Hensynet til elevernes uddannelse vejer tungest, men det kan i udgangspunktet være en dårlig forretning at gå med i en fusion – i hvert fald, hvis man er et alment gymnasium, oplyser revisor Niels Villadsen.
Sammen eller hver for sig.
Ungdomsuddannelser over det ganske land kæmper hver dag for at give de unge en god uddannelse. Mange steder samarbejder man desuden på kryds og tværs af forskellige institutioner for at gøre netop dette.
Mange af samarbejdsformerne findes i såkaldte campusdannelser, hvor man bl.a. har et bygningsmæssigt fællesskab uden at være fusioneret. Der er to bestyrelser, to ledelser – to af alting. Man får sine grundtilskud, men kan så til gengæld heller ikke høste fordele af en mere enstrenget ledelse i en fusion.
Gymnasier i klemme
Men taler man om tilskud til undervisningen, så er det ifølge Revisor Niels Villadsen, ikke ligegyldigt, om man som alment gymnasium opererer inden for eller udenfor rammerne af en fusion.
– Har man lavet en fusion, som f.eks. i Struer eller Lemvig og senest i Ribe, hvor der er tale om fusioner mellem et alment gymnasium og en erhvervsskole, så er der to muligheder. Enten er det gymnasiet eller erhvervsskolen, som bliver fortsættende institution. Og i begge situationer mister man efter fire år et grundtilskud på 960.400 kr. (2017-tal), så uanset hvilken vej man går, ryger dette basisgrundtilskud, forklarer han. Går man yderligere et par år tilbage, ville man med et alment gymnasium som fortsættende institution have mistet knap 1,8 mio. kr.
Niels Villadsen oplyser endvidere, at hvis institutionerne er placeret i yderområder vil man typisk også miste den ene institutions udkantstilskud. Er det almene gymnasium fortsættende institution mistes typisk over 500.000 kr.
– Der tales meget om styrkelse af erhvervsuddannelser, herunder også i tyndtbefolkede områder. Et mistet udkantstilskud kan medføre bortfald af erhvervsuddannelser, siger han. Får den fusionerede institution (gymnasium og handelsskole) tilladelse til at udbyde tekniske erhvervsuddannelser, vil institutionen heller ikke modtage et såkaldt kombinationsskoletillæg. Havde det i stedet været en handelsskole, som havde fået tilladelsen, ville institutionen modtage kombinationsskoletillægget, der ifølge revisoren udgør 11.520 kr. pr. årselev, dog maks. 1.920.000 kr.
Erhvervsskoler tjener 200.000 kr.
Omvendt venter der ingen regning, hvis der er tale om to fusionerede erhvervsskoler – tværtimod.
– Hvis to erhvervsskoler går sammen, vil man i stedet for tabet på 960.400 kr. opnå en gevinst på knap 200.000 – og det er uanset, om det er to tekniske skoler, to handelsskoler eller en kombination af disse, som sammenlægges. Og det er typisk det sidste, som er tilfældet. Men her får man altså en forøgelse af tilskuddet, siger Niels Villadsen. Han har på tæt hold fulgt en række fusioner på området, og ifølge ham er der netop på erhvervsskoleområdet gennemført fusioner i stor stil.
To gymnasier er endnu værre
Men for de almene gymnasier bliver det værre endnu. For er man to almene, som gerne vil lægges sammen og udnytte fordelene ved øget lærersamarbejde, bliver regningen markant højere, end hvis man finder en erhvervsskole som fusionspartner.
– Hvis man fusionerede to almene gymnasier, så mister man tre mio. kr., siger Niels Villadsen.
Indretter sig efter tilskud
Generelt er det ifølge Niels Villadsen sådan, at i flere af de fusioner, som er gennemført, er det sket, fordi den ene part har oplevet faldende elevtal og/eller haft en anstrengt økonomi. De ”stærke” skoler laver andre former for samarbejde.
– Og det er vel egentlig et udtryk for, at man har indrettet sig efter den måde, tilskuddene er skruet sammen på, siger han.
Trænger til et kritisk blik
På spørgsmålet, om det egentlig ikke er på sin plads, at staten forventer synergieffekter af fusioner og dermed dropper tilskuddene, svarer Niels Villadsen:
– Det kan man mene. Men når politikerne efterlyser, at man går sammen i campus og samtidig fjerner tilskuddene, så får man ikke heller ikke gennemført særligt mange fusioner, og der kommer heller ikke tilstrækkelige synergieffekter ud af det, siger han. Niels Villadsen påpeger desuden, at synergieffekterne ofte er begrænsede, da uddannelserne er forskellige. Administrationens størrelse afhænger både af skolens størrelse og antallet af uddannelser.
Niels Villadsen mener, at de gældende regler er uhensigtsmæssige, og at politikerne bør kigge på dem med friske øjne.
Niels Villadsen har siden 2016 været medlem af bestyrelsen for Struer Statsgymnasium. Han har tidligere været revisor for både almene gymnasier og erhvervsskoler samt rådgivet ved en del fusioner.
