Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse – efterår 2024
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er for dig, som er nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant eller leder med ansvar for arbejdsmiljøet og giver dig de nyeste redskaber og viden til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads.
Kurset udbydes af Danske Gymnasier, GL-E og Danske HF og VUC i samarbejde med Leve Arbejdsmiljø, som er godkendt af Arbejdstilsynet til at undervise på arbejdsmiljøuddannelsen.
Formål og indhold
Formålet med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede arbejdsledere får viden og redskaber til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på egen arbejdsplads.
Indhold på arbejdsmiljøuddannelsen vil være målrettet arbejdsmiljøarbejdet på gymnasieskoler. Der vil med udgangspunkt i arbejdsmiljølovgivningen og andet relevant materiale fra branchen blive gennemgået emner inden for fx:
• Arbejdsmiljøorganisationen (opbygning, funktion, opgaver)
• Rammen for arbejdsmiljøet (lovgivning, årlig drøftelse)
• Arbejdspladsvurdering (APV, systematisk arbejdsmiljøarbejde)
• Psykisk arbejdsmiljø (samarbejde, stress, krænkende adfærd, opfølgning på trivselsmålinger)
• Fysisk arbejdsmiljø (indeklima, kemiske/ergonomiske/biologiske forhold)
• Håndtering af arbejdsskader (ulykker og erhvervssygdomme)
Arbejdsmiljøuddannelsen er et 22 timers tilstedeværelseskursus, og for at bestå skal man, foruden fremmøde, udarbejde en skriftlig opgave, som du modtager via mail inden kursusstart. Du skal regne med at bruge 2-3 timer på opgaven.
Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum.
Medbring bærbar pc til brug under kurset.
Der udstedes uddannelsesbevis, når du som deltager har gennemført alle tre kursusdage, gennemført den praktiske opgave og udfyldt evalueringsskema.
Målgruppe
Målgruppen for Arbejdsmiljøuddannelsen er nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede ledere, med ansvar for arbejdsmiljøet samt tidligere uddannede, der ønsker genopfriskning af kursus.
Underviser
Arbejdsmiljøkonsulent Gitte Leve Clausen.
Kontakt
Dette kursus administreres af GL, og du kan kontakte kursussekretær Lene Daring via mail ld@gl.org for yderligere information.
Dato
- 8. oktober 2024 - 10. oktober 2024
- Tilmeldingsfrist er: Tilmeldingsfrist er udløbet
Tid
- Hele dagen
Lokation
- Severin Kursuscenter
- Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Pris
- 9.100 kr. (Der dækkes ikke transportudgifter).
Kontakt os for mere information