Studenten, der hellere vil være industritekniker end begynde på universitetet, skal have bedre muligheder for at skifte spor – uden at begynde helt forfra. Danske Gymnasier foreslår mere fleksibilitet i ungdomsuddannelserne i forsøget på at få flere faglærte.
Fremover vil der også være behov for både håndens og åndens arbejde.
De senere års bastante politiske fokus på at få flere til at tage en erhvervsuddannelse ser dog ikke umiddelbart ud til at bære synderligt store frugter. 19,4 pct. søgte i år en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på knap et pct. point i forhold til 2017. Samtidig er søgningen til gymnasiale ungdomsuddannelser nogenlunde konstant med en søgning i år på 73,1 pct.
Derfor spiller Danske Gymnasier nu ud med friske ideer til, hvordan samfundet får stillet tørsten efter kvalificeret faglært arbejdskraft. Ideerne ligger i forlængelse af Danske Gymnasiers 2020-strategi, som taler om at skabe ”et attraktivt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i alle dele af landet. ”
Hjælp til den unges beslutning
For formand Birgitte Vedersø skal metoden i høj grad handle om øget fleksibilitet i uddannelserne.
– Flertallet af de 15-16-årige har i dag svært ved at beslutte sig for en fremtid som smed eller elektriker. De frygter, at deres valg af en erhvervsrettet uddannelse vil låse dem fast i en bestemt branche, mens gymnasiet holder dørene åbne. Derfor skal vi gøre det lettere for unge at skifte spor undervejs i deres ungdomsuddannelse uden, at de spilder tiden, siger Birgitte Vedersø.
Merit i stedet for dobbeltuddannelse
Et forslag går på, at unge med en gymnasial uddannelse i rygsækken hurtigere skal kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Konkret skal disse unge sikres merit for de fag, de allerede en gang har taget og på den måde hurtigere kunne komme igennem eud’en og dermed undgå dobbeltuddannelse.
Disse unge vil også blive klædt godt på til en fremtid, hvor kravene nok ikke vil blive mindre til faglært arbejde.
– Arbejdspladserne stiller allerede i dag store krav til de faglærtes engelsk- og matematikkundskaber og de krav, forventer vi, vokser i fremtiden. Derfor giver det god mening at få flere faglærte med en gymnasial uddannelse i bagagen, siger Birgitte Vedersø.
Danske Gymnasier lægger i forlængelse heraf op til, at man kigger på, om alle erhvervsuddannelser fortsat skal være ungdomsuddannelser, eller der er enkelte, man med fordel kan læse som en videregående uddannelse på linje med de øvrige korte og mellemlange videregående uddannelser.
Nemmere skift af ungdomsuddannelse
Det skal også være nemmere for unge at skifte mellem de forskellige ungdomsuddannelser, sådan at unge, der finder ud af, at de har valgt forkert, kan skifte ungdomsuddannelse og få merit for fag, de allerede har taget. F.eks. hvis en ung starter i 1. g og finder ud af, at han eller hun egentlig hellere vil være smed.
Danske Gymnasiers forslag til at skaffe flere erhvervsuddannede skal dog ifølge Birgitte Vedersø, ikke ske på bekostning af behovet for flere højtuddannede, som analyser viser, der også bliver god brug for i fremtiden.
Forslag fra Danske Gymnasier
- Merit, så en student hurtigt kan tage en erhvervsuddannelse
- Merit ved skift af ungdomsuddannelse
- Udvalgte erhvervsuddannelser skal kunne læses som videregående uddannelser på linje med øvrige korte og mellemlange videregående uddannelser.
Om dobbeltuddannelse
Knap seks pct. af stx’erne tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet, for hhx er tallet 18 pct. og for htx godt ti pct. (2015-tal).
