Hjem Events Psykisk arbejdsmiljø – den retlige regulering og håndteringen af konkrete sager

Psykisk arbejdsmiljø – den retlige regulering og håndteringen af konkrete sager

FORMÅL OG INDHOLD

Der har i de seneste år været større fokus på det psykiske arbejdsmiljø og i særdeleshed arbejdsgivernes forpligtelser, som er blevet tydeliggjort i Arbejdstilsynets bekendtgørelse og vejledninger.
Vi sætter den retlige ramme og konkretiserer problemstillingerne ved inddragelse af sager, hvor domstolene har taget stilling til arbejdsgiveres erstatningsansvar, afskedigelsessager mv. begrundet i mobning, seksuel chikane og andre krænkende handlinger på arbejdspladsen.
Som en integreret del af vores oplæg kommer vi ind på, hvordan de konkrete sager kan håndteres ved inddragelse af kursusdeltagerne.

.

MÅLGRUPPE OM KOMPETENCEFOKUS

Målgruppen er ledere og mellemledere. Det kan være en fordel at deltage flere ledere fra samme skole.

PRIS OG TILMELDINGSFRIST

Prisen er 2.100– 3.700 kr. pr. deltager (afhænger af deltagerantal)

Tilmeldingsfristen er den 27. januar 2023.

Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.

.

UNDERVISERNE

LENE DAMKJÆR CHRISTENSEN
Lene er advokat (H) og partner i Damkjær Lauritzen Advokatfirma.
Lene har mere end 20 års erfaring med at rådgive primært offentlige arbejdsgivere om arbejds- og ansættelsesret samt tilknyttede retsområder som f.eks. forvaltningsret, persondataret og arbejdsmiljø.
Lene har gennem mange år beskæftiget sig med undervisningssektoren og har dybdegående indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i denne sektor. Endelig har Lene stor undervisningserfaring og har undervist i en bred vifte af emner indenfor arbejds- og ansættelsesret og underviser i øvrigt på DJØF’s kursus om tjenestemandsret og på Advokatsamfundets fuldmægtiguddannelse.

CASPER LAURITZEN
Casper er advokat (L) og partner i Damkjær Lauritzen Advokatfirma.
Casper Lauritzen rådgiver både offentlige og private arbejdsgivere om alle aspekter af arbejds- og ansættelsesret samt tilknyttede retsområder. Som mangeårig rådgiver for offentlige og semi-offentlige arbejdsgivere har Casper oparbejdet stor erfaring med bl.a. de offentlige overenskomstforhold, tjenestemandsret og medarbejderforhold i forbindelse med offentlige udbud og virksomhedsoverdragelse.
Casper er ofte anvendt som oplægsholder og underviser og har undervist i blandt andet kollektiv arbejdsret, persondata i medarbejderforhold, virksomhedsoverdragelse og diskriminationslovgivningen

 

  • 00

    dage

  • 00

    timer

  • 00

    minutter

  • 00

    sekunder

The Psykisk arbejdsmiljø - FEB23 ticket sales has ended!

Dato

28 feb 2023

Tid

09:30 - 14:00

Lokation

Tivoli Hotel
Arni Magnussons Gade 2 · 1620 København V
Kategorier
Tilmelding
QR Kode