Det tre måneder lange grundforløb, der indleder 1.g-elevernes gymnasietid, medvirker til, at elevernes studieretningsvalg kvalificeres, men samtidig oplever nogle gymnasier, at grundforløbet har både trivselsmæssige og faglige negative konsekvenser.
Det er de to delvist modstridende hovedkonklusioner på en undersøgelse af grundforløbet som Danske Gymnasier har gennemført blandt sine 161 medlemsskoler. 53 pct. af de adspurgte skoler besvarede undersøgelsen.
– Undersøgelsen viser, at skolerne har meget forskellige erfaringer med grundforløbet, og derfor anbefaler Danske Gymnasier, at det bliver frivilligt for det enkelte gymnasium, om eleverne skal forhåndstilkendegive studieretningsønsker, allerede når de søger gymnasium, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
Som det er nu, fordeles eleverne ved skolestart tilfældigt i en række grundforløbsklasser, som splittes op, når eleverne tre måneder inde i 1.g starter på deres studieretninger. Dette skifte, der betyder, at eleverne skal danne nye relationer til klassekammerater og lærere to gange på meget kort tid, er en hård proces, der især rammer introverte elever og elever med fagligt eller socialt behov for tryghed og stabilitet.
Nogle gymnasier vil derfor gerne have muligheden for helt fra starten af skoleåret at sætte eleverne i grundforløbsklasser med andre elever, der deler deres faglige interesser, så klassen så vidt muligt kan følges ad i samme studieretning.
– På den måde får elever, der allerede er motiverede for og fagligt klar til at dyrke en speciel faglighed, mulighed for at komme hurtigere i gang med at fordybe sig i det, der interesserer dem, siger Birgitte Vedersø.
Behov for lokale løsninger
Omvendt viser undersøgelsen, at nogle gymnasier er glade for, at eleverne ikke har afgivet en forhåndstilkendegivelse af studieretningsønske, fordi de dermed kan få lov til at snuse til de forskellige fag og studieretninger, inden de beslutter sig.
Birgitte Vedersø påpeger, at det enkelte gymnasium ved, hvad der virker hos dem, og at man sikrer elevernes trivsel og faglighed bedst ved at lægge op til lokale løsninger.
– Derfor skal det være muligt for de gymnasier, der ønsker det, at bede eleverne angive deres studieretningsønske inden skolestart, så der kan dannes klasser i grundforløbet, som kan fortsætte over i studieretningsforløbet uden stor elevudskiftning, siger Birgitte Vedersø og fortsætter:
– Det afgørende for mig er bare, at eleverne ikke stilles juridisk forskelligt. Det vil sige, at hvis elever, der har forhåndstilkendegivet et studieretningsønske, men ændrer mening i løbet af grundforløbet, så skal disse elevers nye ønske tillægges samme vægt, som ønsker fra elever, der vil fortsætte på samme studieretning, som de startede.
Kontakt Sekretariatet for at få yderligere information om undersøgelsen.
