Nyhedsbrev

11. april 2019

”Flexication møder dannelse” er Danske Gymnasiers bud på, hvordan ungdomsuddannelsessystemet bør indrettes, så det giver de bedste rammer for de unges udvikling og dygtiggørelse. Med flexication menes et fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem, der giver den unge mulighed for at realisere sit fulde potentiale ved at sammensætte sin egen uddannelse og sikre sig stærke kompetencer til arbejdsmarkedets mange muligheder. Ambitionen er at få flere unge godt igennem en ungdomsuddannelse, til gavn for både de unge og samfundet.

Grundpræmissen for Danske Gymnasiers bud på fremtidens ungdomsuddannelser er, at det skal være uddannelsernes indhold, der definerer strukturerne og ikke strukturerne, der definerer indholdet. På den måde sikres det, at succesfulde uddannelser og tilegnelsen af fremtidens kompetencer ikke hæmmes af uhensigtsmæssige strukturer.

Fremtidens kompetencebehov

Det danske samfund står over for at mangle både faglært og højtuddannet arbejdskraft, og den digitale og teknologiske udvikling ændrer med stor hast forudsætningerne for samfundets og arbejdsmarkedets kompetencebehov. Blandt fremtidsforskere er der enighed om, at fremtidens unge, ud over en solid og grundig faglig viden, vil få brug for en række generelle kompetencer (1). World Economic Forum nævner i den forbindelse disse syv:

  • Kritisk tænkning og problemløsning
  • Samarbejde
  • Smidighed og tilpasningsevne
  • Initiativ og entreprenørskab
  • God mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Evnen til at tilgå og analysere information
  • Nysgerrighed og fantasi

Danske Gymnasier ønsker et ungdomsuddannelsessystem, der i forlængelse af den danske dannelsestradition giver plads til udvikling af disse kompetencer uanset uddannelsestype. Dannelse, uanset om den er bogligt eller praktisk funderet, er beslægtet med de syv kompetencer og en umistelig værdi i dansk uddannelsestradition, som har medvirket til en stærk samfundsudvikling med aktivt medborgerskab, vækst og velstand. Det skal vi videreudvikle.

Ungdomsuddannelsessystemet skal have en åben tilgang til nye fag og teknologi, og kompetencer inden for både it, bæredygtighed og udviklingsforsøg skal naturligt indgå i og på tværs af alle ungdomsuddannelser.

Sammenhæng på tværs og på langs

Et moderne, opdateret ungdomsuddannelsessystem skal ikke kun uddanne i bredden, men også i dybden. Vi skal sikre de unge en stærk faglighed og mulighed for fordybelse. Det kræver, at der fortsat findes forskellige selvstændige, stærke profiler inden for de gymnasiale uddannelser.

Et ungdomsuddannelsessystem skal desuden være uden blindgyder og med muligheder for at udfordre den enkeltes talent og potentiale. Den unge skal opleve sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne såvel på langs som på tværs. Alle ungdomsuddannelser skal gøre den unge klar til et voksenliv som studerende eller som faglært.

Denne ambition kræver:

  • Overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse, der reelt bygger bro
  • Et fleksibelt system med tydelige muligheder for sporskifte
  • Overgange til videregående uddannelser og livet som faglært, der i højere grad end i dag forberedes gennem konkrete samarbejder.

Alle institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, skal have rammevilkår, der muliggør realiseringen af dette. Det kræver en governancestruktur uden overstyring, hvor de selvejende institutioner får frihedsgrader inden for rammerne af en national struktur for uddannelse.

I Danske Gymnasiers model for fremtidens ungdomsuddannelsessystem skelnes mellem de studieforberedende ungdomsuddannelser (stx, htx, hhx og hf) og de erhvervskompetencegivende (eud, eux) – men det er muligt at foretage skifte mellem de to. Det er ligeledes muligt at fortsætte på eud efter endt studieforberedende uddannelse. Herved øges sammenhængen på tværs i ungdomsuddannelsessystemet, og unge, der har valgt forkert, får med merit mulighed for at skifte. Dette forventes at kunne medvirke til en øget søgning til eud, som ikke nødvendigvis sker direkte efter 9. klasse, men før den unge afslutter en studieforberedende uddannelse.

