Forskeren: Dannelse kan være et konkurrenceparameter

Begrebet dannelse omfatter mange ting, kan foregå gennem mange fag og er vigtigt for, at man kan begå sig på arbejdsmarkedet. Det er ifølge lektor Lars Geer Hammershøj essensen af seks organisationers bud på dannelse, som præsenteres her på danskegymnasier.dk

Det giver mening.

For lektor Lars Geer Hammershøj, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, passer de seks bud på dannelse, som for første gang præsenteres samlet på danskegymnasier.dk, godt med det indtryk, han selv har af debatten om dannelse, som pågår i uddannelsesverdenen.

– Det passer med mine analyser af, hvordan man i dag diskuterer dannelse. Det handler om, at dannelse er et begreb, som indeholder mange forskellige ting, og at man – afhængigt af hvor man er fra i uddannelsessystemet – vægter forskellige ting. Det gennemgående er, at det handler om at dannes som menneske og blive en del af et fællesskab og et samfund, siger Lars Geer Hammershøj.

  

Forlængelse af fag

– En anden gennemgående ting er demokratisk dannelse, som det bl.a. falder meget naturligt for Skolelederforeningen at forholde sig til, da det står stærkt i formålsparagraffen. Jeg finder det også interessant, når Danske Gymnasier taler om, at dannelsen er knyttet til fagene. Der er her ikke tale om en modsætning mellem dannelse og fag – faktisk så danner man sig gennem fag. Det er også noget, som er sagt i aftalen om gymnasiereformen, siger han.

  

Dannelse til arbejdsmarkedet

Lars Geer Hammershøj forsker selv indenfor emnet professionsdannelse, som han udviklede som begreb tilbage i 2013, og han hæfter sig derfor også ved, at der flere steder bliver talt om, at dannelse knytter sig til arbejdet og arbejdsmarkedet, og hvad det vil sige at være en relevant arbejdskraft.

– Tidligere handlede dannelse alene om at være menneske, og så forholdt studieforberedelsen og læringen sig til arbejdsmarkedet. Men man bløder for tiden op og siger, at dannelse er relevant, når man agerer i en arbejdssammenhæng. Der er dog en tendens til overlap med begrebet socialisering – Det med, at man skal internalisere værdier, normer og adfærd, som er på en helt bestemt arbejdsplads og ikke, at man skal dannes til at stå i ukendte situationer og alligevel kunne agere professionelt, forklarer han.

  

Mere end mennesker

I indlægget fra Danske Professionshøjskoler berører professionsdannelse naturligt nok de klassiske velfærdsområder – professioner, som omhandler medmenneskelige relationer.

– Men er der overhovedet noget arbejde, som ikke har med mennesker at gøre? Hvor man ikke forholder sig til mennesker, kunder og kollegaer,? spørger Lars Geer Hammershøj. Derfor finder han udtalelserne fra købmand Lisbet Dalgaard i artiklen ”Dannelse er en mangelvare” meget interessante:

– Det passer fuldstændig med, hvad professionsdannelse er for en størrelse. Dannelse er det, der angår formålet, hvor færdigheder og kompetencer angår målet. Og Lisbeth Dalgaard siger netop, at det, der mangler hos de unge, er forståelsen af, hvad formålet med arbejdet i hendes virksomhed er. Jeg har også defineret professionsdannelse som det at forholde sig professionelt til kolleger, kunder og ledelse, og det er præcis det, som hun beskriver med, at man skal kunne forholde sig til kunderne og kunne ”afkode situationer og medmennesker”.

  

Digital mangel?

Gennem de seneste par år har digital dannelse været et omdiskuteret emne i uddannelsesverdenen. Men ingen af de seks bud kommer ind på emnet.

– Digital dannelse er et væsentligt område, og det er lidt påfaldende, at det ikke er med. Men, hvis man skal undskylde de seks, så kan man sige, at når dannelse ikke handler om viden, færdigheder og kompetencer, så kan der også være en tendens til at koble begrebet sammen med stort set alt, siger han.

  

Konkurrencen

Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier skriver, at der er en kamp om almendannelse i ungdomsuddannelser. Hertil siger Lars Geer Hammershøj:

– Vi har i årevis og uden held forsøgt at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse. Spørgsmålet er, om eleverne i virkeligheden bare gør det, som er smart at gøre; nemlig at gå efter en uddannelse, hvor de kan danne sig, fordi de mener, at det er vigtigt. Måske kan man sige, at dannelse burde være et konkurrenceparameter. Erhvervsskoler har jo direkte med erhverv at gøre og står derfor stærkt i at kunne tilbyde professionsdannelse. Men de gør det ikke, siger Lars Geer Hammershøj.

  

Forskellige typer i landskabet

Lars Geer Hammershøj peger på, at de seks bud på en fin måde viser, hvordan landet ligger, når det handler om dannelse i uddannelsessektoren.

– Gymnasiet længe har haft fokus på det, men det er jo vigtigt for alle uddannelser – at vi kan tilbyde unge forskellige typer af dannelse, siger han.