Unges oplevelser med digitale krænkelser

Fokusgruppeundersøgelse på Espergærde Gymnasium & HF om hjælpearbejdet

Projektet har målrettet arbejdet i hele perioden på at skaffe viden om, hvordan digitale sexkrænkelser opleves af de forurettede. Det har været et delmål at høre de unge selv udtrykke, hvordan hjælpearbejdet bedst organiseres. Med specielt fokus på unges oplevelser med digitale sexkrænkelser. Projektet har i den forbindelse gennemført en fokusgruppeundersøgelse i efteråret 2019. Målet er i forlængelse af projektets målsætning at forbedre kvaliteten af hjælpearbejdet for unge ofre.

Projektet har detaljeret viden om, hvordan unge reagerer, når de udsættes for en digital sexkrænkelse, og det er ofte alvorligt. De unge bliver fortvivlet, isolerer sig og har hyppigt større eller mindre fravær fra uddannelse. Noget tyder på, at de unge ofre ofte bliver ramt af angst og depression. Derfor har projektet ved kursusvirksomhed og undervisning af de 120 ressourcepersoner i 2018 lagt stor vægt på, at håndteringsmodellen anvendes. Og der har været særlig opmærksomhed på, at hjælpen igangsættes hurtigt. Selve hjælpearbejdet kan være langvarigt og kræve involvering af ressourcepersoner med specifikke kompetencer. Det kan være studievejledere, SSP-ansatte, politi, ungevejledere, psykologer og advokater.

Pia Thorbøll og Ellen Møllesøe, begge tilknyttet projektet, har gennemført en fokusgruppeundersøgelse på Espergærde Gymnasium & HF i oktober måned 2019. Resultatet af denne undersøgelse skal tages med forbehold, fordi antallet af respondenter er relativt få. 11 personer i alt. Dog er der en række tendenser i de unges svar, som understøttes af projektets samlede oplevelse af, hvordan hjælpearbejdet foregår her i slutningen af projektfasen i efteråret 2019.

Hvad er en fokusgruppeundersøgelse?

Fokusgruppeundersøgelser eller fokusgruppeinterview er en kvalitativ undersøgelse. En moderator eller interviewer gennemfører undersøgelsen ved anvendelse af strategiske semistrukturerede spørgsmål. Data systematiseres efterfølgende og anvendes i analysesammenhæng. Fokusgruppeundersøgelser udmærker sig ved at være kvalitative, og det er muligt at undersøge nuancer og detaljer, der kan være vanskelige at indsamle gennem mere traditionelle interviewformer.

Fokusgruppen kan være på 5-10 personer. Fokusgruppen ledes af en moderator eller interviewer, som sørger for at undersøgelsen forløber efter en organiseret og fastsat plan. Intervieweren har ansvar for, at alle de besluttede temaer undervejs bliver berørt. Intervieweren har også en vigtig opgave igennem den valgte spørgeteknik. Her handler det om at nå frem til kvalitativt indhold ved at anvende semistrukturerede spørgsmål i en strategi rettet imod de temaer, som ønskes undersøgt.

Fokusgruppeundersøgelser bruges ofte i forbindelse med livsstilsstudier og forbrugerundersøgelser, men kan også anvendes i forbindelse med pædagogiske tiltag.

Metoden ved fokusgruppeundersøgelsen på Espergærde Gymnasium & HF

1. Projektgruppen ønskede at få information om 16-19 åriges oplevelse af hjælpearbejdet i forbindelse med digitale sexkrænkelser med specielt fokus på deling af billeder og video.
2. Interviewrammen blev udviklet bl.a. på baggrund af projektets spørgeguide, der er udviklet i samarbejde med Danmarks Statistik.
3. Pia Thorbøll, underviser på Espergærde Gymnasium & HF og tilknyttet projektet udvalgte ialt 5 elever fra en 2.g klasser og 6 elever fra en 3. g.
4. Ellen Møllesøe blev udpeget som moderator, og Pia Thorbøll (også tilknyttet projektet) observerede og nedskrev besvarelser og vigtige pointer på det forløb med 2. g. Det andet forløb med 6 3.g elever, var Jesper Koppel moderator og Pia Thorbøll observatør.
5. Alle besvarelser blev samlet i en kortfattet refererende rapportering
6. Analysen er gennemført i samarbejde med projektgruppen.

