Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for DGS, Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC, Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Lisbeth Nørgaard, formand for Danske SOSU-skoler, Oliver Gabrielsen formand for Landssammenslutningen af handelsskoleelever, Julie K. Madsen, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, og Karsten Suhr, formand for Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier.
Ved valgkampen i 2019 red mange politikere højt på bølgen om at standse besparelserne på uddannelsesområdet, og nogle lovede ligefrem at investere i uddannelse. Efter valget skete der da også lidt – i form af at omprioriteringsbidraget på to procent blev afskaffet i 2020. Men det er en dråbe i havet, og investeringen matcher på ingen måde de penge, der fossede ud af sektoren i årene forinden.
Fra 2016-2020 høvlede omprioriteringsbidraget og andre besparelser 5,3 mia. kr. af uddannelsernes budgetter. Så når man kompenserer dem med mindre end 2 mia. så har man reelt gjort et dybt indhug i det videns-råstof vi skal leve af i fremtiden. Og man har brudt valgløfterne om at investere i uddannelse.
For at gøre ondt værre er pengene fortsat med at forsvinde ud af sektoren. Manglende pris- og lønregulering af grundtilskuddene til gymnasier, erhvervsskoler og VUC har givet uddannelserne knap 240 mio. kr. mindre at drive uddannelse for de seneste fem år. Og fra 2025, når det midlertidige taxameterløft bortfalder, står sektoren til at miste yderligere 417 mio. kr. om året.
Så alt i alt har ungdomsuddannelsesområdet mistet mere end 4 mia. kr. Penge som kunne være gået til at forbedre og videreudvikle undervisningen til gavn for elever og lærlinge.
Tænk på hvor mange nye og opdaterede lærebøger gymnasier og erhvervsskoler kunne købe for de penge. Hvor meget værktøj og udstyr gymnasier og erhvervsskoler kunne have fået. Var pengene blevet i sektoren havde vi næppe set unge gå på gaden og protestere over nedslidt værktøj og forældede værkstedsfaciliteter i Lærlingeoprøret, der i maj fik initiativtagerne til at fremsætte et borgerforslag om en investering i erhvervsuddannelserne på 2,5 milliarder kroner.
Pengene kunne også være brugt til at investere i bæredygtige løsninger, der kunne udformes på en måde, så de også gav eleverne mulighed for at måle på og beregne skolens CO2-udslip og ditto besparelser, så bæredygtighed kunne indgå som et relevant hands-on-element i undervisningen.
Eller de kunne være gået til, at lærerne igen fik bedre tid til at se den enkelte elev, herunder til eksempelvis bedre at kunne tage sig af psykisk sårbare unge og unge med diagnoser i forlængede eller særlige forløb, så vi kunne give dem den fornødne tid og ro til at tage en ungdomsuddannelse. Tilpassede uddannelsestilbud har vist sig at give sårbare unge den tryghed, der gør, at de kan komme videre i uddannelsessystemet og med tiden ud på arbejdsmarkedet, frem for at ende på passiv forsørgelse. En ægte win-win-situation i en tid, hvor der er kronisk mangel på arbejdskraft.
Men det har alt sammen måttet blive ved drømmene, for pengene er der ikke. De er blevet kanaliseret væk fra ungdomsuddannelserne og over til noget andet.
Nu er der så valgkamp igen. Og vi vil derfor appellere til politikerne om at rette op på fortidens fejltagelser: Investér i ungdomsuddannelserne. Og lad det denne gang ikke blot være flygtige løfter, som fordufter, så snart valgkampen er slut. Vi ønsker reelle investeringer i vores unge og i deres uddannelser.
Vi har brug for, at vores unge bliver så dygtige som de kan, og måden vi bedst sikrer det, er ved at investere i dem. Det gavner den enkelte unge og det gavner samfundet. Uddannelse er nemlig med forskernes ord ”en guldrandet investering.”
Indlægget blev bragt i Information
