De unge får dannelse fra bl.a. gymnasiet. Men man skal passe godt på dannelsen og bl.a. skabe fornyet respekt for det at tilegne sig viden, lød det fra velbesøgt debat på folkemødet.
Ved strandkanten i Allinge blev der under Folkemødet også tid til at diskutere dannelse. Hvad f….. skal vi med den, spurgte prorektor Alexander Von Oettingen, UC Syd, debatpanelet.
Og der var god respons på, at dannelsen kan noget – bl.a. det med, ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø, at vide, kunne og være noget.
Mere end fodbold
Men der er også fare på færde for dannelsen. Kommende højskoleforstander på Vestjyllands Højskole og filosof Anders Fogh Jensen kunne i en sød fodboldtid fortælle en lille anekdote om en fransk filosof, der blev interviewet ved en brasiliansk strandkant. Han blev spurgt om, hvad der egentlig skulle få de unge drenge til at gå indenfor og læse Homer? Hvorfor ikke bare blive ved med at spille fodbold?
– Men ingen kvinde kan i længden leve med et forkælet barn, der ikke ved noget og ikke har noget at fortælle, refererede Anders Fogh Jensen filosofkollegaen, og fortsatte:
– Dannelsen har mistet sin normative kraft. Folk kan ikke forstå, hvorfor man skal vide noget. For tredive år siden ville man være flov, hvis man ikke viste noget. Men nu er det sådan noget med, at hvad rager det mig – hvad har det med mig at gøre. Og det er dannelsens store krise, sagde han.
Ifølge Anders Fogh Jensen er dannelsen truet af et ”økonomisk barbari”, hvor man hele tiden truer med at skære dannelsen væk.
Brug for en oplysningstid
Birgitte Vedersø var bekymret for det, hun kaldte ”instrumentalisering af dannelsen”, hvor man ”redskabsgør dannelsen, fordi den skal have det som formål at øge bruttonationalproduktet”.
– Og det tror jeg ikke, man kan. Derfor skal man holde bruttonationalproduktet udenfor ligningen om dannelse, sagde hun.
– Vi har derimod brug for en ny oplysningstid, og vi har brug for at få respekt tilbage for viden og kundskaber og almindelig refleksion, sagde Birgitte Vedersø.
Unge er ikke, som unge var
Anders Bjarklev, der er rektor for DTU og formand for Danske Universiteter, advarede dog mod, at man blev alt for sortsynet og dermed dyrker en forfaldshistorie.
– De unge mennesker er ikke, hvad de har været. De er meget bedre, bedyrede han til stor jubel fra tilhørende.
Faglærte er også dannede
Tilsvarende tilfredshed var der med ordene fra den socialdemokratiske uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann.
– Jeg møder både faglærte og ufaglærte, som er rigtigt dannede mennesker, sagde hun. Mette Reissmann blev også spurgt til omprioriteringsbidragets uheldige betydning for dannelsen på uddannelserne.
– Omprioriteringsbidraget er gift for hele forsknings- og uddannelsessektoren, inklusive gymnasierne, sagde hun. Og det var der blandt tilhørende ikke uenighed om.
