Nyhedsbrev

15. september 2023

Danske Gymnasier har i april 2023 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor foreningens medlemmer er blevet spurgt til deres økonomiske situation og forventninger til fremtiden. 122 af 158 medlemsinstitutioner har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 77 pct.

50 pct. af de almene gymnasier havde et underskud i 2022, knap 7 pct. havde et resultat tæt på nul, mens 43 pct. havde et overskud. Resultatet ligner meget resultatet fra 2019, hvor 49 pct. havde et overskud, mens 51 pct. havde et underskud, jf. figur 1.

Figur 1: Halvdelen af gymnasierne havde et underskud i 2022

Det gennemsnitlige årsresultat var i 2022 et underskud på 0,6 mio. kr. og nærmer sig dermed resultatet i 2019, hvor det gennemsnitlige årsresultat var et underskud på 0,4 mio. kr., jf. figur 2.

Figur 2: Gymnasierne havde i gennemsnit et underskud på 0,6 mio. kr. i 2022

Resultatet for gymnasierne i 2022 fordeler sig mellem 8,8 mio. kr. som det største overskud og -25,4 mio. kr. som det største underskud. Gymnasierne med overskud i 2022 havde i gennemsnit et overskud på 0,9 mio. kr., mens gymnasier med underskud i gennemsnit havde et underskud på ca. 2,2 mio. kr. Sammenlignet med sidste år er det gennemsnitlige underskud tæt på uændret, imens det gennemsnitlige overskud er faldet, fordi væsentligt færre gymnasier har et overskud i 2022 ift. 2021.

Hyppigste årsag til underskud er stigende energi- og varmepriser

Blandt gymnasierne med underskud svarer lige over halvdelen, at de har budgetteret med et underskud. Den hyppigste årsag til underskuddet er forhøjede energi- og varmeudgifter, hertil kommer færre elever, ændringer i lønudgifterne og generel inflation, jf. figur 3.

Figur 3: Hyppigste årsag til underskud er energi- og varmepriser

Økonomiske bekymringer for fremtiden

Stigende driftsomkostninger, såsom energi- og varmeregninger, er et problem, når mange gymnasier ser ind i en periode med faldene elevtal og dermed faldende indtægter. Faldende elevtal er derfor også den største økonomiske bekymring for gymnasierne, jf. figur 4.

Figur 4: Den største økonomiske bekymring er faldende elevtal

Tilsammen udgør bekymringen for faldende elevtal af diverse årsager den største økonomiske udfordring for 84 pct. af gymnasierne.

Økonomien på tværs af ungdomsuddannelserne

Det er ikke kun de almene gymnasier, der har haft underskud i 2022, det gælder også de øvrige ungdomsuddannelser. For de almene gymnasier har det samlede underskud været på 35 mio. kr., mens det for de erhvervsrettede institutioner var 45 mio. kr., jf. tabel 1. 

Tabel 1: Stor underskud på alle ungdomsuddannelser i 2022

Mio. kr.Almene gymnasierErhvervsrettede institutionerAMUSOSUVUCFGU
Samlet årsresultat-35,7-45,2-14,1-2,0-56,0-10,2
Gns. årsresultat pr. institution-0,3-0,8-3,5-0,2-2,3-0,4
Anm.: Erhvervsrettede institutioner dækker over handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og tekniske skoler. Kun institutioner med gyldigt 2022 regnskab på regnskabsportalen indgår.
Kilde: Egne beregninger pba. BUVM’s regnskabsportal.

Men på trods af de negative årsresultater på tværs af ungdomsuddannelserne, er der stadig stor forskel på, hvor robuste institutionernes økonomi er. Almene gymnasier har den næst dårligste soliditetsgrad på 29 og en egenkapital pr. institution på knap 22 mio. kr. Til sammenligning har erhvervsrettede institutioner en soliditetsgrad på 42 og en egenkapital på 141 mio. kr. i gennemsnit pr. institution, jf. figur 5. 

Figur 5: Almene gymnasier er i en svær økonomisk situation

Danske Gymnasiers økonomiundersøgelse 2023


Danske Gymnasier har i april 2023 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor foreningens medlemmer er blevet spurgt til deres økonomiske situation og forventninger til fremtiden. 122 af 158 medlemsinstitutioner har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 77 pct.