Nyhedsbrev

19. maj 2022

Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier

Udviklingen i Danmark er gået stærkt igennem de senere år, og der er intet, der tyder på, at forandringstempoet sættes ned i årene fremover. Op mod to tredjedele af de børn, der går i folkeskolen nu, kommer i 2030 til at bestride job, der end ikke er opfundet endnu. Det giver et massivt behov for efteruddannelse på alle niveauer.

Derfor giver det mening, som reformkommissionen foreslår, at gøre undervisningen mere tilgængelig og moderne og ikke mindst mere fleksibel, så flest muligt kan tage et opkvalificerende modul, når det passer dem.

Fra coronanedlukningerne har vi høstet værdifulde erfaringer med online undervisning af børn og unge, og det må formodes at blive en retning, vi også kommer til at udforske på efteruddannelsesområdet for voksne i årene, som kommer. Og det falder godt i tråd med, at vi som samfund har vænnet os til, at alt foregår on demand, hvad enten det er besøg i banken, indkøb i netbutikken eller næste afsnit i yndlingsserien.

Set med gymnasierektorbriller er det mest interessante ved reformkommissionens anbefalinger dog elevernes overgang til videregående uddannelser – herunder det interessante forslag om, at ingen uddannelsers adgangskrav må overstige 9. Ifølge forslaget skal alle, der lander en studentereksamen med et gennemsnit på 9 eller derover, kunne søge ind på en hvilken som helst videregående uddannelse, de ønsker. Herefter vil det være op til de videregående uddannelser at afholde fagspecifikke optagelsesprøver. 

Der er ingen tvivl om, at et loft over adgangskravene vil kunne fjerne en del af karakterpresset i gymnasiet og sandsynligvis bidrage til en bedre trivsel blandt eleverne. Men der bliver jo ikke flere pladser på de populære uddannelser, så om det reelt minimerer elevernes stressniveau afhænger selvfølgelig af, hvordan de fagspecifikke test, der skal fungere som alternativ sorteringsmekanisme, udformes, og hvordan de opfattes af eleverne. Vi skal jo ikke skifte karakterræset ud med et testræs.

Gymnasierne er stærkt optagede af at få eleverne godt igennem deres ungdomsuddannelse. Derfor er der andre dele af reformkommissionens arbejde, der ligger vores hjerte nærmere. Og det handler selvfølgelig om, hvad vi kan gøre for de ca. 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der slet ikke har taget en ungdomsuddannelse eller er i job.

Kommissionen peger på, at bedre overgange fra grundskolen til ungdomsuddannelse kan fastholde disse unge i uddannelse. Bedre overgange er et godt sted at starte. Vi mener dog ikke, det kan stå alene.

En stadigt større del af de unge har ved afslutning af grundskolen diagnoser som ADHD eller angst og har brug for et særligt tilbud, der sikrer dem den fornødne ro og støtte til at gennemføre deres ungdomsuddannelse.

På landsplan har Børne- og Undervisningsministeriet godkendt, at der udbydes 13 ASF-klasser (målrettet elever med Asperger Spektrum Forstyrrelser) på tværs af landet og på tværs af de gymnasiale uddannelser. Disse klasser får et særligt forhøjet taxameter. Derudover har en håndfuld gymnasier hidtil valgt selv at finde penge til at drive 3-årige hf-klasser til særligt sårbare elever, fordi de har kunnet se, at der var et behov.

Men økonomien følger ikke med den ekstra indsats, gymnasierne lægger. Det er en uholdbar løsning, både for gymnasiernes økonomi og fordi behovet er meget større end de aktuelle udbud. Derfor har vi også bedt undervisningsordførerne på Christiansborg afsætte flere penge til sårbare elever med forskellige diagnoser på treårige hf-forløb – fordi vi ved, at disse klasser kan få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, som de ellers ikke ville lykkes med.

Det er mit håb, at Reformkommissionen frem mod de næste anbefalinger om unge og uddannelse besøger de treårige hf-klasser og oplever deres store potentiale.

Indlægget blev bragt i Altinget