Af Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever og Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
Valget af ungdomsuddannelse er det første store valg, som en grundskoleelev træffer på egen hånd. Det kan føles meget skelsættende og meget uoverskueligt. Derfor bør alle elever have ret til individuel afklaring af egne evner og interesser.
Erhvervsgymnasium? Alment gymnasium? Eller skal jeg mon hellere blive elektriker eller industrioperatør? Mulighederne synes uendelige, og konsekvenserne kan virke helt uoverskuelige, når man går i 8. klasse og første gang konfronteres med valget af ungdomsuddannelse. Ofte kædes uddannelsesvalget sammen med eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg? hvem vil jeg gerne være? hvem kan jeg spejle mig i? og hvor kan jeg se mig selv de næste mange år?
Det er store spørgsmål at tumle med alene, når man er 15 år. Måske også for store, og forældrene har ikke nødvendigvis forudsætningerne for at rådgive deres børn. Derfor bør alle elever have ret til individuel vejledning og feedback-samtaler med en UU-vejleder – både alene og sammen med deres forældre. På den måde kan de, gennem sparring og samtaler med en uddannelsesvejleder, få hjælp til at afklare egne evner, interesser, styrker og svagheder og måske også til at afdramatisere valget af ungdomsuddannelse.
Et voksenliv byder jo på mange langt mere skelsættende valg og fravalg, men for den 15-årige, der står midt i valget af ungdomsuddannelse, er det et af de første store valg, de skal træffe på egen hånd, og måske derfor er der ekstra brug for vejledning til at sætte valget i perspektiv og give kendskab til flere muligheder.
Derudover er det vigtigt, at vejledningen af eleverne i udskolingen er både objektiv og neutral, at den omhandler alle ungdomsuddannelser, og at den tager udgangspunkt i elevernes egne kompetencer og ønsker. På den måde kan eleverne træffe deres eget frie, personlige og veloplyste valg.
Vejledningen bør bestå af et sammenhængende vejledningsforløb, og det skal have mere fokus på at lære noget om, hvad de forskellige uddannelser indebærer og mindre på det valg, der skal træffes. Vejledningssamtalerne bør suppleres med obligatoriske vejledningsaktiviteter, såsom brobygning, praktik, uddannelsesmesser og muligheden for at tale med andre unge, der går på forskellige ungdomsuddannelser. På den måde kan udskolingseleverne både høre om hverdagen på de forskellige uddannelser, og – nok så vigtigt – se hvem der går der. Det giver mere ro i maven, når valget skal træffes, og det vil forhåbentlig også betyde, at færre unge efterfølgende fortryder deres valg og dropper ud af den ungdomsuddannelse, de er begyndt på.
Det er også vigtigt, at vejledningsindsatsen er nogenlunde ensartet. Uanset om man bor i Horsens eller Hillerød, på Amager eller i Aabenraa, så skal alle unge i alle dele af Danmark have gode, konsistente og sammenhængende vejledningsforløb, der klæder den enkelte unge bedst muligt på til trygt at kunne træffe sit valg af ungdomsuddannelse.
Og endelig bør vejledningen selvfølgelig vægte alle ungdomsuddannelser lige. Dette bør både afspejle sig i den kollektive vejledning og i alle vejledningsaktiviteter, således at alle unge får et indgående kendskab til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Indlægget blev bragt i Politiken den 2.6.2022
