Webinar 1: Følelsesmæssige krav i arbejdet på de gymnasiale uddannelser
Danske Gymnasier, Gymnasieskolernes Lærerforening og BFA Velfærd og Offentlig administration inviterer til webinarer om arbejdsmiljøarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Igennem en række på fire webinarer sætter erfarne konsulenter fra BFA spot på udvalgte temaer indenfor psykisk arbejdsmiljø, som er relevant for dig, der arbejder på gymnasiale uddannelser.
Første webinar giver viden, inspiration og værktøjer til at håndtere de følelsesmæssige krav i arbejdet på de gymnasiale uddannelser og løber af stablen den 17. april kl.15.00-16.30.
I løbet af efteråret vil de tre andre webinarier bliver annonceret. De kommer til at handle om:
- Webinar 2: Forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger i lærer-elev relationerne
- Webinar 3 og 4: Ubalance mellem krav og indflydelse, omhandler værktøjer til stressforebyggelse, stærke arbejdsfællesskaber og psykologisk tryghed.
FORMÅL – webinar 1 om de følelsesmæssige krav i arbejdet på de gymnasiale uddannelser
Ansatte på de gymnasiale arbejdspladser/uddannelser forholder sig dagligt til elevers problemer og mistrivsel. Måske er der et dårligt klassemiljø, og klassen kan have en stor diversitet blandt eleverne. Måske har nogle af eleverne en uhensigtsmæssig adfærd, som de ansatte skal håndtere, og lærerne er desuden i vid udstrækning tilgængelige for elevhenvendelser og påvirkes i høj grad følelsesmæssigt af arbejdet.
Det er ikke et arbejdsmiljøproblem, som den enkelte medarbejder kan løse alene. De dele af jobbet, som rummer høje følelsesmæssige krav, vil ofte på én gang både motivere og slide på den enkelte medarbejder. Derfor er der behov for at styrke de forebyggende initiativer på gymnasiale arbejdspladser.
På webinaret får I følgende:
- Viden og forståelse om følelsesmæssige krav i arbejdet på gymnasiale uddannelser
- Viden om fælles strategier og værktøjer til at håndtere følelsesmæssige krav kollektivt på jeres arbejdsplads
- Invitation til at deltage i et opfølgende virtuelt reflektionsrum med konsulenterne fra BFA.
PROGRAM
- Hvad ved vi om følelsesmæssige krav i arbejdet hos jer
- Fra individuelle til kollektive strategier
- Hvordan kan I arbejde med det i MIO/SU, og som leder, TR og AMR
Dette er det første af fire webinarer målrettet ledere, TR og arbejdsmiljørepræsentanter på de gymnasiale arbejdspladser.
MÅLGRUPPE
Webinaret er målrettet ledere, TR og arbejdsmiljørepræsentanter på de gymnasiale arbejdspladser
Dato
- 17. april 2023
- Tilmeldingsfrist er: Tilmeldingsfrist er udløbet
Tid
- 15:00 - 16:30
Lokation
- Webinar
Pris
- Gratis
Kontakt os for mere information