Fleksibilitet kan få flere unge i uddannelse

Debatindlæg af: Pernille Brøndum, Danske HF & VUC, Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Henrik Nevers, Danske Gymnasier, Madeleine Steenberg Williams, Danske Gymnasieelevers sammenslutning og Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer

40 procent af de ca. 46.000 unge uden job og uddannelse har et handikap, og en af løsningerne er at gøre uddannelserne mere fleksible.

Som syvårig blev Tobias Pohl diagnosticeret med en hjernetumor. De sidste 10 år har han derfor gennemgået fire store hjerneoperationer, som har sat sine spor. I dag har han tunnelsyn og lider af voldsom hjerneskadetræthed.

Tobias gennemførte folkeskolen med topkarakterer, fordi han blandt andet havde muligheden for at få støtte og gennemføre på nedsat tid. Nu er hans store ønske at blive kok. Han har kæmpet sig igennem grundforløbet på EUX på Hotel- og Restaurantskolen på normeret tid. Igen med topkarakterer, men med højt sygefravær på grund af sit handicap.

Tobias er supermotiveret og ønsker bare at blive uddannet kok, få sig et arbejde og have et normalt liv, som de fleste andre.

Men hvis han fortsætter med at presse sig selv på uddannelsen, får det alvorlige konsekvenser, siger flere hjernespecialister. Han hænger nu i med det yderste af neglene, og det er et spørgsmål om tid, før han må stoppe. Årsagen er, at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på nedsat tid.

Regeringen vil skabe mere fleksible uddannelser til unge med handicap. Og snart præsenterer Nina Smith og Reformkommissionen deres anbefalinger til, hvad der skal gøres for de mange unge uden job og uddannelse – og hvordan vi sørger for, at flere fremover får en uddannelse og kommer i gang med arbejdslivet.

Og hvis Tobias ikke skal ende i statistikken af unge uden job og uddannelse, så er der brug for at huske handicapvinklen i det videre arbejde med at løse dette komplekse problem.

En stor handicapvinkel

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra i sommer viser, at mindst 40 procent ud af de omkring 47.000 unge mellem 15 og 24 år uden hverken job eller uddannelse har et eller flere handicap.

Vi har brug for alle unge og det talent, de har. Men sådan som en stor del af uddannelsessystemet er skruet sammen i dag, taber vi Tobias og en masse andre unge med handicap.

Hvis du har gigt, autisme, nedsat hørelse, muskelsvind, kan det for mange være ekstra krævende at passe et studie på normeret tid.

Derfor har vi brug for langt mere fleksible ungdomsuddannelser, hvor man kan planlægge og tilrettelægge undervisningen efter, at nogle unge med handicap ikke kan tage uddannelsen lige så hurtigt som andre – men selvfølgelig med samme høje faglige niveau.

Samtidig viser bl.a. en undersøgelse fra VIVE, at for mennesker med handicap er uddannelse ekstra vigtig for at få et job. Så med tanke på, at manglende arbejdskraft er et af tidens varmeste emner, er det vigtigt at sætte ind på uddannelsesområdet.

Hvad skal der gøres?

Vi foreslår, at elever og lærlinge med handicap på erhvervsuddannelser kan tage hele uddannelsen på nedsat tid – både skoleforløb og praktikforløb med fuld forsørgelse. I dag er det kun muligt på grundforløbets anden del.

Samtidig kan et inklusionstaxameter på ungdomsuddannelserne skabe bedre muligheder for udbredelse af klasser med særlige forløb for unge med handicap. Det skal sikre et fornuftigt økonomisk grundlag for uddannelserne til at give eleverne ekstra støtte, som fx mentorstøtte eller længere tid til at gennemføre en uddannelse. Fx i 3-årige HF-klasser for elever med ADHD eller angst.

Og så vil udbredelsen af de såkaldte ASF-klasser for unge med autisme og Team Danmark-ordningen på gymnasier for elever med handicap også være til stor gavn for elever på andre uddannelser fx erhvervsuddannelserne.

ASF-klasser er mindre gymnasieklasser på med 12-14 elever, hvor der er mere struktur og bedre mulighed for mentorstøtte. Vi kender Team Danmark-ordningen fra elitesportsklasserne, hvor eleverne kan læse på nedsat tid, for at få tid til træningen, og dermed strækker en STX til fire år. Det skal også være en mulighed for unge med handicap.

For man kan sagtens lave fremragende sovs som kok, være en god forsker i biokemi eller have styr på tallene som revisor, selvom man fx har gigt, ADHD eller nedsat hørelse. Det er vejen dertil, vi skal have gjort lettere, så flere kommer ud på arbejdsmarkedet og får mulighed for at bidrage med det, de kan.

Indlægget blev bragt i Politiken