Hf samler på livserfaring – og så er man færdig på bare to år

Mange af dem, der vælger hf, gør det, fordi den kun tager to år. Det er overskueligt, hvis man er ved at være lidt skoletræt, eller hvis man synes man har brug for at indhente tabt tid.

Grundende til at vælge hf er mange. For Katrine Bagsteen Frandsen har folkeskolen været lidt af en kamp. Hun er ordblind, og da hun var færdig med 10. klasse, valgte hun hf på Odsherred Gymnasium, fordi det virkede mere overskueligt med en to-årig ungdomsuddannelse, end med en tre-årig. Det har hun ikke fortrudt.

Adrian Korntved fra Fredericia Gymnasium og hf har en anden grund:

”Jeg er ikke så vild med skole, så det tiltalte mig, at en hf kun tager to år,” svarer Adrian på spørgsmålet om, hvorfor han har valgt at tage en hf.

Andre vælger uddannelsen, fordi de allerede har forsøgt sig på andre ungdomsuddannelser, og gerne vil hurtigt igennem. Sådan var det for Stine Hein Jensen, der var begyndt på SOSU-uddannelsen, men fandt ud af, at det ikke var noget for hende. Det samme gælder klassekammeraten Lorika Xhema, der droppede ud af gymnasiet og arbejdede i halvandet år som pædagogmedhjælper, inden hun søgte ind på hf på Odsherred Gymnasium.

Valdemar Basse Christensen havde gennemført en halv stx, inden han droppede ud og efterfølgende søgte ind på hf på Vordingborg Gymnasium.

”Jeg vidste, at jeg gerne ville have en gymnasial uddannelse, og at jeg har brug for en studentereksamen for at komme ind på universitet, men jeg ville gerne gå i skole med nogen på min egen alder. Det var vigtigt for mig, at alle de andre i klassen ikke var helt unge og kom lige fra grundskolen.

Plads til alle

Det er ikke usædvanligt, at eleverne på hf er lidt ældre, end de er på de øvrige gymnasiale uddannelser, og at folk har forskellige erfaringer med sig fra job eller uddannelser. Men siden det i 2017 blev muligt at gå på hf direkte fra 9.klasse er aldersfordeling blevet mere ensartet. I dag er de fleste hf-elever – lige som dem, du møder her i artiklen – mellem 16 og 21 år.

18-årige Emilie Louise Reimers Mai, der går på Frederiksborg Gymnasium og HF lægger vægt på , at hf-eksamen kun tager to år, men giver adgang til næsten lige så mange uddannelser som stx.

”Og så er jeg også ret tilfreds med, at man hverken har tysk eller fransk på hf.  Men det vigtigste var nok, at det er mange forskellige typer af elever, der går på hf, og der er plads til alle. Jeg går selv ret meget op i skolearbejdet, mens andre vægter det sociale højere. Det afhænger helt af, hvem man er som person, og man kan gøre det, som man vil,” siger Emilie.

Valdemar er Emilies diametrale modsætning.

”Det sociale fylder helt klart meget for mig, men også at jeg får noget fagligt ud af undervisningen, siger han.

Både Valdemar og Adrian synes, at sammenholdet i klassen spiller en stor rolle for deres hverdag og trivsel.

”Sammenholdet i klasen er utrolig vigtigt. Vi var meget forskellige, da vi startede, så vi skulle lige finde hinanden, og nu hvor vi har lært at rumme hinandens forskelligheder, er det blevet en virkelig god klasse,” lyder vurderingen fra Adrian.

Ingen årskarakterer

På hf får man ikke årskarakterer, så alt afhænger af, hvordan man klarer sig til eksamen.

”Jeg er lidt af et konkurrencemenneske, så jeg synes, det er rart, at man skal til eksamen i alle fag, siger Emilie.

Men det stiller også store krav til elevernes selvdisciplin.

