Udviklingen i antal digitale sexkrænkelser

Stigning i antallet af anmeldelser, sigtelser og domfældelser

De objektive registreringer af anmeldelser, sigtelser og domfældelser fra Direktionssekretariatet i Rigspolitiet dokumenterer en objektiv stigning fra 2016 til 2018 i antallet af sager, hvor politiet sigter personer efter §264d eller §235. Det skal pointeres, at tallene indeholder alle som er anmeldt, sigtet eller dømt efter de to paragraffer. Det betyder, at man ikke entydigt kan sige, at alle de anmeldte, sigtede og dømte har begået en digital sexkrænkelse. Der kan være tale om andre typer overtrædelser af §264d og §235.

Politiets registreringer

Direktionssekretariatet registreringer er i 2017 og 2018 påvirket af Umbrella-sagen, hvor mere end 1200 personer er sigtet i en enkel sag. Anklagemyndigheden forventer, at først i slutningen af 2020 er alle i Umbrellasagen dømt.

Derfor er det vanskeligt at sige noget sikkert om udviklingen i antallet af digitale sexkrænkelser udover, at der er en stigning i antallet anmeldelser, sigtelser og domfældelser, hvor man skal tage det forbehold at rigtig mange anmeldelser og sigtede er forbundet til Umbrellasagen. (Se Rigspolitiets tal for anmeldelser, sigtelser og domsfældelser, fordelt på politikredse senere i artiklen)

§235 og §264d

De allerfleste sigtede i forbindelse med digitale sexkrænkelser, hvor der har været anvendt billeder og video, bliver enten sigtet efter §264d eller §235 stk. 1 og stk. 2. §235 tages i anvendelse, når den den forurettede på gerningstidspunktet er under 18 år.

§264d handler om:

”Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.”(kilde: Domstole.dk)

• §264d er hovedsageligt brugt på de sigtede personer i Umbrellasagen, hvor der efter anklagemyndigheden eller domstolenes vurdering ikke kan føres bevis for at de sigtede har vidst eller formodet, at de forurettede har været under 18 år. Derfor bruger man i disse tilfælde §264d jf. § 232, og de sigtede tildeles herefter en bødestraf. Umbrellasagen vil påvirke de årlige registreringer både for §235 og §264d de kommende 12 måneder.
• §232 handler hovedsageligt om blufærdighedskrænkelse ”Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.”

Prøvesagerne i Umbrellakomplekset

Politiet og anklagemyndigheden gør, hvad man kan for at komme igennem sagerne. Men det tager tid fordi en del af sagerne skal igennem byretten og landsretten. Selv om prøvesagerne har sat en overordnet ramme for de fleste sager under Umbrellakomplekset, har alle dømte ret til at få prøvet sag ved to instanser.

Det er retspraksis for, at digitale sexkrænkelser kan afgøres med bødeforlæg efter §264d jf. § 232. Der er ikke praksis for, at overtrædelse af § 235 kan afgøres med bødestraf.

§235 handler om børnepornografi

Det er kommet bag på de sigtede i Umbrellasagen, at de har gjort sig skyldige i udbredelse af børnepornografi, som er en alvorligere straffelovsovertrædelse end overtrædelser af §264d. Hvis man bliver sigtet og dømt efter §235, handler det om:

“Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.”(kilde: Domstole.dk)

Forskel på at være i besiddelse og videregive børnepornografi

Alle de sigtede i Umbrellakomplekset har indledningsvis været sigtet efter §235. Anklagemyndigheden har herefter gennemgået hver eneste sag og vurderet, om det kunne bevises, at den sigtede havde vidst eller formodet, at aktørerne på videoerne var under 18 år. Hvis det var tilfældet blev sagen sendt en retten med påstand om fængselsstraf efter § 235. Hvis det ikke var tilfældet blev sagen afgjort som en bødesag efter § 264 d, jf. § 232. I forbindelse med §235 skelner man mellem at være i besiddelse af børnepornografisk materiale, stk. 2 og så videregive eller dele materialet f.eks. på Internettet eller sociale medieplatforme i stk. 1, som det har været tilfældet i Umbrellasagen.

Hvad siger politiets tal?

Når det handler om §264d er der en objektiv stigning fra 2016 til 2018, når det bl.a. handler om anmeldelser af digitale sexkrænkelser. Hvorvidt den samlede stigning i 2019 kommer til at overstige 2018 vides ikke. Stigningerne ligger på 45% fra 2016-17 og 32% fra 2017-2018.  Det skal pointeres, at det på nuværende tidspunkt ikke giver mening at tale om præcise stigninger i antallet af sager. Antallet af anmeldelser i den målte periode fra 2016 er påvirket af de 1200 anmeldelser i forbindelse med Umbrellasagen.

Kilde: Direktionssekretariatet, Rigspolitiet