Indbygget i Danske Gymnasiers model er to elementer, der øger sammenhængen på langs i uddannelsessystemet:

  • Sammenhæng med grundskolen: Der skal være mere fokus på uddannelsesafklaring for eleverne i 8. og 9. klasse. Det skal ske gennem et tættere samarbejde mellem folkeskolen og de forskellige ungdomsuddannelser. Det kan fx ske ved, at der udbydes flere praktiske fag i udskolingen, og at man i regi af Åben Skole indgår et mere forpligtende samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og 9. klasse om fx lærerudveksling, hvor eleverne undervises af både grundskolelærere og lærere fra deres kommende ungdomsuddannelse. Dermed bliver de præsenteret for den faglighed, de vil møde på deres kommende ungdomsuddannelse. For stx’ vedkommende kunne grundskolens og gymnasiets lærere fx gå sammen om at afvikle forløb, der lægger op til undervisningen i AP og NV, eller små forløb i de store, bærende fag, som fylder i både grundskole og gymnasium. Dette betyder samtidig, at der frigøres tid på ungdomsuddannelsen, der kan bruges til yderligere faglig fordybelse.
  • Sammenhæng med de videregående uddannelser: Sammenhængen til de videregående uddannelser styrkes ved dels at tilbyde stx-elever med betydeligt fagligt overskud mulighed for at tage enkelte fag (inkl. ECTS-points) på en videregående uddannelse, og dels at indføre en ”studieuge” på sidste semester i 3.g, som tilrettelægges af undervisere fra stx og videregående uddannelser i fællesskab.

Disse elementer vil betyde, at såvel UU som Studievalg skal have en ny rolle. Brobygningen foregår direkte mellem institutioner, og det vil derfor være naturligt at knytte vejledning tættere til ungdomsuddannelserne, f.eks. på en campus. Eftersom vejledningen i dag kun fokuserer på en meget lille del af eleverne (de ikke-uddannelsesparate), kunne man hjælpe den store gruppe til at vælge den rette ungdomsuddannelse ved fx allerede i grundskolen at præsentere dem for den type undervisning, de vil møde på en gymnasial ungdomsuddannelse.

Danske Gymnasier anbefaler, at 10. klasse videreføres som et frivilligt afklaringsår, hvor elevernes faglighed øges, uden målretning mod en bestemt uddannelsestype. Rationalet er, at unge, der ikke er afklarede efter 9. klasse og har brug for et fagligt løft, både kan have præferencer for en erhvervskompetencegivende og en studieforberedende ungdomsuddannelse, og at et afklaringsår modvirker senere frafald. Afstanden til 10. klasse skal være mindst mulig for eleverne, og derfor bør 10. klasse kunne placeres på alle typer ungdomsuddannelser i tillæg til placering på 10. klasses centre, grundskoler og efterskoler. Udbuddet bør styres lokalt og have lokale behov og geografisk dækning for øje.

Visualisering af fremtidens ungdomsuddannelsessystem

Nedenfor ses en visualisering af flexication-modellen for ungdomsuddannelsessystemet. Modellen viser eksempler på standardiserede meritmuligheder i fremtidens ungdomsuddannelsessystem og er tænkt som oplæg til yderligere kvalificering. Hensigten er at skabe gode muligheder for at få godskrevet opnåede resultater samt at øge samfundets accept af, at eleverne skifter spor undervejs.

Figur 1

Institutionsstruktur i en flexication-model

Udgangspunktet for en fremtidig institutionsstruktur er hensynet til de unges uddannelsesmuligheder og samfundets behov. Institutionsstrukturen skal understøtte de lokale behov og sikre bredest mulig geografisk dækning af alle uddannelsestyper. Det betyder samtidig, at fremtidens ungdomsuddannelsesinstitutioner vil have vidt forskellig portefølje. I et tyndt befolket område kan institutionen have en bred portefølje for at sikre flest mulige uddannelsestilbud til områdets unge, og i større byer kan man fortsat se specialiserede institutioner med en smal portefølje af uddannelser.

Herunder ses eksempler på forskellige institutionstyper.

Figur 2

I relation til institutionsstrukturen anbefaler Danske Gymnasier,

  • At fremtidige institutioner reguleres under samme institutionslov,
  • At institutionernes portefølje af uddannelser styres via centralt udbud under hensyntagen til lokale behov og for at undgå uhensigtsmæssig konkurrence,
  • At fremtidige institutioners governance bestemmes af deres uddannelsesportefølje med udgangspunkt i det statslige selvejes regler om professionelle bestyrelser udpeget med henblik på en bred kompetencesammensætning.
  • At der er en øvre grænse for størrelsen af en uddannelsesinstitution for at bevare de unges tilhørsforhold og fællesskabsfølelse.

(1) Jf. også EMUen om 21st Century Skills: https://www.emu.dk/modul/21st-century-learning-skills#

Download dette politikpapir i pdf her.