En analyse af fremtidens arbejdskraftsbehov viser, at der fortsat vil være stor efterspørgsel efter medarbejdere med en samfundsvidenskabelig uddannelse.Analysen, der er lavet af IRIS Group og HBS Economics for Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, viser, at der i 2030 bliver brug for hele 16.000 flere samfundsvidenskabelige akademikere, end der pt. lægges op til at uddanne – og medregner man de samfundsfagligt uddannede med korte og mellemlange videregående uddannelser fordobles mangelsituationen.
– Analysen viser ret klart, at der fortsat er behov for, at mange unge tager en gymnasial uddannelse og fortsætter på en videregående samfundsfaglig uddannelse, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.
Hun peger på, at langt hovedparten af de samfundsfaglige, der bliver efterspørgsel efter, er personer med en lang videregående universitetsuddannelse. Og den udvikling kan Henrik Funder, næstformand i Djøf og formand for de privatansatte djøfere i Djøf Privat nikke genkendende til.
– Vi oplever en støt stigende efterspørgsel efter djøfere i det private erhvervsliv. I 2017 lavede vi en analyse, der viste, at antallet af samfundsvidenskabelige akademikere, som er beskæftiget i den private sektor, er steget med 42 pct. i perioden 2008-2016, og den tendens fortsætter, siger Henrik Funder.
En del af udviklingen er drevet af digitalisering og grøn omstilling, som skaber nye jobåbninger for kandidater med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk baggrund:
– Grøn omstilling handler ikke alene om at producere vindmøller og stille dem op. Skal Danmark lykkes med en gennemgribende grøn omstilling, er der brug for dygtige medarbejdere og ledere til at styre indkøb og leverandørkæder, til at analysere og kommunikere værdien af grønne investeringer og til at udvikle og implementere lovgivning og tiltag, der får os alle til at ændre adfærd i hverdagen. Det er den slags ting, som samfundsvidenskabelige akademikere kan, understreger Henrik Funder.
Birgitte Vedersø håber, at rapporten kan sætte en stopper for kritikken af, at for mange unge vælger en bred gymnasial uddannelse med samfundsfag.
– Elevernes valg af samfundsfaglige studieretninger har jo været udskældt i mange år, men det ser altså ud til, at eleverne faktisk har truffet et fremtidssikret valg. Og fordi det almene gymnasium har så bred en fagrække, så er vores studenter rigtig gode til at tænke på tværs af fag og kombinere samfundsfag med fx naturvidenskab eller teknologi, og på den måde er de godt klædt på til at finde teknologiske løsninger, der også indtænker de mennesker og institutioner, som skal bruge dem, siger hun.
