Nye adgangskrav betyder, at der i år er langt flere ikke-uddannelsesparate unge blandt ansøgerne til stx og hf. Dermed skal mange unge vente uforholdsvis lang tid på at få svar på, om de kan starte på en ungdomsuddannelse efter sommerferien.
Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier som bygger på svar fra ca. 2/3 af de almengymnasiale uddannelser. De 104 gymnasier, som opgørelsen omfatter, har modtaget ansøgninger fra knap 1.900, der ikke lever op til de nye adgangskrav. Dermed er andelen af ikke-uddannelsesparate unge mere end fordoblet siden sidste år.
Kravene betyder, at unge skal have et gennemsnit på 5 i afsluttende standpunktskarakter og mellem 3 og 5 i prøvekarakter for at kunne gå direkte på gymnasiet, mens direkte optagelse på hf kræver et snit på 4. Opfylder de unge ikke kravene, skal de til optagelsesprøve og -samtale for at blive optaget. Dertil kommer, at har man haft et prøvefrit år på eksempelvis en efterskole, skal man også til optagelsesprøve – uanset ens karakterer fra 9. klasse.
De mange unge, der ikke kan blive direkte optaget på gymnasiet, får først svar i slutningen af juni og i værste tilfælde i starten af august.
- Det er en meget uheldig konsekvens af de skærpede karakterkrav, at så mange unge er sat i venteposition til gymnasiet. Jeg synes, at det er meget uhensigtsmæssigt, at vi sætter de unge i den situation, siger Birgitte Vedersø og tilføjer:
- Dertil kommer, at vi fra flere analyser fra bl.a. AE-Rådet ved, at de nye adgangskrav har en social slagside. Kravene rammer simpelthen socialt skævt og hæmmer dermed uddannelsesmobiliteten i samfundet. Dernæst skal vi huske, at hvis man ikke kommer ind på en gymnasial uddannelse, er det jo ikke ensbetydende med, at man kan eller ønsker at komme ind på en erhvervsuddannelse. Så vi skal være meget opmærksomme på, om vi er ved at afskære en gruppe unge fra helt at få sig en ungdomsuddannelse, siger Birgitte Vedersø.
Samlet set er der tale om et fald på ca. 6 pct. i ansøgningerne fra uddannelsesparate unge til stx og hf. Isoleret set er der dog ca. 5 pct. flere uddannelsesparate unge, der søger hf, mens der er ca. 7 pct. færre uddannelsesparate unge, der søger stx. Tallene dækker over større forskydninger mellem de enkelte regioner og gymnasier.
- Jeg glæder mig over, at søgningen til hf er gået i vejret. Hf er en god og hurtig vej til mange videregående uddannelser, som fører til jobs på områder, hvor der mangler arbejdskraft. Fx folkeskolelærere og sygeplejersker. Det er positivt at se, at den mere professionsrettede hf, som vi fik med reformen i 2017, er blevet så populær hos de unge, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.
Kontakt formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø på 2127 9020
