervejs på kurset får du med en personlig samtale med underviserne input og vejledning til dit eget gymnasium, så du kan gå hjem fra kurset og rette de elementer, der sikrer din fortsatte retning.
Formålet med kurset er at give dig viden og konkret træning i at bruge sociale medier professionelt og at forstå og mestre de mekanismer, der kan vinde medietid, skabe værdifulde netværk, forbedre samarbejder, samle folk om en sag, tiltrække elever og sikre branding.

.

HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL

Du har det daglige ansvar for gymnasiets sociale medier og er vant til at arbejde på platformene. På kurset forventes det, at du har mandat til at rette f.eks. tekniske fejl på jeres platforme. Du er allerede på et fornuftigt niveau og bruger selv sociale medier, men du er ikke på øverste avancerede niveau, hvor du allerede ville kunne lære andre at få effekt af avanceret annoncering, brug af influencermarketing eller det, der kan betragtes som mere end grundniveau.

.

KURSETS OPBYGNING

Dag 1:
Kort intro til dagene – Mixet mellem teori, hands on og personlige målrettede samtaler
Teoretisk overligger – hvor ligger effekten?
Værksted 1 – Målgrupper og dit strategiske afsæt. Find din stjernemand og -kvinde.
Værksted 2 – Få styr på det digitale fundament og dit marketing mix. Sådan vælger du og sådan bygger du gymnasiets profiler, hjemmeside og platforme rigtigt.
Værksted 3 – Facebook – fra klik til konvertering. Skab engagerende indhold og forstå algoritmerne.
Værksted 4 – LinkedIn – Skab en relationstaktik med LinkedIn og få medarbejdere i spil.
Eftermiddag og aften: Den personlige samtale for at lave strategi og taktik

Dag 2:
Morgen: Den personlige samtale for at lave strategi og taktik fortsat
Tekst, lyd og billede i indholdsproduktion. Hvad er der på spil når du vælger formater?
Værksted 5 – Instagram – Lav dit koncept for gymnasiet
Værksted 6 – Tiktok – Hvordan forholder du dig til platformen?
Værksted 7 – Lyd og billede. Sådan laver du lyd til podcast og video til YouTube, LinkedIn, TikTok, Facebook og Instagram med både live og talking heads
Orienteringsløbet – Lav en hel kampagne – Om at sætte elementerne sammen, skabe indhold og flytte mennesker

Dag 3:
Morgen: Den personlige samtale for at lave strategi og taktik fortsat
Fra strategi til eksekvering
Værksted 8 – Brug af annoncekroner og opbygning af kampagner – hvordan får du effekt?
Værksted 9 – Kriselaboratoriet og negativ kommunikation – Gymnasiet og den dårlige sag, og en smule digital (ud)dannelse
Vi samler op og binder det hele sammen – fra forretningsstrategi, til kanal- og brugerstrategi, til marketing mix og eksekvering.

.

INDEN KURSET

Vil vi bede dig besvare en række spørgsmål og give os lov til at tage udgangspunkt i de eksempler vi finder hos dig – på den måde bliver kurset mest relevant og praksisnært.

.
PRIS OG TILMELDINGSFRIST

Prisen er 6.000 kr. – 8.000 kr. (Afhænger af deltagerantal).

Tilmeldingsfristen er den 18. august 2022.

Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.

.

UNDERVISER

Underviser er Benjamin Rud Elberth, rådgiver og indehaver af Elberth Kommunikation og Rasmus Amtoft, rådgiver i Elberth Kommunikation. Benjamin er specialist i digital kommunikation og rådgiver om, hvordan man skaber effekt med sociale medier og digitale platforme og udformer og styrer digitale strategier. Rasmus er specialist i at udtænke og producere i alle formater, tekst, lyd og billede og bruge elementerne i kampagne og strategi.

BENJAMIN RUD ELBERTH
Udsolgt!

Dato

20 - 22 sep 2022
Udløbet!

Tid

10:00 - 15:00

Lokation

Comwell Klarskovgaard
Korsør Lystskov 30, 4220 Korsør
Kategorier
QR Kode