Faglært via det almene gymnasium – også en mulighed

Afsendere: Kim Graugaard, viceadm. direktør i Dansk Industri, Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal, Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier og Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne


I Danmark skriger erhvervslivet på faglærte – især på det tekniske område og til at gennemføre den grønne omstilling. Kvalificeret arbejdskraft er nøglen til, at det danske samfund fungerer, og perspektiverne af den nuværende mangel er dystre. Det skal der findes løsninger på – en af løsningerne er nye praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium.


Når de unge skal vælge uddannelsesretning efter grundskolen, vælger de i stor stil gymnasiet. Politikerne ser gerne, at flere unge ser lyset og går direkte til erhvervsuddannelser. Men der er ikke nogen tegn på, at de unges valg vil ændre sig foreløbigt. Skal vi have flere unge på erhvervsuddannelserne, må vi møde dem der, hvor de er. Der er et stort potentiale i den store gruppe unge, som hvert år vælger det almene gymnasium, men som ikke skal videre på universitetet bagefter. Og undersøgelser viser, at også studenter klarer sig godt på erhvervsuddannelser – men færre studenter tager en erhvervsuddannelse i dag end for 10 år siden.


Så hvordan kan vi få flere unge fra det almene gymnasium til at se en fremtid som faglært foran sig? Og hvordan kan vi forberede flere studenter til at se mulighederne i tekniske og naturvidenskabelige erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser? Det spørgsmål har vi i Dansk Industri, Dansk Metal, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier sat os sammen for at finde mulige svar på.


I vores optik handler det om at vise gymnasieelever, at verden er en åben landevej af muligheder med en faglært uddannelse, og at det ikke nødvendigvis er ”spild” at gå på gymnasiet først. Derfor er det godt, at Studievalg Danmark fra 1. januar i år har fået mulighed for at vejlede studenterne mod erhvervsuddannelse.


Men det er ikke nok. Eleverne skal også møde en ny form for undervisning, som tydeligt kobler sig til virkelighedsnære problemstillinger og færdigheder og giver et indblik i, hvordan man løser opgaver i erhvervslivet. Med andre ord skal den praktiske dimension styrkes på det almene gymnasium via et samarbejde med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.


Derfor foreslår vi at lave forsøg med nye typer studieretninger på det almene gymnasium. Her skal teoretisk undervisning smelte sammen med praktiske forløb på især erhvervsuddannelser. Vi kalder dem praksisrettede studieretninger.


De praksisrettede studieretninger skal tage udgangspunkt i aktuelle trends og problemstillinger i samfundet og erhvervslivet og samtidig vise, hvordan de unges interesser kan udfoldes via konkrete erhvervsuddannelser og praksisrettede videregående uddannelser. Fx kan en studieretning handle om det digitale samfund. Digitale fremskridt skaber nye muligheder for virksomheder. Færdigheder inden for programmering, digital innovation og databehandling koblet med indsigt i, hvad digitale værktøjer og løsninger konkret kan bruges til, vil blive højt efterspurgte kompetencer, som giver jobmuligheder i en lang række forskellige brancher. Et andet eksempel er den grønne omstilling. Via et fokus på eksempelvis erhvervslivets omstilling fra fossilt brændstof til andre energiformer kan eleverne få erfaring i at arbejde med energi og automation. En tredje studieretning kan være med fokus på Sundhed og Life-science. Her vil indholdet kredse om mennesket og sundhed og herigennem give eleverne viden om de mange forskellige aspekter, som ligger inden for det felt – lige fra sundhedsfremme og forebyggende indsatser til udvikling og produktion i lægemiddelbranchen.


De praksisrettede studieretninger skal altså få elever på stx til at opdage de mange andre fremtidsmuligheder, som findes udover de akademiske uddannelser. Et afgørende succeskriterium er især, at de praksisrettede studieretninger får flere studenter til at overveje en uddannelse som faglært.
Vi siger ikke, at alle unge nu skal have en gymnasieuddannelse eller at den naturlige vej til erhvervsuddannelse altid er via gymnasiet. Tværtimod. Vi hylder de seje unge, som har modet, motivationen og evnerne til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Dem vil vi også gerne have flere af.


Praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium i samarbejde med erhvervsuddannelser er nyt, og som med alt andet nyt, ved vi ikke præcis, hvad der skal til for at lykkes. Derfor skal der igangsættes forsøg, hvor der eksperimenteres med samarbejdsformer, faglige mål, eksamener og sammenhæng, og hvor vi kan følge, hvordan de unge tager imod og motiveres af studieretningerne. Det kræver dedikation fra mange parter, ligesom det vil kræve økonomi og politisk velvilje, da forsøgene skubber til de nuværende lovrammer for det almene gymnasium.


Vi vil gerne et bredt samarbejde om de praksisrettede studieretninger på de almene gymnasier, så vi rækker hånden ud til alle, som er interesserede i at være med til at nytænke gymnasiet og åbne vejen til de faglærte og praksisrettede uddannelser for studenterne. Selvom diskussionen og nytænkning kan være svær, skylder vi både de unge og samfundet at gøre en fælles indsats for, at flere unge kan få en fremtid som faglærte.

Indlægget blev bragt i Politiken