Af Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at give vores ungdomsuddannelsessystem et kritisk eftersyn, og her kommer et lille kig ind i maskinrummet hos Danske Gymnasier.
Vi har igennem de seneste år tænkt mange tanker om fremtidens danske uddannelsessystem. VI har haft det som tilbagevendende punkt på foreningens årsmøder, og i 2018 nedsatte vi en kommission, som fik til opgave at tænke ud af boksen og komme med bud på, hvordan uddannelsessystemet kan indrettes, så det følger med tiden og tilpasser sig den virkelighed, der eksisterer udenfor gymnasierne, og så eleverne er bedst muligt klædt på til at leve og agere i den verden, de er en del af.
Det synes vi ganske enkelt, at vi skylder de unge.
Blandt de tiltag, vi er kommet frem til, og som vi til stadighed videreudvikler på i samarbejde med andre organisationer i og uden for uddannelsessystemet er:
- Mere fokus på teknologi og digitalisering på stx
- Mere casebaseret undervisning, hvor teori forbindes med praksis
Den rivende teknologiske udvikling, samfundet gennemgår, har gjort det klart for os, at teknologi og digitalisering bør være en del af den almene dannelse, og at vi derfor skal have teknologiforståelse mere integreret i fagene på gymnasiet – jo før jo bedre. Eleverne skal gennem undervisningen i de forskellige fag opnå en bred forståelse af teknologi og digitalisering i kontekst af fagrækken. Vi ser også gerne, at der på sigt kommer et ny teknologiforståelsesfag, hvor vi klæder eleverne på til at forstå teknologien, hvad den gør ved os som mennesker og som samfund, og gør dem i stand til kritisk at vurdere brugen af ny teknologi, de mange fordele og de etiske dilemmaer.
Udover en prioritering af teknologiforståelse og et større fokus på bæredygtighed arbejder vi for at gøre undervisningen i gymnasiet mere problem- og casebaseret, så eleverne i undervisningen erfarer, hvordan teori og praksis er forbundne. Det kan fungere som et ekstra instrument i lærernes værktøjskasse til at variere undervisningen og på den måde øge elevernes motivation.
Et godt eksempel er Engineering, som flere stx-gymnasier arbejder målrettet med. Her definerer eleverne selv et problem, de ønsker at løse, og selv om Engineering for det meste bruges i de naturvidenskabelige fag, er det en arbejdsmetode, som også kan udvides til flere – fag.
Det giver mening, fordi vi ved, at nogle elever har nemmere ved at lære, eller ved at huske det, de har lært, hvis de modtager en undervisning, der er lidt mere hands-on, og som i højere grad trækker den praktiske virkelighed ind på skolerne. Måske får man endda den positive sidegevinst, at flere studenter får lyst til at tage en professionsuddannelse eller en eud efter studentereksamen – områder, hvor vi ved, at der bliver brug for flere hænder.
For at realisere dette spiller det statslige selveje en afgørende, positiv rolle. Selvejet sikrer gymnasierne en udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge drift og undervisning efter lokale behov og i tæt samspil med skolens lærere, elever og det omkringliggende lokalsamfund. Mange gymnasier arbejder allerede tæt sammen med lokale virksomheder om fx projektarbejde og casebaseret undervisning. Det er en udvikling, vi skal understøtte i de kommende år, så gymnasierne forbliver relevante, ikke kun for de unge, men også for deres lokalområde. Et øget kendskab til lokalområdet kan være med til at trække de unge hjem til deres lokalområde efter endt videregående uddannelse.
I Danske Gymnasier er vi tilhængere af, at alle skal op på tåspidserne for at yde deres allerbedste i noget, man brænder for. Det er vejen til større trivsel, og det har vi som samfund gavn af. Vi skal blive bedre til at give plads til andre måder at lære på end den boglige, og vi er derfor tilhængere af øget fokus på praktiske fag i grundskolen. Det er med til at kvalificere de unges valg af ungdomsuddannelse, og så kan vi på ungdomsuddannelserne fra start give fuld skrue på den type faglighed, som eleverne har valgt.
Vi ved fra vores elever i gymnasiet, at mange af dem har glædet sig til det kvantespring i den boglige faglighed, der opstår, når de forlader folkeskolen og begynder i gymnasiet. På samme måde giver elever på eud udtryk for, at det er dejligt at skippe tekstanalysen eller grammatikken for til gengæld at hellige sig praksis.
Vi er derfor ikke tilhængere af et fælles grundforløb for alle unge. Danmark er allerede i dag et af de lande i verden, der deler eleverne senest i forhold til deres præferencer for at lære, så lad da hellere de unge fordybe sig dér, hvor de er blevet ramt af lyst til at udforske mere, fordybe sig og se nye sammenhænge åbne sig.
Til gengæld kan de unge meget vel være til stede på den samme adresse, når de uddanner sig, hvis det giver mening lokalt. De gymnasiale uddannelser har så mange fællestræk, at der er mere, der samler end adskiller dem, og de kan med fordel læses på samme adresse og måske endda delvist samlæses, hvis der er lokalt behov for det.
Erhvervsuddannelser kan også meget fint dele adresse med gymnasiale uddannelser, også de almengymnasiale, hvis det sikrer et lokalt volumen for et ungdomsmiljø og gør det allerede flere steder i campuslignende konstruktioner. Snævre institutionshensyn må vige, når det handler om at give de unge de bedste rammer for deres ungdomsuddannelse.
Lad de unges og lokalsamfundenes behov være med til at afgøre, hvordan ungdomsuddannelserne skal samarbejde. I Danske Gymnasier er vi mere end klar til at trække i arbejdstøjet og justere og optimere det almene gymnasium både mht. indhold og struktur, så Danmark får de bedst uddannede unge med forskelligt tonede uddannelser, der er relevante for den enkelte og fremtidssikrede for samfundet.
Indlægget blev bragt i Altinget Uddannelse