Leder:
Campusdannelser eller fusioner kan være gode, hvis de alene løser et lokalt behov og bevarer fokus på områdets unge og deres muligheder for uddannelse. Et bæredygtigt uddannelsessystem skal først og fremmest tage udgangspunkt i lokale og uddannelsesgeografiske behov. Og så er det egentlig ikke så vigtigt, om det hedder fusion, campus eller noget helt tredje.
I en tid, hvor rektorer gør sig overvejelser om, hvordan de fortsat kan tilbyde områdets unge en god ungdomsuddannelse – hvad enten det er hhx, htx, eud, eux, stx eller hf – giver det god mening, at de lokale uddannelsesinstitutioner sætter sig sammen og tænker over, hvordan man i fællesskab sikrer dette.
For nylig fusionerede Ribe Handelsskole med Ribe Katedralskole. Den fortsættende skole er Ribe Katedralskole, som nu kan tilbyde skolernes samlede vifte af uddannelser – og fordi man får mere volumen, kan man nu måske også udbyde en ekstra uddannelse til de unge. Der er tale om en lokal løsning, som tager hensyn til områdets unge og til helheden i uddannelsessystemet.
For Danske Gymnasier er det afgørende i den slags løsninger, at man sikrer en god koordinering og et smidigere skift uddannelserne imellem, og at man sikrer de ellers lukningstruede ungdomsuddannelser. Det er vigtigt, at der over hele landet findes bæredygtige institutioner, som udbyder ungdomsuddannelser af høj kvalitet og relevans.
En fusion bør i sagens natur give stordriftsfordele og muligheder for en fleksibel udnyttelse af lærerkræfterne. Men hvis f.eks. to almene gymnasier går i fusionstanker, så betyder det – som lovgivningen er – et farvel til grundtilskud. Man taber også i grundtilskud, hvis man fusionerer med en erhvervsskole. Kun fusioner af ”rene” erhvervsskoler slipper med skindet på næsen – endda med et lille plus. Det manglende incitament og ulige behandling af skoler må høre op, fordi det i sidste ende kan betyde, at der bliver lagt hindringer i vejen for unges valg af uddannelse i tyndtbefolkede områder.
Med venlig hilsen
Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier