Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
Kan man drage en direkte parallel mellem fravær og mistrivsel på ungdomsuddannelserne? Nej, det er en både forhastet og forsimplet konklusion, men ikke desto mindre er det, hvad børne- og undervisningsministeren gør.
Under en forespørgselsdebat i Folketinget forleden gentog Mattias Tesfaye sit efterhånden kendte mantra om, at der er for mange, som får nederlag på nederlag i gymnasiet, fordi de ikke kan følge med fagligt.
Han påpegede, at der er en kraftig stigning i antal unge med for meget fravær og frafald og for mange studenter, der ikke tager en videregående uddannelse. Opgørelser fra hans eget ministerium viser imidlertid noget andet.
Kort før sommerferien fremlagde Børne- og Undervisningsministeriet for første gang tal for fraværet på de gymnasiale uddannelser. Tallene blev ledsaget med en nyhed om, at elever med lave karakterer fra grundskolen har højere fravær i gymnasiet end elever med højere karakterer.
Tallene viser, at det gennemsnitlige fravær på gymnasierne (stx, htx og hhx) for skoleåret 2021/22 samlet set var 9,7 pct. Siden offentliggørelsen er skoleåret 2022/23 blevet tilføjet med en fraværsprocent på 9,1.
Ministeriets nyhed nævner desuden »en række forbehold forbundet med opgørelsen af fravær« som forskellig registreringspraksis af fravær fra skole til skole og lærer til lærer, og at man ikke ud fra opgørelsen kender årsagerne til fraværet, som både kan skyldes sygdom eller forsinkelse. Og så får elever fravær for at deltage i Forsvarets Dag (session), elevdemokratiske aktiviteter og talentforløb som f.eks. Akademiet for Talentfulde Unge eller Forskerspirer. Det betyder, at elevernes reelle fravær er lavere, da man jo ikke bare kan blive væk fra session eller for den sags skyld en vigtig lægeundersøgelse.
Alligevel bruger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye tallene til at argumentere for »en diskussion om, hvem der skal gå i gymnasiet«. Og at »nogle af de unge måske ville trives bedre på andre uddannelser end en gymnasial«.
Fair nok, at ministeren har et politisk mål om at begrænse adgangen til gymnasiet. Men der er ikke belæg for at sige, at unge med relativt højere fravær i gymnasiet ville trives bedre og have mindre fravær på andre uddannelser. På erhvervsuddannelserne er fraværet til sammenligning på 9,8 pct. for 2022, ligesom der også her er en sammenhæng mellem fravær og grundskolekarakterer. Mener ministeren også, at erhvervsskoleelever med lave grundskolekarakterer og relativt højere fravær burde have valgt en anden uddannelse?
Der er ingen tvivl om, at et højt fravær er et problem, og at lokale fraværsopgørelser kan være en indikator, som det enkelte gymnasium kan bruge til individuelt at vurdere omfanget af bekymrende fravær. Men det giver ganske enkelt ikke mening at vurdere elevers udvikling og trivsel i skolen ud fra ét enkelt tal på nationalt niveau. Hvis man endelig skal vælge et relevant tal for, om elever er ”det rigtige sted”, er det langt mere vedkommende at se på frafaldet.
Og på alle de gymnasiale uddannelser er frafaldet lille (hele 89 pct. fuldfører) og klart mindre end på erhvervsuddannelserne, som kun 59 pct. af eleverne færdiggør. For langt de fleste elever gælder, at de i gymnasietiden vokser fra at være umodne teenagere til at være (selv)bevidste unge mennesker. Det gælder særligt drengene og unge fra uddannelsesfremmede hjem. De har måske ikke været de flittigste i folkeskolen, men i gymnasiet blomstrer de fagligt op og formår at forbedre deres karakterer.
Som rektor ser jeg hvert år denne forvandling og glædes over, at vi er med til at hjælpe dem og alle vores andre elever med at modnes fagligt og mentalt og til at finde og udnytte deres fulde potentiale.
Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten d. 15/12/2023.