”Man skal tage ansvar for sin egen læring og skal kunne se en mening med at lave afleveringer. Hvis man ikke har så meget selvdisciplin, skal man arbejde med det. Ellers kommer man ikke igennem uddannelsen. Vi var nogle stykker, der syntes, det er lidt svært, men lærerne har været gode til at tage hånd om os, og guide os, siger Adrian.

Han forklarer, at man i løbet af hf-tiden lærer at skrive rapporter og store opgaver.

”Men vi lærer det bid for bid, så det ikke virker så overvældende,” beroliger han.

Der er dog også oplagte fordele ved ikke at få årskarakterer:

”Man behøver ikke række hånden op i timerne hele tiden, for at vise, at man følger med,” siger Stine, og Lorika supplerer:

”Det giver mig ro i maven at vide, at jeg ikke bliver vurderet i timerne, så der er ikke samme behov for at præstere hver dag, og det betyder også, at man godt kan have et venskabeligt forhold til lærerne uden at det bliver opfattet, som om man fedter for dem.”

Pigerne fra Odsherred Gymnasium er enige om, at lektiemængden på deres uddannelse er overskuelig, og lærerne koordinerer opgaverne, så de ikke har for mange afleveringer oven i hinanden.

Emilie, Adrian og Valdemar anslår, at de bruger 6-8 timer om ugen på lektier og afleveringer.

”Jeg tager til gengæld mange noter i timerne, men man kan godt gøre mere ud af lektier og afleveringer, end jeg gør,” indrømmer Valdemar.

Fagpakker
Hf’erne synes, at deres undervisning er afvekslende. Den består både af klasseundervisning, gruppearbejde og elevfremlæggelser.

”Det er mit indtryk, at lærerne er ret fleksible og tager imod respons fra eleverne og tilrettelægger undervisningen efter, hvordan den enkelte klasse godt kan lide at arbejde. Vi har haft en del projektforløb og tværfaglige temaer, hvor man angriber et emne fra forskellige vinkler. Det er ret spændende, siger Valdemar.

På hf har man færre fag end på de øvrige gymnasiale uddannelser, og der lægges særlig vægt på, at en del af undervisningen er praktisk og sporet ind på det, eleverne gerne vil læse eller arbejde med, når de er færdige med hf.

Det er derfor, man skal vælge en fagpakke – en særlig retning, som man følger i 2. hf, hvor man evt. har valgfag sammen med 3. g’erne.

”Vi kommer vidt omkring på første år, mens andet år giver mere tid til fordybelse, når man vælger sig ind på de fagpakker, man hver især interesserer sig for, og man lærer virkelig meget, konstaterer Emilie.

Eleverne bestemmer med deres fagpakkevalg selv, hvilket uddannelsesområde de ønsker at rette sig imod. Fagpakkerne er fx rettet mod sundhedsuddannelserne, mod de naturvidenskabelige uddannelser, krop & ernæring eller socialområdet.

Hvordan fagpakkerne konkret er skruet sammen, varierer fra hf-institution til hf-institution.

Emilie har en fagpakke, der hedder Samfund og Individ, hvor hun har Samfundsfag på B-niveau, Psykologi på C, og så har hun hævet Matematik til B.

Lige netop den fagpakke ser ud til at være særlig populær. De tre piger på Odsherred Gymnasium har den også, selv om den hos dem hedder mennesker og samfund. Hos Adrian hedder fagpakken Life, men også han har samfundsfag på B niveau og psykologi på C niveau. Han drømmer om at blive politibetjent.

”Så kan man selvfølgelig indvende, at jeg burde have valgt den fagpakke, der hedder Force, men jeg synes samfundsfag er utrolig spændende, og jeg havde ikke lyst til at have idræt. Det kan man altid lave ved siden af. Jeg valgte også at tage musik frem for psykologi på B-niveau, fordi jeg havde brug for et frirum. Der er ingen særlige adgangskrav for at komme i politiet, så det gav mig en frihed til at vælge de fag, jeg har lyst til og brænder for, forklarer Adrian.

