Bragt i Fyns Amtsavis 11. november 2019
Af Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier”
Alt for mange unge spilder tre år af deres liv med en studentereksamen, de ender med ikke at bruge til noget” skriver Tina Voldby fra Tekniq Arbejdsgiverne i et debatindlæg her i avisen 4. november. Den påstand får mig, for det første, til at stille spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige ”at spilde tiden” og ikke bruge en uddannelse til noget.
Mere end tre ud af fire studenter fra de almene gymnasier er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse 27 måneder efter deres studentereksamen. Og ifølge DREAM’s uddannelsesfremskrivning ender 92 % med at videreuddanne sig. Samtidig er der rekordlav arbejdsløshed blandt dem, som ikke gør: Blot 1,7% er ikke i beskæftigelse. Det vil jeg mene viser, at det ikke er en spildt uddannelse.
Dertil kommer, at vi skal huske, at gymnasiet har to formål: At uddanne eleverne til videre uddannelse og at danne dem til at være livsduelige mennesker, der forstår de større sammenhænge, de indgår i. Man kan således ikke alene måle elevernes udbytte af gymnasiet på, hvor hurtigt de kommer i gang med en videre uddannelse.
For det andet: Hvorfor oplever vi igen og igen erhvervsorganisationer og politikere slå gymnasieelever og studenter oven i hovedet for deres ”automatvalg”?
I Danske Gymnasier anerkender vi den politiske intention om, at der skal uddannes flere faglærte i Danmark. Men at skyde på de unge, der vælger en gymnasial uddannelse, er ikke vejen derhen. I de senere år har det politiske fokus i høj grad ligget på den andel af unge, som søger ind på en erhvervsuddannelse. Og det har afstedkommet et nulsumsspil mellem ungdomsuddannelserne, hvor nogle
af aktørerne har forsøgt at stække gymnasierne for at få flere på eud ud fra logikken ”den enes død, den andens brød”.
Problemet er bare, at det ikke virker. Se bare på Norge, hvor 48 % af en ungdomsårgang vælger eud. Nogle vil mene, at det er et drømmescenarie. Men fem år senere har blot 17 % fuldført uddannelsen.
Vi skal have flyttet fokus og indsatser fra, hvor mange der søger en uddannelse til, hvor mange der fuldfører. Og vi skal som samfund have en fælles ambition, om at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse. I stedet for at ty til automatreaktionen med at slå på de unge, der vælger en gymnasial uddannelse.
