Elevtallet styrtdykker i de kommende år, og det haster med at finde en løsning, der kan sikre, at der også fremover vil være et bredt geografisk udbud af ungdomsuddannelser – også uden for de større byer, siger Carsen Kissmeyer, der er formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling.
I 2030 vil der på landsplan være 25.000 færre unge end i dag. Det truer elevgrundlaget flere steder i landet og kan føre til, at nogle ungdomsuddannelser i de mere tyndt befolkede egne af Danmark må lukke. Faktisk ser det ud til, at gymnasier og erhvervsskoler i op mod 35 byer vil være lukningstruede på grund af faldende elevtal.
Lukker den lokale ungdomsuddannelse, må de unge væk fra deres hjemby, hvis de ønsker at uddanne sig. Men det er ikke uden problemer, for undersøgelser viser, at risikoen for frafald er større, hvis unge skal transportere sig langt for at komme til og fra skole.
Det haster
Derfor er det ifølge Carsten Kissmeyer, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling, nødvendigt at overveje om den styringsmodel, vi har i dag på ungdomsuddannelsesområdet, i tilstrækkelig grad tager hensyn til samfundets behov for et geografisk bredt udbud af ungdomsuddannelser.
– Man nødt til at have et politisk niveau, som er i stand til at beslutte, hvor vi vil have de enkelte uddannelser og gerne etablere en fælles indgang til ungdomsuddannelserne, som sikrer, at man også kan have bæredygtige institutioner der, hvor der er lidt længere imellem husene, siger han.
Og Carsten Kissmeyer understreger, at det haster med at finde løsninger.
– Der skal træffes nogle politiske beslutninger, i løbet af relativt kort tid, fordi ungdomsårgangene relativt hurtigt bliver mindre.
Men han mener ikke, at arbejdet er gjort ved at se på ungdomsuddannelserne alene. For i takt med at uddannelsesniveauet stiger i befolkningen, sker der en demografisk forskydning fra land til by.
– Mange tager i dag en længevarende uddannelse, og de ligger koncentreret i de store byer. Så når du er derude, hvor der er langt mellem husene, så er der færre familier i den fødedygtige alder, end der har været førhen. Derfor handler udfordringen ikke kun om at sikre ungdomsuddannelser. Men også om at sørge for, at de længerevarende uddannelser bliver spredt lidt mere ud over landet. Kun på den måde kan man sikre, at der både er virksomheder, sygehuse, sygeplejersker og alt muligt andet tilstede i hele Danmark, fastslår han.
Udflytning
Regeringen har i de senere år forsøgt at skabe bedre balance i danmarkskortet ved at flytte statslig arbejdspladser ud af de store byer, men Carsten Kissmeyer tror ikke på, at man kan få familierne til at flytte med, hvis ikke der ligger ungdomsuddannelser tæt på.
– Der er ingen tvivl om, at det, at der er en ungdomsuddannelse, spiller en helt afgørende rolle, for at kan sikre, at det er lækkert at bo, også der hvor der er lidt længere mellem husene, siger han og uddyber:
– En lækker kommune har også nogle lækre uddannelsesmuligheder til familiernes unge mennesker.
