Sociale medier
FORMÅL OG INDHOLD
Kan du det, du skal i arbejdet med sociale medier for at dit gymnasium kan tiltrække elever, vise omverdenen at netop I er et fantastisk sted, og bruge sociale og digitale medier til at understøtte det I gør? Er du ansat til at arbejde med sociale medier, men mangler greb i værktøjskassen for at skabe resultater eller mangler du at binde det hele sammen i en ordentlig strategi, der flytter noget?
Danske Gymnasiers meget roste to-dages-kursus er tilbage i en opdateret version. Vi skal både dykke ned i hvert enkelt socialt medie, og lære at skabe resultater ved at bruge medierne i sammenhæng. Vi bringer dig fra strategi til eksekvering. Kurset indeholder både strategi og teori, og vi opererer primært på strategisk og taktisk niveau med øvelser og værksteder, hvor du prøver tingene af med udgangspunkt i dit eget gymnasium og sammen med andre, der sidder med samme udfordringer og muligheder som dig.
Undervejs på kurset eller ved et efterfølgende Teamsmøde får du gennem en personlig samtale med underviseren input og vejledning til dit eget gymnasium, så du kan rette de elementer, der sikrer din fortsatte retning. Formålet med kurset er at give dig viden og konkret træning i at bruge sociale medier professionelt og at forstå og mestre de mekanismer, der kan vinde medietid, skabe værdifulde netværk, forbedre samarbejder, samle folk om en sag, tiltrække elever og sikre branding.
HVEM HENVENDER KURSET SIG TIL
Du har det daglige ansvar for gymnasiets sociale medier og er vant til at arbejde på platformene. På kurset forventes det, at du har mandat til at rette f.eks. tekniske fejl på jeres platforme. Du er allerede på et fornuftigt niveau og bruger selv sociale medier, men du er ikke på øverste avancerede niveau, hvor du allerede ville kunne lære andre at få effekt af avanceret annoncering, brug af influencermarketing eller det, der kan betragtes som mere end grundniveau.
INDEN KURSET
Inden kurset beder vi dig svare på:
- Hvad skal I flytte med sociale medier hos jer? Skal I have flere elever, gladere elever, påvirke politisk, tale med erhvervsliv eller noget helt femte?
- Hvilke kanaler bruger I i forvejen, og hvad planlægger I at bruge i fremtiden?
- Hvad vil du helst lære på kurset?
- Vil du foretrække, at din en-til-en samtale ligger på selve kurset eller som et Teamsmøde, hvor du evt. vil kunne have din rektor med.
Vi vil bede dig besvare spørgsmålene og give os lov til at tage udgangspunkt i de eksempler, vi finder hos dig – på den måde bliver kurset mest relevant og praksisnært. Ønsker du ikke at blive fremhævet som positivt eksempel, så beder vi dig fortælle os det på forhånd.
PROGRAM
Dag 1:
Kl. 8-10: Mulighed for personlig samtale
Kl. 10:00: Kort intro til dagene – Mixet mellem teori, hands on, orienteringsløb og personlige målrettede samtaler
Kl. 10.30: Teoretisk overligger – hvor ligger effekten? Hvad er dit flyttemål og hvordan kommer du til at flytte mennesker?
Kl. 11.00: Robotten som din bedste ven. Hvor kan du allerede nu bruge den?
Kl. 11.15: Værksted 1 – Flyttemål, målgrupper og dit strategiske afsæt. Målgruppeteori og personas. Kort intro til at tænke på tværs af medier.
Kl. 12.00-12.45: Frokost
Kl. 12.45: Værksted 2 – Få styr på det digitale fundament og dit marketing mix. Sådan vælger du og sådan bygger du gymnasiets profiler, hjemmeside og platforme rigtigt.
Kl. 13.45: Værksted 3 – Facebook og Instagram – fra klik til konvertering. Skab engagerende indhold og forstå algoritmerne.
Kl. 14.30: Kaffepause
Kl. 14.45: Værksted 4 – LinkedIn og medarbejdere i spil. Hvordan kan du bruge personer i din kommunikation? Hvordan tænker de på tværs af medier?
Kl. 16.00: Eftermiddag og aften: Den personlige samtale for at lave strategi og taktik, eller fritid.
Kl. 17.45: Kort intro til to opgaver – Få styr på reglerne og papirerne, GDPR, Guidelines for robotbrug, kodeks, guidelines for medarbejdere og samværspolitik om sociale medier og skab en værdifuld relation på tværs af medier.
Kl. 18.30: Middag
Dag 2:
Kl. 07.00-08.00: Løbetur med Strava og QR-koder. Eller vandretur. Frivilligt.
Kl. 09.00: Opsamling på dag 1, i quizformat
Kl. 09.30: Opsamling på opgaver fra middag.
Kl. 10.00: Værksted 5 – TikTok, YouTube, Vodcast og Podcast. Hvordan bruger du det?
Kl. 10.45: Kaffepause
Kl. 11.00: Værksted 6: Contentproduktion med formatoversigt. Hvordan Stories, Reels, Shorts, grafik mv.
Kl. 12.00: Frokost
Kl. 12.45: Værksted 7 – Markedsføring – Annoncering, kampagner og hvervning
Kl. 14.00: Orienteringsløb inkl. kaffepause – Lav en hel kampagne – Om at sætte elementerne sammen, skabe indhold og flytte mennesker.
Kl. 15.30-16.00: Opsamling og farvel – Vi samler op og binder det hele sammen – fra flyttemål, til at vælge kanaler, til marketing mix og eksekvering.
Kl. 16.00-18.00: Mulighed for personlige samtaler.
PRIS OG TILMELDINGSFRIST
Prisen er inkl. overnatning og ligger på 5.500 kr. – 8.000 kr. (Afhænger af deltagerantal).
Tilmeldingsfristen er den 20. september 2024
Bemærk at ved framelding efter tilmeldingsfristens udløb betales som udgangspunkt fuld pris med mindre det lykkes at optage andre deltagere på afbudspladsen, kontakt derfor mail@danskegymnasier.dk hurtigst muligt, hvis du ønsker at annullere din tilmelding.
UNDERVISER
Underviser er Benjamin Rud Elberth, digital direktør i Operate. Benjamin er specialist i digital kommunikation og rådgiver om, hvordan man skaber effekt med sociale medier og digitale platforme og udformer og styrer digitale strategier.
BENJAMIN RUD ELBERTH
Dato
- 30. oktober 2024 - 31. oktober 2024
- Tilmeldingsfrist er: Tilmeldingsfrist er udløbet
Tid
- 10:00 - 16:00
Lokation
- Comwell Kellers Park Vejle
- H. O. Wildenskovsvej 28, Brejning
Pris
- Prisen er inkl. overnatning og ligger på 5.500 kr. – 8.000 kr. (Afhænger af deltagerantal)
Kontakt os for mere information