Etårige kandidatuddannelser vil også ramme gymnasierne

Af Camilla Gregersen, fmd. DM, Henrik Nevers, fmd. DG, og Tomas Kepler, fmd. GL

​​Lige meget hvem der kommer til at sidde med magten efter valget, så bør planen om at forkorte en række kandidatuddannelser fra 2 til 1 år skrinlægges.

For man kan ikke lære det hele på den halve tid.

D​et er simpelthen ikke muligt, og det gavner ingen – hverken de unge, erhvervslivet eller samfundet generelt – at regeringen vil stresse de unge igennem studiet med et håb om at få dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet. En etårig kandidatuddannelse risikerer at få den stik modsatte effekt og gøre Danmark fattigere, både på viden og penge.

Det er ikke kun os, der siger det. Ifølge flere nationaløkonomer vil det være et økonomisk eksperiment med ukendt udfald at halvere kandidatuddannelserne, og eksperimentet kommer reelt til at starte allerede i gymnasierne.

For ligesom fagligheden vil lide et knæk på de kortere kandidatuddannelser, så vil den også gøre det på gymnasierne, hvis undervisningen fremover skal varetages af lærere med en kortere uddannelse.

Gymnasielærerne kommer fra kandidatuddannelserne, hvor de selvsagt ikke kan tilegne sig samme viden på et år, som man kan med den nuværende 2-årige kandidat og medfølgende speciale.

En halvering af kandidatuddannelsen truer ikke blot kvaliteten af undervisningen. Den rejser også en række spørgsmål, for som det er nu, så kan gymnasielærerne undervise i to fag: et centralt fag og et sidefag.

Hvordan vil det blive med en etårig kandidatuddannelse? Skal gymnasielærerne så kun have et enkelt fag eller et sidefag på kun ½ år?

Og hvad med de gymnasielærere, der har kombineret fag fra to forskellige fakulteter, fx fra samfundsvidenskab og humaniora, og som derfor – som følge af sidefagsforlængelse – har en kandidatuddannelse på 2,5 år?

Det er i hvert fald svært at forestille sig, hvordan de i løbet af en samlet 4-årig uddannelse kan tilegne sig nok viden til at kunne undervise i to fag.

Og hvor skal de gode historie-, tysk- og fransklærere i øvrigt komme fra, hvis det – som regeringen lægger op til – især bliver de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der bliver halveret?

Der er stor risiko for, at Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet (RUC) må opgive deres ‘gymnasieportefølje’, og at der fremover udelukkende skal uddannes gymnasielærere på de to største universiteter. Og hvad vil det i så fald betyde i forhold til rekrutteringen af lærere til ungdomsuddannelserne uden for de to største byer?

Det er afgørende for de unge, deres fremtid og samfundet, at vi sikrer en høj faglighed i gymnasierne, så eleverne bliver bedst muligt rustet til at komme videre i uddannelsessystemet eller ud i erhvervslivet. Det skal politikerne sikre.

Den etårige kandidatuddannelse er et risikabelt eksperiment, og det er ikke tid til at eksperimentere og gamble med den viden, Danmark skal leve af. Derfor bliver det et klart nej tak til etårige kandidatuddannelser herfra.​

Indlægget blev bragt i i Helsingør Dagblad 17. oktober 2022