Det er vigtigt at vores unge lærer at kombinere de tekniske og digitale færdigheder med kontekst og kulturel forståelse understreger forsker, der arbejder med at bygge bro over videnskaberne og sørge for, at teknologien ikke kun overlades til de tekniske nørder, men tænkes ind i en bredere samfundssammenhæng. Hør Andreas Birkbak på Ildsjæledagen.
Kodning er vigtigt at kunne, men kodning gør det ikke alene, fastslår Andreas Birkbak, der er forsker ved Teknoantropologisk Laboratorium ved Aalborg Universitet i København.
– I dag er der behov for en bredere digital dannelse, der også handler om at forstå, hvordan den digitale verden virker, hvordan man navigerer i den og ikke mindst at kunne sætte den ind i en historisk og kulturel kontekst, understreger han.
Kulturel og historisk kontekst
Det betyder konkret, at man for at være et digitalt dannet menneske skal kunne grundlæggende kodning for eksempel i kodesproget Python, så man kan kode en scraper, der systematisk kan indsamle store mængder af digitale data.
Det fungerer lidt på samme måde, som når man bruger bestemte søgeord til at indsamle information. Eksempelvis om den politisk debat om at anbringe afviste kriminelle asylansøgere på en ø, eller resultaterne af de seneste otte spilleugers fodboldkampe i den spanske liga. Bare i større målestok.
– Det er vigtigt, at man har en grundlæggende viden om internettets opbygning og kan kende forskellene på de forskellige mediekulturer, der eksisterer, på de forskellige platforme og har tilstrækkelig historisk og kulturel forståelse for, hvordan tidligere tiders teknologier spiller ind, siger Andreas Birkbak.
Han nævner som eksempel, at når Youtubes logo er en lille rød firkant med runde hjørner, så er det en hentydning til en gammeldags tv-skærm, og når Netflix og diverse podcasts indleder hvert afsnit i en serie med et resumé, så er det en reminisens fra flowtv og en tid, hvor i ikke bingewatchede tv-serier, men pænt måtte vente en dag eller en uge på næste afsnit i serien.
På samme måde ser Facebook anderledes ud end Wikipedia, fordi Wikipedia er bygget op som et klassisk opslagsværk, mens Facebook er inspireret af opslagstavlen på et gammeldags teenageværelse. Og det alt sammen noget, der knytter tråde til vores fælles referenceramme, og derfor nemt at afkode underbevidst.
Brug for humanister
Netop evnen til at se disse sammenhænge og skabe et fælles sprog mellem afsender og modtager er vigtig, og her har humanister en væsentlig rolle at spille.
– Humanister skal kunne noget teknisk, fordi det er på den måde, vi kan bevare de gode og vigtige ting, som humanisterne kan, og som samfundet har brug for, siger Andreas Birkbak.
Han sidder til daglig på Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet. Det eksotiske navn dækker over en forskningsenhed, der forsøger at bygge bro over videnskaberne og sørge for, at teknologien ikke kun overlades til de tekniske nørder, men netop tænkes ind i en bredere samfundssammenhæng.
– Humanister er gode til tekstfortolkning, og antropologer er specialister i feltarbejde. Men hvis vi skal studere det moderne samfund, skal vi bruge data i vores arbejde, fordi så meget af det moderne menmeskes liv og interaktion med omverdenen i dag foregår på nettet, påpeger han.
Men ifølge Andreas Birkbak kan humanisterne også være med til at sikre, at det er de rigtige spørgsmål, vi stiller, når vi indhenter data. Definitionen af, hvilke oplysninger, vi indsamler, er uhyre vigtigt, for det bestemmer hvad vi får svar på.
Det kan være, vi gerne vil undersøge et folketingsvalg ved at se på, hvad der bliver sendt af tweets. Hvis man sætter en teknisk uddannet person til at indsamle oplysninger, vil man måske få en masse sociologiske data, som for eksempel køn, alder og geografisk placering på dem, der tweeter.
En humanist vil måske i stedet gå ind og se på, hvad det er for associationer, folk har til folketingsvalg. Hvilke hashtags kæder de det sammen med. Er der for eksempel mange, som kobler #klima med #betalingsring, eller er det helt andre sammenhænge, der gør sig gældende?
– Derfor er det afgørende, at humanister forstår og kan deltage i dataindsamlingen, understreger Andreas Birkbak
Integreret i undervisningen
Han mener, at det er vigtigt, at gymnasierne sørger for at integrere de digitale værkstøjer og kompetencer i det daglige arbejde med fagene.
– Det tekniske må ikke blive sådan et fremmedelement, der står ovre i hjørnet af klassen og kun bliver hevet frem, når vi skal lave “noget med it”, understreger han.
Han forestiller sig i stedet, at eleverne kan bruge semantiske digitale værktøjer til at lave tekstanalyse i danskundervisningen. Eller at de i stedet for at læse læserbreve og debatindlæg om fx. digitalisering og beskrive tendenser og bias i den ene eller den anden retning, selv udvikler digitale værktøjer, der kan kortlægge den offentlige debat på et givent område.
– Det vil give helt andre resultater, hvis eleverne på den måde selv får fingrene i stoffet, forudser han.
Slut med forkromede it løsninger
Han håber, at man ved at holde op med at skelne så skarpt i mellem det tekniske og det humanistiske vil få en generation af digitalt indfødte, der bliver langt bedre end i dag til at samtænke teknikkens muligheder med samfundsrelevans og brugervenlighed.
– Måske lader vi os så ikke længere forblænde af store forkromede it-systemer, der fundamentalt vil ændre vores måde at tænke og arbejde på, og i stedet få tekniske løsninger, der forholder sig til, hvordan mennesker rent faktisk opfører sig på nettet og i virkeligheden, siger han.
