Lige nu starter en ny årgang folkeskoleelver på ungdomsuddannelser. For mange er det også en tid, hvor alkoholforbruget tager fart. Derfor opfordrer Danske Gymnasier og Sundhedsstyrelsen nu landets borgmestre til et samarbejde om at skabe et trygt natteliv for de unge.
Alkoholforbruget blandt unge stiger markant ved overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen, særligt blandt unge, der begynder på gymnasiet. Det viser de seneste tal fra Vidensrådets rapport Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten.
Derfor sender Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier i dag et brev til landets borgmestre, for at få kommunerne til at gå med i en fælles indsats om at skabe et trygt natteliv for de unge.
I brevet opfordres kommunerne til at tage en snak med forældrene til folkeskolens ældste elever, inden skolerne overlader de unge til ungdomsuddannelserne.
– Gå i dialog med forældrene til udskolingselever i folkeskolen om, at deres forældrerolle er særlig vigtig, når de unge går fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt at forældrene tager ansvaret på sig, tager stilling til alkohol, og laver nogle fornuftige aftaler med den unge om, hvor meget alkohol, det er i orden at drikke, lyder opfordringen fra enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø og formand i Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.
Sætter pris på faste rammer
Mange unge synes, at der bliver drukket for meget og har efterlyst strammere regler for alkohol på deres uddannelse. I undersøgelsen Unges holdning til Alkohol, som Megafon har lavet for Sundhedsstyrelsen fremgår det klart, at de unge gerne vil have regler for alkohol.
Halvdelen synes, at der bliver drukket for meget på deres uddannelsessted. Samtidig efterlyser tæt på halvdelen, 43 procent, at der skal være strammere regler for indtagelse af alkohol på ungdomsuddannelser.
96 procent af gymnasierne har en politik eller et kodeks, der sætter rammer for alkohol i forbindelse med fester og andre sociale arrangementer på skolen.
– Vi er utrolig glade for, at vi er nået så langt. Og de tilbagemeldinger, vi får fra skolerne, er, at de unge sætter pris på, at der er faste rammer omkring alkohol og fester, siger Birgitte Vedersø.
Kommunen kan også gøre noget
Men kommunen har også en vigtig rolle at spille, i forhold til at passe på de unge, lyder det fra Danske Gymnasier og Sundhedsstyrelsen.
– De unge bevæger sig jo ikke kun på deres uddannelse. Når festen på skolen er slut, så skal de videre ud i byen og ud i nattelivet. Her er kommunen en vigtig aktør i forhold til at arbejde for et trygt natteliv for de unge, siger Niels Sandø og peger i den sammenhæng på konkrete initiativer, som kommunerne kan sætte i værk:
– Kommunen kan gå i dialog med bevillingsindehaverne og stille krav om at de tager ansvar og sørger for en ansvarlig udskænkning til unge, hvor der ikke er hård markedsføring rettet til unge, og hvor der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år, siger Niels Sandø.
Alkohol er særlig farligt for unge
Alkohol kan særligt skade unges hjerner, som er under udvikling helt frem til 20-års-alderen, og nedsætte bl.a. hukommelse og indlæringsevne.
Derudover er alkohol vanedannende, og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos unge.
Alkohol nedsætter også evnen til at begå sig i konflikter, og unge, som starter tidligt med at drikke og som drikker meget, kommer i højere grad på skadestuen, udsættes for forgiftning, kommer i kontakt med politiet og kører spirituskørsel.
