Af Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier
Endnu et skoleår er gået i gang, og i medierne vrimler det med historier om manglen på håndværkere. Igen i år er for mange unge nemlig gået ind igennem gymnasiets porte og for få er søgt ind på erhvervsskolerne. Og som man kunne læse her i avisen den 11.8, er studenterne lang tid om at komme i gang med at læse videre.
I stedet for at kaste sig ud i den rituelle gymnasiebashing og kritisere de unge for at vælge en forkert ungdomsuddannelse synes jeg, det er langt mere konstruktivt at kigge på de strukturelle forklaringer på tallene og på at for få tager en erhvervsuddannelse.
Unge holder i dag mere sabbat efter gymnasiet end tidligere. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut er hovedbegrundelserne et ønske om pause fra uddannelsespresset (en naturlig reaktion på adskillige års karakterræs), behov for luftforandring/selvrealisering (en naturlig konsekvens af at samfundet bliver rigere og rigere) eller tvivl om uddannelsesvalg (formodentlig accelereret af det nu afskaffede uddannelsesloft). Samtidig ved vi, at der i opgangstider – som vi nu oplever – er en tendens til, at unge tager forskellige småjobs efter gymnasiet og ikke har så travlt med at læse videre (og omvendt i økonomiske nedgangstider), men vi ved også fra DREAM fremskrivningen, at langt de fleste af disse unge ender med at tage en uddannelse. En del tager faktisk en håndværkeruddannelse. Så når studenterne ikke er i gang efter fire år, er det ikke fordi de har spildt deres studentereksamen, men fordi de fortsat overvejer, hvad den skal bruges til. Forestillingen om de arbejdsløse studenter, der aldrig kom i uddannelse eller job, er en myte.
Heldigvis bakker SMVDanmark og mange andre af arbejdsmarkedets organisationer nu op om, at det er helt ok at tage en håndværkeruddannelse efter studentereksamen. Jeg hæfter mig ved, at chefkonsulent i SMVDanmark Kasper Munk Rasmussen her i avisen påpegede, at studenterne har større modenhed og er mere afklaret i forhold til karriereønsker, når de starter på en erhvervsuddannelse, og at tømrerlæring Mikael Munck Mikkelsen ikke har fortrudt, at han tog en studentereksamen først.
Det kommer han næppe heller til. En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2019 fastslog nemlig, at faglærte med studenterhue kommer hurtigere i job og tjener mere.
Endelig ser der ud til at være en holdningsændring på vej blandt håndværksmestrene, som i mange år var tilbageholdende med at oprette praktikpladser. Godt hjulpet på vej af manglen på faglært arbejdskraft ser de nu ud til at ville løfte en større del af ansvaret med at uddanne de nye smede, elektrikere og maskinarbejdere.
Jeg tror og håber, at denne holdningsændring sammen med den politiske aftale om at lade Studievalg Danmark vejlede studenter til erhvervsuddannelserne kan bane vej for, at Danmark får uddannet de faglærte, vi har brug for. Og det er i min optik en langt mere konstruktiv vej at gå end at kritisere de unges uddannelsesvalg.
Indlægget har været offentliggjort i Avisen Danmark.
