Af Maja Bødtcher-Hansen, formand for Danske Gymnasier
Mange grundskoleelever er nok blevet både skuffede og modløse, da de så DI og Dansk Metals forslag om at hæve adgangskravet til gymnasierne til 7. Var adgangsbarren blevet sat så højt, ville en tredjedel af eleverne, der startede på gymnasierne i sommer, slet ikke være kommet ind. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministers Datavarehus.
I runde tal taler vi 14.000 elever – og det er mange unge mennesker at skuffe ud fra en luftig formodning om, at det måske kan styrke virksomhedernes arbejdsudbud.
Et adgangskrav på 7 – eller bare 6 – vil ramme skævt på flere måder: Det vil ramme drengene, unge uden for de store byer, unge med anden etnisk baggrund og unge fra familier, hvor forældrene ikke har lange uddannelser. Det betyder naturligt nok, at gymnasiet fremover vil være for piger i storbyerne med akademikerforældre. Det vil uden tvivl bringe den sociale mobilitet, som vi i Danmark har brystet os af i årtier, i fare.
DI og Dansk Metal argumenterer med, at der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter studenterne. Det er ikke korrekt. Studenterne går videre på både kortere videregående uddannelser, professionsuddannelser og universitetsuddannelser. Og især de professionsuddannede er der et stort behov for i disse år.
Også studenternes sabbatår kommer arbejdsmarkedet til gode. Her tager de jobs som pædagogmedhjælpere, lærervikarer og i servicebranchen.
Det egentlige problem er, at små ungdomsårgange betyder, at der mangler unge i stort set alle brancher. Det løser man ikke ved at skubbe problemet rundt mellem uddannelserne og fjerne de unges valgfrihed.
Det ville i øvrigt være mere fair, hvis DI og Dansk Metal stod ved, at deres udspil handler om at øge arbejdsudbuddet i bestemte brancher, og ikke om de unges ve og vel. Modsat hvad DI og Dansk Metal hævder, så er trivslen høj på stx. Forskningsprojektet TrivselsLUP viser, at flere end 80 procent af eleverne på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt, og at stx er den af ungdomsuddannelserne, hvor flest elever fuldfører (89 procent).
Det ville de ikke gøre, hvis ikke de var glade for at gå der. At gymnasieeleverne gerne ser noget mere praktisk indhold i deres uddannelse, er vi meget åbne for – og vi har selv, sammen med netop DI og Dansk Metal, foreslået børne- og undervisningsministeren mere praksisorientering på stx. Vi indgår også gerne i et samarbejde om at udvikle en toårig uddannelse med nye faglige spor. Men måske skulle man stable det arbejde på benene, før man konkluderer, at det er bedre for de unge og lukker døren til gymnasiet for en tredjedel af dem.
Mange voksne har i disse år travlt med at fortælle unge, hvad der ville være godt for arbejdsmarkedet. Jeg synes, vi skal respektere unges egne valg. Det er lysten og interessen, der driver værket, ikke arbejdsmarkedsprognoserne. Eller sagt på en anden måde: Vores erfaring i uddannelsessektoren er, at hvis unge kommer ind på den ungdomsuddannelse, de gerne vil gå på, så giver de den en skalle – fordi de er motiverede for at lykkes. Og det er vel i sidste ende meningsfuldt, både for unge selv og for samfundet.
Artiklen blev bragt i Avisen Danmark d. 29/4/2024.