Noget med mennesker

Stine ved allerede nu, at hun vil være socialrådgiver, og Lorika og Katrine forestiller sig en fremtid som pædagoger, men sådan har det ikke altid været.

”Jeg vidste fra starten af, at jeg gerne ville arbejde med mennesker, men jeg vidste ikke på hvilken måde,” siger Katrine. Hun forklarer, at hun igennem hf-uddannelsen har fået hjælp til at spore sig ind på, hvilke job, der vakte hendes interesse og mærke efter, hvad der føltes rigtig for hende.

”Jeg ved nu, at jeg gerne vil arbejde med børn, men jeg vil ikke være lærer, fordi det er for lang en uddannelse,” smiler hun.

Hf-uddannelsen er primært rettet mod de korte og mellemlange videregående uddannelser som fx sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog, It-teknolog eller laborant. På den måde er hf en meget målrettet ungdomsuddannelse.

Nogle steder kan man dog også læse en akademisk fagpakke, der tager et halvt år længere og giver adgang til de videregående uddannelser på universiteterne.

Valdemar, der har en fagpakke med Matematik og Samfundsfag på B-niveau, drømmer om at læse adfærdspykologi på universitetet, og han ved godt, at han er nødt til at tage nogle suppleringsfag, hvis drømmen skal blive til virkelighed.

Det skal Emilie nok også.

”Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle være folkeskolelærer, men de eksaminer, jeg har taget indtil nu, er gået ret godt, og jeg har fået lyst til at læse videre på universitetet. Jeg kunne måske godt tænke mig at læse historie, eller måske noget med naturressourcer, siger hun.

Praktiske forløb og cases

Det praktiske element i undervisningen på hf gør, at lærerne har fokus på, at det de underviser i, skal bruges til noget konkret bagefter, og emnerne veksler alt efter, hvilken fagpakke man har. Typisk tager man udgangspunkt i en case og ser den fra flere forskellige fagperspektiver.

Hf-klassen fra Odsherred Gymnasium arbejdede på et tidspunkt med en case, som handlede om en lille pige, der ikke trivedes i skolen, fordi hun havde for stort et ansvar derhjemme med at hente sine mindre søskende, købe ind og lave mad.

I samfundsfag blev eleverne undervist i teorier om social arv, og psykologilæren gav dem et indblik i, hvordan den lille pige havde det indeni. Derefter så eleverne først på, hvordan pigens lærer ville håndtere sagen så på, hvad pædagogen i pigens fritidsordning ville gøre, og hvordan socialrådgiveren i kommunen ville gribe det an for at hjælpe pigen og hendes familie til at trives igen. På den måde kom hf-klassen til at arbejde med casen fra en masse forskellige vinkler.

Valdemar husker særligt et tværfagligt tema om kriminalitet.

”I historietimerne så vi på, hvilke straffemetoder man har brugt op igennem historien, og i samfundsfag beskæftigede vi os med grunde til, at mennesker havner i kriminalitet. Vi var også i København, hvor vi besøgte politimuseet. Det var vildt interessant, siger han.

Skolen sørger også for at hjælpe hf’erne ud i enten erhvervspraktik eller skolepraktik, hvor de kan snuse endnu mere til de uddannelser, deres hf retter sig imod.

”Det er megagodt, at man får prøvet at arbejde med fagene i praksis. På den måde får man mulighed for at se realiteterne i øjnene på godt og ondt, og teste, om det virkelig er det, man gerne vil arbejde med fremover,” siger Lorika, og tilføjer med et smil:

”Det er jo ikke alle børn i børnehaven, der sidder stille og tegner. Nogle af dem har ADHD eller andre diagnoser, og det er et stort ansvar, men det skal man jo også kunne håndtere som pædagog.”