Besparelser på markedsføring er penge fra uddannelserne

Besparelser på ungdomsuddannelser går stik imod målsætningen om at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC

”Først og fremmest skal vi investere langt mere i uddannelse”. Det var statsministerens ord i kongrestalen for blot et år siden. Og det var ikke mindre end 2,5 mia. kr. om året, der blev stillet i udsigt. Derfor troede vi også, at vi efter mange års benhårde nedskæringer kunne se frem til at vende skuden. Men nej. Det korte budskab i regeringens finanslovsforslag for 2023 er ingen nye penge til uddannelser. Til gengæld tages der fra nogle områder og gives til andre.

At både FGU (den forberedende grunduddannelse) og VEU (erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse) har brug for en håndsrækning er et budskab, der er blevet hørt. Godt. Men det er hovedrystende, at der ikke er skaffet nye penge, men derimod blot er tale om en omfordeling af midlerne i sektoren. Så ja tak til investeringer i FGU og VEU, men nej tak til besparelser på det almene gymnasium stx, hf og de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx.

Besparelser er besparelser, uanset hvordan ministeren vælger at pakke det ind. Forståeligt nok er det nemt at nikke til ministerens forslag om markedsføringsbesparelser på de gymnasiale uddannelser, hvis man har en forestilling om, at pengene går til glitterpapir og busreklamer, der har til formål at konkurrere med naboskolen. Det er nogenlunde sådan sektorens egen minister præsenterer det.

Men det er et misvisende billede. For det første er der ikke en separat bevilling til markedsføring, som politikerne kan skære i. Pengene tages fra en samlet finansiering af uddannelserne. Og for det andet er det en minimal del, der går til det man i traditionel forstand vil kalde markedsføring. En mere retvisende betegnelse ville være oplysning og vejledning.

Midlerne, som ministeren vil fjerne fra de gymnasiale uddannelser, går bl.a. til at efterleve lovkravet om, at information om alle uddannelser skal findes på skolens hjemmeside. Derudover bruger mange skoler budgettet på at arrangere info-aftener, hvor unge og deres forældre inviteres ind for at se en skolen og få et overblik over de uddannelsestilbud, der findes. Det er med til at skabe et nuanceret billede af, hvilke muligheder de unge har.

Der er uden tvivl et stort behov for vejledning og information om de uddannelsesmuligheder, gymnasierne tilbyder, så de unge kan træffe et valg på et oplyst grundlag. Det kan man ikke bare spare væk. Derfor vil dette forslag medføre flere besparelser på uddannelserne uanset, hvordan man vender og drejer det.

Regeringen har gentagne gange forsøgt at finansiere nye tiltag med det de kalder ”markedsføringsudgifter”. Penge, der tages fra undervisning og kvalitet. Nu prøver de igen med et forslag om at spare 68 mio. kr. på gymnasiernes samlede økonomiske ramme. Og det er langt fra den eneste besparelse på gymnasierne lige nu. Blandt andet blev det sidste år besluttet, at en algoritme til den nye fordeling af eleverne på de gymnasiale uddannelser skal finansieres ved at skære i færdiggørelsestaxameteret – knap 30 mio. kr. årligt i de kommende fem år og knap 24 mio. kr. årligt derefter.

Hvordan skal flere besparelser bidrage til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse? Det håber vi, at politikerne har nogle svar på. Vi mener ikke, at det er ved at tage penge fra uddannelserne, som skulle komme eleverne til gode.

Indlægget blev bragt i Politiken den 15. september 2022