Lærerne er ubetinget den vigtigste enkeltfaktor for kvaliteten i uddannelse, så der er en rigtig god grund til at bevare de toårige kandidatuddannelser.
Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, Camilla Gregersen, forperson for DM, og Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Gymnasielærere har i dag to års kandidatuddannelse. Det giver en solid faglig ballast i to fag fra universitetet, og det må vi ikke sætte over styr.
Men med regeringens forslag til forkortede kandidatuddannelser taber vi faglig kvalitet i gymnasielærernes uddannelse. Det kvalitetstab vil brede sig til studenternes faglige niveau og videre til de kommende studerende på de videregående uddannelser og dermed til fremtidens arbejdskraft. Det har vi ikke råd til. Verden er i forandring, og den hastige politiske, teknologiske og kulturelle udvikling kalder mere end nogensinde på veluddannede, kritisk tænkende og alment dannede unge mennesker.
Regeringens forslag til forkortede universitetsuddannelser lægger sig tæt op ad forslag, som Reformkommissionen med Nina Smith i front kom med i foråret 2022. Men for kommende gymnasielærere er der en væsentlig forskel. Reformkommissionens forslag understregede nemlig, at der skal tages hensyn til »fag omfattet af lovgivning, der stiller særlige krav til uddannelse. Det er fx gymnasielærere med både centralt fag og sidefag, som fortsat skal kunne gennemføre en toårig kandidatuddannelse«. Den præcisering af gymnasielærernes behov er ikke med i regeringens udspil.
Gymnasielærere skal have faglig bredde og dybde inden for begge deres undervisningsfag, så en gymnasieuddannelse forbereder studenterne ordentligt til de videregående uddannelser. Derfor stiller universiteterne i dag høje krav til de gymnasierettede uddannelsesforløb, så fagligheden sikres i begge undervisningsfag. Den faglige bredde og dybde har regeringen ikke planer om at ændre på de toårige kandidatuddannelser.
På mange kandidatuddannelser er antallet af studerende imidlertid ikke tilstrækkeligt til at udbyde kandidatuddannelser både i en etårig og en toårig udgave. Det gælder bl.a. fremmedsprogsfag som tysk, fransk og spansk, som også er undervisningsfag i gymnasiet.
På Aarhus Universitet blev der i 2022 optaget 22 personer på tyskfaget. Statistisk er det langtfra alle, der gennemfører uddannelsen, og det efterlader allerede ganske få kandidater til at dække hele Midtjyllands behov for både gymnasielærere og tyskkyndige til eksportvirksomheder. Også naturvidenskabelige fag som kemi og fysik har for få studerende til både at lave en etårig og en toårig kandidatuddannelse.
Den kommende reform risikerer at nedlægge toårige kandidatuddannelser i fag, der indgår i gymnasiefagrækken. Hvis det bliver en realitet, vil det sætte en stopper for uddannelse af gymnasielærere i disse fag, og det vil vi advare imod.
Når gymnasierne løfter de unges faglige udvikling og almene dannelse, får hele uddannelsessystemet et kvalitetsløft, og vi får dygtigere sygeplejersker, økonomer, it-teknologer og læger. Lærerne er ubetinget den vigtigste enkeltfaktor for kvaliteten i uddannelse, så der er en rigtig god grund til at bevare de toårige kandidatuddannelser.
Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten d. 15/04/2023
