Danske Gymnasier har udarbejdet et bud på, hvordan processen kan ændres til det bedre: Lad retskravet fra 9. klasse gælde i to år, gør uddannelsesparathedsvurderingen central for optagelse og giv rektor mulighed for individuel skøn af uddannelsesparate elever.
Forslag til ændringer af optagelseskrav og -proces til de treårige gymnasiale uddannelser
Alle unge, som kan og vil, skal have muligheden for at tage en gymnasial uddannelse. Gymnasiet løfter også elever med lavere karakterer fra afgangseksamen.
Adgangen til gymnasiet bør bygge på en samlet uddannelsesparathedsvurdering, som tager højde for elevens faglige, personlige og sociale kompetencer.
Adgangskrav, som udelukkende bygger på karakterer, rammer socialt skævt og hæmmer uddannelsesmobiliteten og mulighederne for at reducere den negative sociale arv. Det øgede fokus på betydningen af karakterer ved folkeskolens afgangseksamen bidrager til en uhensigtsmæssig præstationskultur i udskolingen.
Danske Gymnasier anbefaler
Danske Gymnasier anbefaler, at optagelsesreglerne til de treårige gymnasiale uddannelser forenkles.
Optagelsesprocessen skal være klar og gennemskuelig, den skal ikke give unge unødigt lang ventetid på afklaring og ikke føre til ulogiske blindgyder.
Desuden skal et retskrav, der er opnået i forbindelse med afslutningen af 9. klasse, være gyldigt i to år.
Optagelseskravene bør gælde for alle treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, og de bør sikre, at de elever, der optages på en af uddannelserne, er fagligt klar til den. Det sker bedst ved en individuel vurdering, hvor der lægges ligeligt vægt på elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Derfor skal uddannelsesparathedsvurderingen have en central rolle i kravene til optagelse.
Uddannelsesparathedsvurderingen
Alle elever skal uddannelsesparathedsvurderes til alle ungdomsuddannelser første gang i januar måned i 9. klasse. Vurderingen skal fortsat bygge på den enkelte elevs faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. For at opfylde de faglige forudsætninger til de treårige gymnasiale uddannelser, skal gennemsnittet for elevens standpunktskarakterer være mindst 5,0.
Eleven skal fra januar have mulighed for at forbedre sig frem til maj, hvor den endelige parathedsvurdering foretages på baggrund af de afsluttende standpunktskarakterer.
Uddannelsesparathedsvurderingen bør gælde i de følgende to skoleår efter den afsluttede 9. klasse. Elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, skal have mulighed for at forbedre deres uddannelsesparathedsvurdering i 10. klasse og bruge denne som optagelsesgrundlag.
Herunder følger en gennemgang af de forskellige betingelser for henholdsvis uddannelsesparate elever, ikke-uddannelsesparate elever og øvrige ansøgere:
Betingelser for at opnå retskrav for uddannelsesparate elever: |
|
Undtagelse for uddannelsesparate elever: |
| Opfylder ansøgeren ikke betingelserne, kan optagelse ske efter en individuel samtale med rektor. Ved samtalen lægger rektor ligeligt vægt på elevens faglige, personlige og sociale kompetencer og vurderer herudfra, om eleven kan optages. Dette gælder også for uddannelsesparate elever, der har været syge ved afgangseksamen. |
Betingelser for at opnå retskrav for ikke-uddannelsesparate elever: |
Elever, der søger rettidigt, men ikke er vurderet uddannelsesparate ved ansøgningsfristen den 1. marts, har én af følgende muligheder for optagelse:
Lokal optagelsesprøve og -samtale planlægges lokalt og afholdes af institutionen, som ansøgeren har fået reserveret plads på. |
Obligatorisk optagelsesprøve for øvrige ansøgere: |
Ansøgere under følgende kategorier skal aflægge en obligatorisk optagelsesprøve og -samtale i ultimo april:
Obligatorisk optagelsesprøve og -samtale afholdes på et bestemt tidspunkt i hele landet af institutionen, som ansøgeren har fået reserveret plads på. |
Andre ændringsforslag til optagelsesprocessen
Ansøgere, der ikke optages
Ansøgere til en treårig gymnasial uddannelse, der ikke opnår optagelse, men som er vurderet uddannelsesparat til hf eller en erhvervsuddannelse, skal have mulighed for direkte adgang hertil med henblik på påbegyndelse i det førstkommende skoleår. Både den obligatoriske og den lokale optagelsesprøve skal tilsvarende give direkte adgang til hf, hvis ansøgerens resultat ligger over bestå-grænsen for optagelse til hf.
Elever, der skifter mening om uddannelsesvalg
Elever, der har fortrudt uddannelsesvalg inden uddannelsesstart eller ønsker optagelse i starten af et skoleår, fx fordi de har afbrudt et uddannelsesophold i udlandet, på en efterskole eller andet, skal have ret til en standardiseret vurdering med henblik på at opnå optagelse herigennem, jf. § 23 i Optagelsesbekendtgørelsen.
Krav om prioriterede ønsker i ansøgningen
Det skal være et krav at angive tre prioriterede ønsker i ansøgningen til en ungdomsuddannelse. Dels af hensyn til de steder, hvor der foretages en fordeling af elever. Dels for at give elever, der søger en ungdomsuddannelse, de ikke er vurderet uddannelsesparate til og ikke opnår optagelse til, mulighed for allerede ved ansøgningsfristen at have taget stilling til, om eleven som en anden og tredje prioritering ønsker optagelse til hf eller en erhvervsuddannelse.
Ændring af begrebet ”Reserveret plads”
Formuleringen ”Reserveret plads” bør ændres, så det bliver tydeligt, at der er tale om en betinget plads.