Analyse af fokusgruppeundersøgelsen Espergærde Gymnasium & HF

Beskrivelse af analyseresultatet:

De unge er bevidste om, at digitale sexkrænkelser er et vigtigt tema, som de skal være særligt opmærksomme på ved anvendelser af sociale medier. De unge er velinformeret om, at der er forbundet en række etiske og følelsesmæssige konsekvenser ved overtrædelse af forskellige samtykkeregler. Dog er de usikre på, hvor meget samtykke det kræver, når billederne hentes fra tilgængelige kanaler f.eks. en Instagramprofil. De er også klar over, at digitale sexkrænkelser, hvor der anvendes billeder eller video uden samtykke ofte er en straffelovsovertrædelse. Og at denne type hændelser bør meldes til politiet.

De unge mener, at billede og videodeling uden samtykke ikke er et alvorligt problem på ungdomsuddannelsesniveau, men er noget der foregår på udskolingsniveau og blandt yngre digitalt uerfarne skoleelever.

De unge har kendskab til andre unge, som er blevet udskammet.

De er unge er bevidste om, at det kan være traumatiserende, skamfuldt og stigmatiserende at få delt et billede eller video med f.eks. et seksuelt eller privat indhold. Omvendt er de ældre elever i 3.g enige om, at der vises mere “hud” end tidligere, og at det er normalt at dele billeder med forskellige grader af nøgenhed f.eks. mellem kærester. De unge vurderer, at det virker ikke som om denne adfærd er blevet reduceret i forbindelse forskellige lokale og nationale forebyggende tiltag. Heller ikke den verserende Umbrellasag har ændret adfærden væsentligt, mener de unge. Flere unge pointerer, at det er en rettighed at kunne vælge at dele et billede eller en video med andre man har tillid til.

Hvem tilbyder hjælp?

Der er ikke enighed om, hvem man skal gå til, hvis man har behov for hjælp i forbindelse med, at man får delt et billede med et privat indhold. Et fåtal af eleverne mente, at de kunne spørge deres forældre til råds. Andre mente at kommunikation med forældre om dette emne var udelukket. De fleste ville vælge at involvere venner, som de første i forbindelse med en uhensigtsmæssig deling af et privat eller intimt indhold.

Adspurgt bekræftede flere, at de ville kontakte politiet hurtigt, såfremt de mente, at der var sket noget ulovligt. De unge vidste ikke noget om, hvordan anmeldelse, afhøring og kontakt til politiet foregår. De fleste havde oplevelsen af, at politiet ikke ville gøre alverden med mindre sagen var meget alvorlig.

Fokusgruppeundersøgelsen afslører, at de unge ikke har et klart billede af en organiseret, institutionel og systematisk hjælp fra resssourcepersoner. 6 elever i 3. g kendte ikke sletdet.dk og havde aldrig set hjemmesiden. Alle elever er i forbindelse med start på Espergærde Gymnasium & HF, blevet introduceret til begrebet digital adfærd, og hvad der i den forbindelse forventes fra gymnasiets side. De er ved samme lejlighed blevet opfordret til, at de trygt og anonymt kan henvende sig til studievejledere, hvis de bliver udsat for en digital sexkrænkelse. Men det afspejles ikke konsekvent i besvarelserne. Den institutionelle hjælp de kan modtage hos studievejlederne på Espergærde Gymnasium & HF var ikke etableret i de unges bevidsthed.

Hvor får man den bedste hjælp?

De unge har ikke et nuanceret billede af, hvordan hjælpen er organiseret og, hvad de helt præcist skal gøre, hvis de oplever at få delt et billede eller en video. Intervieweren kredser om, hvad der kan gøres, om hvordan de får hjælpen, og hvem der kan levere hjælpen. Men ingen svarer konkret, at det er studievejlederen, som tager ansvar og sætter et hjælpeforløb i gang og eller om, hvornår politiet skal involveres. En mindre grupper af unge i 2.g er klar over, at ulovlige billeder og video kan slettes ved bl.a. henvendelse til sletdet.dk eller politiet.

Hvordan skal de voksne reagere

De unge appellerer til, at de bliver mødt af voksne med forståelse og ikke fordømmelse. Det er tydeligt, at de unge ikke vil mindes om deres eget ansvar i forbindelse med digitale sexkrænkelser eller eventuel risikoadfærd, men mødes af forståelse og konkret hjælp. I det hele taget, har de unge et udtalt ønske om at “blive samlet op” i situationer, hvor de bliver ramt af en digital sexkrænkelse. Dette står i modsætning til, at de ikke som det første vil vælge voksne ressourcepersoner ved oplevelsen af en digital sexkrænkelse.

Kilde: Interview – Det kvalitative forskningsinterview som håndværk, Steiner Kvale/Svend Brinkmann, 3. udgave, Hans Reitzels forlag, 2015