VARIGHED
Kurset strækker sig over 4 undervisningsgange, som alle afholdes på Comwell Kellers Park i Vejle.
1. undervisningsgang: 2. september 2021
2. undervisningsgang: 6. oktober 2021
3. undervisningsgang: 4. november 2021
4. undervisningsgang: 30. november 2021
FORMÅL OG INDHOLD
Teamledere oplever ofte et krydspres mellem deres kolleger og ledelsen. På kurset arbejder vi med, hvad det vil sige at lede kolleger og samtidig være loyal overfor opgaven i samarbejde med ledelsen.
Det kræver initiativ, ansvar og ledelse samt en fokuseret indsats, når man skal stå i spidsen for ledelse af møder og udviklingsprocesser. På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan teamledere, projektledere og studieretningskoordinatorer bidrager til at styrke kvaliteten af samarbejde, kommunikation, møder og koordination på gymnasierne. Ledelse af kolleger kræver særlige ledelseskompetencer som personlig autoritet, lede opad og styre processer uden at have formelle ledelsesbeføjelser.
Formålet med kurset er at give deltagerne viden, redskaber og metoder til at etablere, planlægge, styre og gennemføre tværgående indsatser, ledelse af teams og projekter.
Kurset er et sammenhængende forløb, der består af fire undervisningsgange af en dags varighed.
Der laves en forventningsafstemning før og efter kurset mellem ledelse og deltagere for at sikre en forankring at kurset hos ledelsen på de lokale gymnasier.
I hele perioden arbejder deltagerne med aktionslæring inden for eget projekt med fokus på deres rolle og opgave som teamledere i praksis. Ledelsen deltager i den sidste undervisningsgang om eftermiddagen.
1. undervisningsgang: 2. september 2021 – Autoritet, lederrollen, opgaven og definition af eget projekt
2. undervisningsgang: 6. oktober 2021 – Projektledelse, udvikling og styring
3. undervisningsgang: 4. november 2021 – Procesledelse, test og redskaber
4. undervisningsgang: 30. november 2021 – At lede op ad og forankring med ledelsen