Aktører: Et mangfoldigt gymnasium er faktisk bedre for alle elevers trivsel og præstationer

Af Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, rektor for Roskilde Gymnasium, Madeleine Steenberg Williams, Forkvinde Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Tim Whyte, Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Danmark taler politikere og medier mest om integration som en byrde, vi skal løfte. I en sådan grad, at det mest grundlæggende argument for den nye politiske aftale om fordeling af elever på gymnasier aldrig kommer frem, nemlig at aftalen faktisk vil forbedre uddannelse og dannelse for den enkelte elev på gymnasiet. Ikke kun for Ahmad og Fatima, men også for Anna og Frederik.

Hvis det lyder som en vild påstand, så er det mest fordi, der ikke er særlig meget forskning og evidens, der er blevet brugt i debatten. Argumenterne for at lave en bedre elevfordeling har mest fokuseret på at løse et samfundsproblem, der handler om stigende polarisering og gymnasielukninger.

Men hvad hvis det viste sig, at den integrerede skole – en skole, der reelt repræsenterer det samfund, eleverne er en del af – faktisk styrker den enkelte elevs muligheder i livet. Ville vi så se på debatten og mulighederne på en anden måde?

Skoleintegration styrker læring og dannelse

Der er ikke forsket meget i, hvad skoleintegration betyder for læring i Danmark, men der er forsket en hel del i det i USA, og her er der klare tegn på, at det rent faktisk styrker læring og dannelse for alle elever: Høj som lav, rig som fattig, hvid som brun.

En ny rapport fra The Century Foundation – en af de ældste og mest veletablerede tænketanke i USA – viser, at der er en række fordele for den enkelte elev ved at gå på en mangfoldig skole. Elever fra ikke-boglige hjem har godt af at gå i klasse med elever, som har veluddannede og belæste forældre. Det er måske ikke så overraskende.

Men det er også bevist, at der er fordele for elever fra boglige og økonomisk stærke hjem. Elever, der har klassekammerater fra andre baggrunde end dem selv, ”får styrket deres kognitive evner, inklusiv deres evne til kritisk tænkning og problemløsning,” hedder det i rapporten, der samler op på forskningen på området.

Forskningen dokumenterer også, at skoler, der har elever med forskellige økonomiske og etniske baggrunde, er bedre til at modvirke fordomme og forberede elever på at leve og arbejde i et mangfoldigt samfund. Det giver kort sagt bedre evner på arbejdsmarkedet og øget medborgerskab.

Rigtigt, at regeringen griber ind

Det lyder måske umiddelbart helt vildt i danske øre, hvor vi er vandt til at italesætte integration som et problem, der skal løses – men måske er det alligevel ikke så langt fra noget, vi længe har vidst.

Det er nemlig grundstenen i tanken om den danske skole, at den skal afspejle samfundet og forberede eleverne på at deltage i det bredere samfund. Skole handler ikke kun om faglig udvikling men også om demokratisk dannelse og livsduelighed. Derfor er det også rigtigt, at regeringen griber ind, når vi ser fundamentet for den brede skole skride, og når vi ved, at det vil betyde en ringere uddannelse og dannelse for den enkelte elev, hvis vi lader stå til.

Det er til gengæld en vigtig pointe fra forskningen, at succesfuld integration i skolen handler om mere end bare elevfordeling. Så når aftaleparterne tager dette skridt, bør de også tænke over, hvordan gymnasierne kan skabe de bedste vilkår for, at elever fra alle baggrunde får så meget ud af det som muligt. To oplagte bud – som begge har forskningsmæssig evidens for at gøre en forskel – er lærernes og ledelsens evne til at forstå og italesætte elevernes forskellighed på en positiv måde samt mangfoldighed i lærerstaben på gymnasierne.

Gymnasier med en meget forskelligartet elevsammensætning har igennem årene gjort sig vigtige erfaringer i at sikre, at alle elever føler sig velkomne og hjemme på skolen, uanset deres økonomiske og etniske baggrund. Det handler blandt andet om at gennemføre en undervisning, hvor der er plads til alle holdninger, og hvor man udviser gensidig respekt for hinanden – også når man ikke er enige.

Muligheder for at deltage skal være alsidig

Det handler også om at gøre en indsats for at tilbyde aktiviteter og fremme traditioner, som appellerer til mange forskellige elevgrupper. Hvis man vil skabe en inkluderende gymnasiekultur, er mulighederne for deltagelse nødt til at være mange og muligvis også nye.

Hvis billetten til fællesskabet går gennem aktiviteter, som elever med minoritetsbaggrund ikke kan identificere sig med, kan det ende med fravalg. Hvis man derimod sørger for at høre deres stemmer og invitere dem til at udvikle nye initiativer og aktiviteter, kan det skabes nye traditioner og fremme en mere reel mangfoldig kultur på skolen. Lærere har i den sammenhæng en aktiv rolle i at “tegne” skolen.

Det taler for et øget fokus på en mangfoldig lærerstab, så lærere med minoritetsbaggrund kan være med til at bære en mere mangfoldig kultur frem på skolen. Dertil viser erfaringer fra USA, at en mangfoldig lærerstab har en positiv påvirkning på minoritetselevers trivsel og faglige præstationer.

For en del skoler vil elevsammensætningen blive markant forandret, når elevfordelingsaftalen træder i kraft og disse skoler skal arbejde intensivt for at skabe en fælles inkluderende identitet på skolerne og sociale arrangementer, hvor alle kan være med.

Der skal være tid og resurser til lærere, så de kan arbejde med elevers forskellige forudsætninger, og der skal være undervisningsforløb, hvor elever sammen reflekterer over deres baggrunde og bliver klædt på til at deltage aktivt i kulturmøder. Heldigvis er der gode muligheder for at søge inspiration og sparring hos de skoler, der i adskillige år har haft en mere forskelligartet elevgruppe i klasseværelserne.

Indlægget blev bragt i Altinget den 6. oktober