Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
Når regeringen og de undervisningspolitiske ordførere i nær fremtid går i gang med at forhandle regeringens Tættere på II udspil, står nye udbud af ungdomsuddannelser helt centralt.
Målet er at sikre, at unge kan tage en ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Det er overordnet set et fornuftigt princip, for vi ved, at lang skolevej øger risikoen for frafald. Men det er også vigtigt, at placeringen af uddannelsesudbuddene sker efter en grundig analyse og ikke alene beror på, om der er over eller under 10.000 indbyggere i byen.
For det første fordi der er brug for et vist antal elever til at skabe et godt og bæredygtigt tilbud til de unge – og her skal bæredygtighed både forstås økonomisk og fagligt. Studieretningsgymnasiet kræver en vis elevvolumen for, at en skole kan have et vist udbud af studieretninger.
For det andet fordi der ikke nødvendigvis er langt til skole, selvom man bor i en by med over 10.000 indbyggere, som ikke har en ungdomsuddannelse. Lad os illustrere det med et eksempel.
Rødekro er et af de 18 steder på landkortet, hvor regeringen forestiller sig, at der passende kunne ligge en ungdomsuddannelse. Hvis unge i Rødekro ønsker at gå i gymnasiet, er der kun 7 km ind til statsskolen i Aabenraa. Det samme i Kellerup. Her kan unge, som ønsker at gå i gymnasiet, komme til Bjerringbro Gymnasium på ca. 30 minutter. Og problemet ved at lægge et nyt gymnasium dér ville være, at det ville trække elever fra Bjerringbro, hvor bæredygtigheden så kunne blive udfordret. Man risikerer altså at kannibalisere på eksisterende, mindre gymnasier.
Oprettelse af nye udbud er derfor ikke altid den bedste løsning. Se fx på Rødding, der også nævnes på listen over ”bare pletter”. I Vejen Kommune forsøger de at styrke uddannelsesmiljøet gennem en campusdannelse mellem Vejen Gymnasium og HF og Vejen Business College. Begge uddannelsesinstitutioner ser allerede om få år ind i demografiske udfordringer, og derfor forsøger man at etablere et fagligt og økonomisk bæredygtigt uddannelsestilbud gennem en campusdannelse, der vil give elever fra Rødding ca. 20 minutter til en teknisk erhvervsuddannelse, hhx, stx og hf.
Vi skal gøre det lettere at gennemføre den slags sammenlægninger ved at harmonisere institutionslovene, så stx-gymnasier – der allerede nu findes i mange mindre byer – får samme muligheder for at oprette erhvervsgymnasiale uddannelser, som erhvervsskolerne i dag har for at oprette almengymnasiale uddannelser.
På den måde kan vi udnytte, at de almene gymnasier ligger strøet ud over landkortet og samtidig give dem bedre forudsætninger for at overleve i en tid, hvor der bliver færre 15-19-årige. Det giver sig selv, at der selvfølgelig kun skal oprettes nye erhvervsgymnasiale udbud, dér hvor der er behov for det, og hvor det ikke konkurrerer mod eksisterende udbud.
Der findes heldigvis gode eksempler rundt om i landet på, at almene gymnasier og erhvervsgymnasier har samarbejdet om at styrke trængte uddannelsesudbud eller oprette nye på hinandens institutioner til gavn for lokalområdets unge. Men det er ikke altid befordrende for samarbejdet, at de to institutionstyper i dag opererer under hver sin institutionslov, og kravet om, at en institution skal huse en erhvervsskole for at kunne udbyde erhvervsgymnasiale uddannelser gavner ikke en bred uddannelsesdækning. Derfor ser vi i Danske Gymnasier gerne, at man fjerner den binding.
Vi går i det hele taget ind for en fuld harmonisering af institutionslovene. Men i respekt for de gymnasiale uddannelsers særegne karakteristika mener vi, at der er behov for forskellige bestyrelsessammensætninger alt afhængig af, hvilke uddannelser en institution udbyder. Vi forestiller os tre modeller: En for skoler, der udelukkende har almengymnasiale uddannelser, en anden for dem, der udelukkende har erhvervsrettede uddannelser, og en tredje kombineret model for dem, der både har almene og erhvervsrettede uddannelser.
I de to første modeller bør bestyrelsen sammensættes efter de regler, der gælder i dag, mens bestyrelser på institutioner, der udbyder både almene- og erhvervsrettede uddannelser, bør sammensættes med kompetencer, der afspejler uddannelsesporteføljen og aftagerne forholdsmæssigt.
Det burde kunne rummes, selv om man i øvrigt harmoniserer institutionslovene for ungdomsuddannelserne.
Debatindlægget blev bragt i Altinget Uddannelse
