Karakterskala skævvrider forskellen mellem kønnene

Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier

Som Altingets debatserie – og mange artikler og debatindlæg før den – har fastslået, står det skidt til med drengenes uddannelsesniveau. De får dårligere karakterer igennem hele uddannelsessystemet, flere dropper ud og færre ender med at få en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forklaringerne er næsten lige så talrige som antallet af personer, man spørger. Nogle peger på et feminiseret uddannelsessystem, andre på at folkeskolen er blevet for boglig, atter andre på at det handler om undervisernes ubevidste bias eller deres manglende forventninger til drengene.

Alle disse faktorer spiller givetvis en rolle, men der er to andre faktorer, som er nok så afgørende.

Drenge læser mindre i hjemmet
Den første handler om læsning: Som Emil Smith, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet påpegede i en kronik i Weekendavisen den 15. september, sakker drengene bagud, når det gælder læsning i hjemmet.  Undersøgelsen Børns Læsning 2021 viser, at drengene læser mindre end pigerne, og forgængeren Børns Læsning 2017 slår fast, at alle unge læser mindre nu end de gjorde 2010. De manglende læsefærdigheder har konsekvenser for indlæringen i en lang række fag.

Hvis elever sjældent eller aldrig åbner en bog for fornøjelsens skyld, bliver selv korte læselektier en byrde. Og så er der grænser for hvor meget pensum, man kan give for. Forfattere af undervisningsmateriale har i årevis fået besked på at skrive kort, fordi eleverne får problemer, hvis de præsenteres for tekster, der er længere end en side.

Flere gymnasier har taget konsekvensen og indført såkaldte læsebånd, som er sessioner af 30-45 minutters varighed, hvor eleverne sidder i klasselokalet og læser en skønlitterær bog efter eget valg. Kollektiv fordybelse. Og det fungerer. Men man kan undre sig over, at det er gymnasiernes opgave at lære eleverne almindelig læsning.

Dette er ikke sagt for at skyde på folkeskolerne, men måske mere som en refleksion over, at forældre skal stille de samme krav om læsning til både drenge og piger i hjemmene – især i en børne- og ungdomskultur, hvor der er mange andre kulturtilbud, og bogen, derfor ikke bliver det naturlige valg for den 11-årige, der keder sig en søndag eftermiddag.

Forventningsfattigdom
Måske har forældrene simpelthen ubevist lavere forventninger til, hvor meget drengene læser derhjemme, og hvordan de klarer sig i skolen generelt. Der er givetvis også en ubevidst bias i uddannelsessystemet på spil.

For når Oliver møder til første time i gymnasiet med hængerøv i bukserne, og kasketten omvendt på, eller hvad der nu giver street credit i drengegruppen, så tænker man måske ubevidst, at han ikke er særligt skarp. Der opstår det, man kunne kalde en ”forventningsfattigdom” – altså at lærerens ubevidste forventninger til den pågældende elev ligger for lavt, og den slags har det med at blive selvforstærkende. Derfor skal Oliver gøre en ekstra indsats med sin danske stil eller matematikaflevering for at vise, at han er lige så dygtig som Olivia, der sidder klar på første række med orden i penalhuset og fingeren i vejret.

Har karakterskalaen en betydning?
Næsten uanset hvor i samfundet vi kigger hen, befinder mænd og drenge sig oftere i yderpositionerne end piger og kvinder. Der er flere i toppen og flere i bunden. Det gælder også karakterer, hvor drengene oftere får top-og bundkarakterer end pigerne. Derfor kan skiftet fra 13- skalaen til den såkaldte syv-trinskala, hvor 12 er topkarakter også spille ind. Den favoriserer nemlig den jævnt gode præstation:

Hvis Oliver med 13-skalaen kunne lande et 13-tal i dansk og 7 i tysk, og Olivia tilsvarende fik 10 i begge fag, så vil Oliver med syv-trinskalaen få 12 i dansk og 4 i tysk, mens Olivia fortsat får 10 i begge fag. Ændringen i karakterskalaen får således store konsekvenser for Olivers eksamensresultatet, selv om deres respektive præstationer er uændrede. Olivias snit er nemlig uændret 10, mens Olivers er faldet til 8.

Karakterskalaen blev skiftet i 2006, altså nogenlunde samtidig med, at skoledagene blev længere, og læsning og fordybelse blev fortrængt af smartphones. Derfor kan det være svært at sige, hvilken af de nævnte faktorer, der er den udløsende, og derfor også, hvor vi skal sætte ind for at rette op skævhederne. Men det er klart, at det er noget, vi må gøre noget ved. På gymnasierne følger vi situationen med alvor, og ser frem til at få ekspertudvalgets bud, så vi har noget konkret viden og nogle konkrete anbefalinger at arbejde ud fra.  

Og mens vi venter på dem, kan vi glæde os over, at der ikke noget, der tyder på, at de dårlige karakterer påvirker drengenes mentale helbred. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har i den landsdækkende undersøgelse, Ung19, spurgt 27.000 unge på en gymnasial uddannelse om blandt andet deres skolegang, forhold til lærere og klassekammerater.  Den viser at drengene er glade for at gå i gymnasiet – og de er også lidt gladere for det end pigerne.  84 procent af drengene og 82 procent af pigerne, synes godt eller meget godt om at gå på deres gymnasium, mens 61 procent af drengene og 52 procent af piger svarer, at de kan få hjælp og støtte fra en lærer, hvis de har brug for det.

Indlægget blev bragt i Altinget den 10. oktober 2022