Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, og Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
I Berlingske 17. juni kritiserer Anya Eskildsen og Oliver Gabrielsen, hhv. adm. direktør på Niels Brock og formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, forskellen på det beløb, staten giver de forskellige gymnasiale uddannelser.
Stx, htx og hhx får ikke samme undervisningstakst, og det skyldes, at der er forskellige fag på de tre uddannelser. Nogle fag stiller nemlig større krav til lokaler og udstyr end andre. Den tekniske htx får den højeste undervisningstakst, fordi de har flere udgifter til lokaler og udstyr end stx og hhx. Stx får den næsthøjeste, fordi der – til forskel fra hhx – er fag som fysik, kemi, biologi, idræt og musik, som er dyrere end fag som dansk og matematik, der foregår i et almindeligt klasselokale.
Taxametersystemet til de gymnasiale uddannelser er både komplekst og sammensat. Det består af en række grundtilskud og aktivitetsbaserede tilskud, som varierer på tværs af uddannelserne. Stx får tilskud, som htx og hhx ikke får, og hhx og htx får tilskud, som stx ikke får.
Politikerne har ytret ønske om at harmonisere og forenkle taxametersystemet. Det synes vi, er en rigtig god idé. Man kunne bruge en fagtypemodel, hvor samme fag udløser samme beløb på tværs af de gymnasiale uddannelser, og for eksempel inddele gymnasiefag i tre kategorier: Dem der stiller høje krav til lokaler og udstyr, dem som stiller visse krav til lokaler og udstyr, og dem som kan afvikles i helt almindelige klasselokaler.
Det vil være enkelt, fair og transparent, hvis uddannelserne på den måde får penge svarende til de udgifter, de rent faktisk har til at afholde undervisning i de forskellige fag.
De to debattører foreslår flere penge til hhx, fordi deres studenter skaber vækst. Det er i vores øjne en både mærkelig og en farlig vej at gå. For det første afspejler studenternes videre færd på ingen måde de udgifter, det koster at drive uddannelsen. For det andet vil det give en uheldig rangordning af uddannelserne, hvor ungdomsuddannelser, der fører til et lavere uddannelsesniveau, får færre penge. Forskning fra ROCKWOOL-fonden viser nemlig, at længere uddannelser skaber mere produktivitet og dermed er bedre samfundsøkonomisk set.
Debattørerne finder forskellen på bevillingerne til hf og eux ekstra uretfærdig, da der ifølge dem er flere undervisningstimer på eux end på hf. Det undrer os, da der kun er 1.675 undervisningstimer på eux, mens der er mindst 1.705 undervisningstimer på hf.
Vi mener heller ikke, at man direkte kan sammenligne udgiften pr. hf-elev med udgiften pr. eux-elev, da der er tale om vidt forskellige elevgrupper. En analyse fra DEA viser, at markant flere af eleverne på hf har afbrudte uddannelsesforløb bag sig, deres forældre er væsentligt dårligere uddannet, deres økonomi er svagere, der er færre etnisk danske elever, og eleverne har i højere grad sundhedsudfordringer. Hf løfter således en stor og vigtig opgave med at hjælpe unge – der ellers måske ville stå helt uden uddannelse – igennem en ungdomsuddannelse. Og det koster selvfølgelig.
Artiklen blev bragt i Berlingske d. 30/06/2023.
