Hjem Events Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring

Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring

FORMÅL OG INDHOLD

Der er fokus på faglig pædagogisk ledelse i uddannelsessektoren. På det gymnasiale område er flere initiativer i gang – bl.a forliget om gymnasiereformens prioritering af feedback og kvalitetsudvikling. Danske Gymnasier udbyder et to-dags kursus, der giver gymnasielederne inspiration og redskaber til pædagogisk ledelse gennem dialog og systematisk og struktureret feedback.

Gymnasieledelsen har brug for, at den enkelte samtale er en del af en organisatorisk udvikling, der understøtter kravet om at synliggøre læring. Hvilken strategi og struktur har det enkelte gymnasium, og hvilken rolle har og tager den pædagogiske ledelse i den sammenhæng?

Formålet med kurset er at give gymnasieledere viden om og træning i kvalitetsudviklende samtaler som feedback, undervisningssupervision og kollegavejledning for at udvikle den generelle kultur på gymnasiet med et fælles sprog og metode til konstruktive samtaler.

Det foregår ved oplæg, øvelser og samtaletræning i praksis. De anvendte metodikker trækker på den aktuelle forskning og teori indenfor pædagogisk ledelse og aktionslæring.

  

MÅLGRUPPE

Lederteams, pædagogiske ledere, vicerektorer og rektorer, der har fokus på pædagogisk ledelse af elevernes læring gennem ledelse af lærernes læring.

 

KURSET GIVER DIG

  • Datareflekteret kultur
    En professionalisering af strategien med henblik på at skabe en kultur, der tager udgangspunkt i praksis og den viden vi kan iagttage og blive klogere på
  • Dialogværktøjer
    Dialogværktøjer til at facilitere feedback, supervision og samtaler
  • Redskaber
    Redskaber til at opstille mål for observation, analyse og evaluering

 

UNDERVISERNE

Ulla Nedergaard arbejder med faglig pædagogisk ledelse. Som selvstændig konsulent har Ulla i snart 20 år superviseret skoleledelser og undervisere om læringsprocesser og teamsamarbejde. Ulla træner både ledere og lærere i deres ledelse, kommunikation og relationskompetence. Desuden er hun ekstern underviser i ”Det personlige lederskab”, censor og vejleder på Københavns Professionshøjskole, supervisor ved skoletjenesten og Marte Meo Supervisor.

Maren Sindahl arbejder med at facilitere udvikling for ledere, medarbejdere og teams. Maren er uddannet Cand. Mag. i psykologi og dansk, og har en mastergrad i organisationspsykologi (MPO) samt en uddannelse i dynamisk coaching (ISTDP). Maren har over 20 års erfaring fra offentlige og private organisationer med særlig fokus på coaching af ledere, supervision af teams, konflikthåndtering og lederudviklingsforløb. Maren er desuden tilknyttet DTU og DJØF som ekstern underviser i “det personlige lederskab og forandring” på diplomuddannelsen i ledelse og beskikket censor på landsplan.

 

 ULLA NEDERGAARD OG MAREN SINDAHL

 

Dato

28 - 29 sep 2021
Udløbet!

Tid

Hele dagen

Mere info

Tilmelding

Lokation

Comwell Korsør
Ørnumvej 6, 4220 Korsør
Kategorier
Tilmelding
QR Kode