Gymnasiernes økonomi er presset, og en ny økonomiundersøgelse, som Danske Gymnasier har gennemført blandt sine medlemsskoler, viser, at hvert andet gymnasium havde underskud i 2022. Tallene bekræftes af økonomiske data fra Undervisningsministeriets regnskabsdatabase.
Krigsøkonomi og inflation
De afledte effekter af krigen i Ukraine har haft stor betydning for gymnasiernes økonomi, idet det især var stigende udgifter til strøm og opvarmning, som tyngede gymnasiernes bugetter i 2022. Men også øgede lønudgifter, som følge af den almindelige løn- og prisregulering og den generelle inflation, som har hævet udgifterne på alt fra papirklips til lærerbøger og kaffe og toiletpapir, har lagt beslag på skolernes ressourcer.
På indtægtssiden er den største enkeltårsag til budgetunderskud faldende elevgrundlag, tæt forfulgt af faldende offentlige tilskud i form af taxametre og andre tilskud.
Økonomiundersøgelsen dokumenterer også sort på hvidt, at gymnasierne generelt ikke ser lyst på fremtiden. Flere af dem forventer nemlig også røde tal på bundlinjen i 2023 og 2024.
Giftig cocktail
Tre ud af fire af de 122 gymnasier, der har besvaret Danske Gymnasiers økonomiundersøgelse, forventer, at der i årene fremover bliver færre eller samme antal elever, som de havde i 2022.
– Det er tydeligt, at gymnasierne stadig lider under de massive besparelser, som blev gennemført i perioden fra 2016-2019. Kombineret med færre elever på grund af små ungdomsårgange er det en giftig cocktail, siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.
De gennemførte besparelser i 2016-19 skyldtes det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor alle ungdomsuddannelser og videregående uddannelser blev pålagt at spare 2 pct. årligt.
Samlet blev det til 8,6 mia. kr. for hele uddannelsessektoren. For de almene gymnasier betød det besparelser på 1,65 mia. kr., der svarer til mere end 5.000 kr. pr. elev pr. år.
Omprioriteringsbidraget blev afskaffet fra 2020, og i 2021 blev der indført en midlertidig forhøjelse af undervisningstaxameteret på 2,8 pct. for at sikre kvaliteten på uddannelserne.
Den midlertidige forhøjelse var dog kun et lille plaster på såret i forhold til de penge, gymnasierne var blevet drænet for i årene inden. Og selv denne forhøjelse står nu til at forsvinde.
– Den midlertidige forhøjelse udløber med udgangen af 2024, og så får gymnasierne endnu sværere ved at få enderne til at mødes. Hvis vi skal undgå kvalitetsforringelser og lærerfyringer, skal forhøjelsen gøres permanent fra 2025, påpeger Henrik Nevers.
Se analysenotatet: Halvdelen af de almene gymnasier har underskud i 2022
